Når ferie og arbejde hænger godt sammen

jeg vil ikke være et glansbillede

Mit nytårsforsæt i 2018 er at jeg skal være mere mig selv – ikke fordi jeg ikke har været mig selv, men har bare flere gange taget mig selv i at holde igen på min personlighed.

Det er faktisk også en af grundene, til jeg begyndte at skrive blog… Simpelthen for at give et mere nuanceret og reelt billede af mig selv. Men jeg har virkelig også fundet ud af, hvor svært det faktisk er at give slip og åbne for posen.

De fleste kender mig som den ”pæne/søde” fyr i vild med dans – det er i hvert fald den kasse, jeg føler jeg er kommet ned i.

For vi har det nemlig tit med at komme folk i kasser. Det har jeg i hvert fald selv været ret god til. Men gang på gang er jeg blevet overrasket over folk, og at de tit er meget mere, end hvad der er i den kasse.

Hvis jeg er ude at holde foredrag, eller bliver stoppet på gaden, oftest af kvinder ældre end mig selv, siger de tit: ”åh du er så sød og fantastisk”. Det bliver jeg selvfølgelig glad for, men jeg siger også tit: ”men det er jeg nu altså ikke hele tiden.”

Men sådan som verden er lige nu, er det hele jo så skide poleret, vi lægger alle billeder på Facebook og instagram som alle har været igennem et eller andet filter. Det er selvfølgelig med til at skabe et forkert billede af mig som person, og alligevel gør jeg det.

Jeg skriver og skriver, men kan også mærke, at det ikke er ærligt nok og at jeg har svært ved at give slip på glasbilledet

Hver gang jeg skriver noget på Facebook eller her på min blog, så har det altid været omkring andre øjne. Jeg staver og læser faktisk rigtig dårligt. Jeg kan have læste et stykke igennem flere gange og tænke det er da fint, men når min kæreste så læser det, kan der være en kæmpe fejl i første linje.

Det er jo mega træls i en alder af 40 år, ikke at kunne stave eller læse ordentligt. Det er i det hele taget utroligt, at man kan komme igennem en skolegang på mit niveau.

Generthed har også fyldt rigtig meget i mit liv. Jeg var aldrig en af dem der i skolen selv rakte hånden op og bad om ordret. Som voksen i mit sælgerjob, havde jeg også rigtig svært ved at skulle rejse mig op og tale foran mine 10-12 kollegaer – jeg kunne svede igennem T-shirt og skjorte på 2 min, i bare ubehag.

Men i de senere år er det blevet meget bedre. Helt store forsamlinger gør mig ikke noget når jeg holder foredrag. Men jeg kan godt blive stille i mindre forsamlinger, hvor jeg ikke kender folk.

Selvom jeg har været med i Vild med dans i mere end 13 år, så kender folk mig jo ikke 100 %, som den jeg er. Og generelt tror jeg faktisk ikke at der er ret mange i min private omgangskreds der har fået hele pakken. Netop derfor er mit nytårsforsæt som det er, giv mere af dig selv Thomas

Jeg tror selv det kommer fra min barndom, hvor mobning fyldte rigtig meget, og derfor har jeg så holdt igen – for ikke at blive skubbet væk igen.

Efter jeg kom med i ’Vild med dans’, har jeg selvfølgelig også tænkt mere over hvordan jeg opfører mig i det offentlige rum, og dermed også holdt igen på mig selv.

This is who I am, and nobody said you had to like it

Jeg er mors dreng. Jeg er en meget blød gut, både personligt og kropsligt, men jeg er også enormt stædig. Jeg har et stort temperament, og så er jeg skide sjov – faktisk synes jeg nok, at jeg er langt sjovere end andre vil mene. Men jeg er også meget direkte, og jeg siger tit min mening også, der hvor jeg bare skulle have holdt kæft. Jeg er faktisk rigtig god til at ”svine” folk til, men gøre det på en charmerede måde og et lille grin.

Hvem er vi

Jeg har tit tænk på, at når vi møder nye mennesker, så er det oftest med ”jeg hedder” og det næste spørgsmål er ”hvad laver du så?” Men jeg tror faktisk det ville være bedre at spørge ”hvad er dine interesser så”, det tror jeg siger mere om mennesket, end hvad de arbejder med.

Når jeg møder en ny partner i ’Vild med dans’, så er det rigtig vigtigt for mig at komme helt tæt på vedkommende med det samme. Det gør jeg fra min side ved at være meget ærlig på det personlige plan, for så oplever jeg at de slapper mere af i mit selskab, og når vi så skal i gang med træningen bliver det meget nemmere.

Det er selvfølgelig også en fordel at jeg er homo, så de ikke behøver at tænke om der sker noget i den retning.

Det er nok herhjemme jeg er mindst “fantastisk”,  men han er jo også sammen med mig hele tiden, og ser de mange forskellige sider. Men noget må jo alligevel være ok, da vi nu snart har været sammen i 3 år.

Noget at det jeg ved han hader, er at jeg elsker at se sport!  jeg kan ligge på sofaen en hel aften eller weekend, men det er der helt sikkert mange af jer kvinder der kan nikke genkenden til. Men så er han på sammen måde med Netflix, han kan hurtig nå 10 afsnit af en serie på en søndag:-)

Han mener faktisk også, at jeg er konfliktsky, hvilket jeg ikke er… men gider altså ikke at skændes for bare at skændes. Også selvom det kan være pisse træls, at han ikke rydder op efter sig, gider jeg ikke bruge voldsomt meget energi på det – men hvis det så bliver ved, som det gør!! så ryger der også en spydig bemærkning afsted.

Men jeg er generelt meget positiv, og glad i det hele taget, men det er også et aktivt valg jeg har gjort. Hvorfor ikke få det bedste ud af livet mens vi er her, vi kan ikke ændre de ting der er sket kun lære af dem.

 

Mine spørgsmål til dig er

Holder du igen på din personlighed?

Hvis ja hvorfor?

Hvordan ser andre dig ?

Ser de dig som du selv føler du er?

 

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer.

 

Thomas

 

Læs også

Sandheden kan være svær

Det tager tid at blive accepteret

Bonusfar

 

 

6 kommentarer

  • Irene

    Hej Thomas
    Tak for din ærlighed som jo viser at selv om du er en “stjerne” så er du jo også et menneske med alle de sider som vi andre også har, i mere eller mindre grad.
    Jeg har ikke tidligere tænkt på om jeg holder igen mht til min personlighed. Når jeg nu tænker over det så er jeg af natur spontan og viser hvem jeg er. Men jeg bliver som mange andre påvirket af hvordan jeg bliver “modtaget”. Jeg er 66 år og har derfor en del livserfaring og har i den forbindelse oplevet at ærlighed ikke altid bliver godt modtaget. Jeg mener ikke at jeg bevidst generer andre mennesker men når jeg ærligt fortæller om mig selv har jeg oplevet at det nogle gange bliver brugt imod mig senere hen. Det gør at jeg oftest holder lidt igen med ærligheden omkring mig selv. Desværre er det kun få mennesker som jeg kan være 100% ærlig overfor hvor jeg samtidig føler mig tryg ved det.
    Heldigvis er jeg fra naturen et positivt og glad menneske og nyder livet med famlie og venner, men har tænkt meget over dine spørgsmål som jeg synes er meget relevante og en god ide at respondere på.
    Jeg følger dig på din blog af og til og synes at du er et sympatisk menneske og har som mange andre nydt at se dit talent i Vild med dans😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Hej Thomas
    Tak for din ærlighed som jo viser at selv om du er en “stjerne” så er du jo også et menneske med alle de sider som vi andre også har, i mere eller mindre grad.
    Jeg har ikke tidligere tænkt på om jeg holder igen mht til min personlighed. Når jeg nu tænker over det så er jeg af nstur spontan og viser hvem jeg er. Men jeg bliver som mange andre påvirket af hvordan jeg bliver “modtaget”. Jeg er 66 år og har derfor en del livserfaring og har i den forbindelse oplevet at ærlighed ikke altid bliver godt modtaget. Jeg mener ikke at jeg bevidst generer andre mennesker men når jeg ærligt fortæller om mig selv har jeg oplevet at det nogle gange bliver brugt imod mig senere hen. Det gør at jeg oftest holder lidt igen med ærligheden omkring mig selv. Desværre er det kun få mennesker som jeg kan være 100% ærlig overfor hvor jeg samtidig føler mig tryg ved det.
    Heldigvis er jeg fra naturen et positivt og glad menneske og nyder livet med famlie og venner, men har tænkt meget over dine spørgsmål som jeg synes er meget relevante og en god ide at respondere på.
    Jeg følger dig på din blog af og til og synes at du er et sympatisk menneske og har som mange andre nydt at se dit talent i Vild med dans😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Sikke en blog – ja med eller uden filter så vil der altid være noget som man/jeg holder for mig selv der er ting/tanker jeg hverken kan eller vil dele for ikke at skade omverden.
    Måske er det også den skald jeg har valgt at leve i, kender godt til tanken om at ikke dele med hele verden hvordan jeg staver/skriver😬
    Det er hårdt – I know, men man bliver god til at fortrænge.
    Dejligt du valgte at dele og lidt overraskende med nogen af siderne,
    Jeg vælger at følge med tanken om at gå med en dag, måske😍
    Krammer💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Thomas

    Fedt indlæg 👌🏻

    Jeg har holdt rigtig meget tilbage på mig selv, har været helt ødelagt af mobning fra min barndom oh har været for det som voksen. Idag er jeg heldigvis, i løbet af de sidste 4 år kommet ud på den anden side. Så nu er jeg bare mig, tag mig som jeg er eller lad vær. Kan dog stadig godt ligge låg på mig selv ind imellem, men som hævede regel er jeg MIG! og jeg er syg stolt. Når jeg holder igen er det fordi jeg måske er ude på “dybt vand” ikke kender folket omkring mig.

    Andre ser mig som MOR i flokken og jeg elsker det, typen der har styr på aftalerne og alle ungerne. Hende der frivilligt stiller sig i køkkenet og gerne hygger om alle andre. Og hende der sætter sig selv i sidste priotet. Jeg bliver også set som klovnen. Hende der er klodset og kan komme til skade ved bare at gå lige ud på et helt fladt stykke. Min mindste pige har arvet mine genere UPS 😂
    – enlig passer det rigtig godt med begge dele. Det er også sådan jeg ser mig selv, Så Det passer mig helt fint. Jeg er både stædig, den skrappe, den kærlige, den sjove, den elskelige, hende der er lyttende men også MEGA snaksaglig.

    Tal fordi du senere din verden med mig Thomas
    I øvrigt et fedt navn hedder vores søn også👌🏻

    Hilsen fra Louise der ønsker dig god sommer og hæld til at komme ud af glansbillede

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Kære Thomas
    Sikke et dejligt og ærligt indlæg der sætter tanker igang. Jeg beundrer, at du er så god til at vise dine følelser også for åben kamera. Tak for det 🙏
    Dine spørgsmål her til sidst rammer noget i mig (ikke negativt ment). Men jeg går p.t. sygemeldt på snart 3. år med stress, depression og angst. og lige de spørgsmål sætter gang i nogle tanker.

    So here we go….
    Holder du igen på din personlighed?

    Ja det må jeg desværre indrømme jeg gør.

    Hvorfor?

    Se det er et rigtig godt spørgsmål og det der ramte mig mest, fordi det virkelig sætter noget i gang. Og mit svar er: jeg ved det ganske simpelthen ikke….hvorfor gør jeg det?…hvorfor tør jeg ikke stå ved hvem jeg er….hvorfor skal jeg hele tiden leve op til andres forventninger….hvorfor er JEG ikke “bare” god nok?
    Jeg siger det konstant til mine børn (18 og 15 år), at de skal tro på sig selv, vide de er gode nok som de er, ikke ændre sig fordi andre synes det, osv. osv. Men er jeg selv god til at efterleve de råd……NEJ, desværre.
    Og hvorfor ikke det? Jeg tror det bunder lidt i dit næste spørgsmål.

    Hvordan ser andre dig?:

    Fra jeg var ganske ung (jeg er 43 år i dag), er jeg altid blevet kaldt “mere moden” end mine jævnaldrende. Jeg var hende alle kunne gå til med deres problemer, hende der hjalp sin mor gennem mine forældres skilsmisse, hende der forsøgte at hjælpe sin bror ud af hans misbrug, hende der altid var glad og klar på sjov og hygge, hende man kunne ringe til dag og nat også efter jeg blev mor og kone. Ja jeg var hende man altid kunne regne med.
    Men så blev jeg skilt og havde brug for tid….”hmm er du sur”, “der er andre der har det værre end dig”, og meget få stod klar med et kram og en skulder at græde ved.
    Det at stærke Iben pludselig krakelerede var skræmmende og ikke normalt.
    Sidenhen har jeg rejst mig og er faldet igen mange gange. Og jeg har lært at sortere i de mennesker der vil mig i godt og ondt. Eller har jeg???? For det er her dit spørgsmål rammer….. for jeg bliver stadig opfattet som hende den stærke, hende man kan læsse af på, hende der kan bruges når livet gør ondt. “Ja, bevares hun har lige været nede og ramme bunden, men hun kommer jo op igen”. Det er stadig forventet at jeg passer og plejer alle andre. Men jeg glemmer mig selv. Og det vil jeg prøve at ændre nu.

    Ser de mig som jeg selv føler mig?

    Nej desværre. Igen jeg har levet bag den her maske og facade, som hende den stærke. Dog også hende den bløde som altid tør vise følelser. Jeg kan tælle på en hånd hvor få der kender mig som jeg egentlig er, hvis der overhovedet er nogen. For indimellem er jeg i tvivl om, jeg overhovedet selv kender mit eget jeg.

    Undskyld mit lange svar, men du har virkelig sat nogle tanker igang og tak søde Thomas for det og din ærlighed endnu engang. ❤
    Ha en dejlig dag 🌞

    Kærlig hilsen Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er sikker på, de fleste af os kan nikke genkendende til, at vi ikke synes, vores omgivelsers billede af os stemmer helt overens med sandheden. Når man, som du, har været i TV, synes hele Danmark jo, de kender dig.
    Men som med os andre handler det ganske rigtigt om, hvilket billede vi har lyst til at vise andre. Og så må vi finde os i, at de danner sig et billede af os ud fra det, vi har ladet dem se…
    For mit vedkommende har mit billede af mig selv – som handlekraftig, dynamidk og løsningsorienteret – fået et skud for boven i for bindelse med, at jeg blev ramt af stress. Igen.
    Dette blot for at fortælle, at det ikke kun er andre, der ikke kender det fulde billede af, hvem vi er. Det kan også være os selv…
    Knus fra Nordjyllsnd

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ferie og arbejde hænger godt sammen