Fra ballademager til valse pige

Vi har nu dansetrænet 10 ud af de 15 tilladte gange, før det går løs med premieren på årets Vild Med Dans fredag d. 7 september kl. 20.00.

Jeg glæder mig så meget, til at komme på gulvet med Signe, men jeg er nu også rigtig glad for at vi har 5 træninger tilbage.

Jeg er allerede vild med at danse med Signe. Hun knokler røven ud af bukserne, hun er ikke den fødte danser, i hvert fald ikke i dans under kontrollerede former, men hun har en vilje af stål, og bliver ved og ved til den sidder der.

Signe siger, at vi er meget forskellige, og det er vi helt sikkert også, men vi har også rigtig mange ting hvor vi ligner hinanden. Den vigtigste er nok vores humor og hang til smil og grin.

Netop de tre ting; humor, grin og smil er bare en rigtig god ting at have med sig i et forløb som vores. Det er ingen tvivl om, at Vild med dans er rigtig hårdt især for nydanserne, der bliver kastet ud på dybt vand uge efter uge. Derfor er det også vigtig at have noget andet sammen, noget hvor vi er ligestillede…

… ja okay Signe er jo faktisk en del sjovere end mig.

Den står på vals i program 1, og der bliver knoklet med hæl og tå, holdning, hovedstilling og med at være yndefuld. Det er nok der den største udfordring ligger for Signe. Signe er jo en power kvinde, og som hun selv siger det; fuld af ballade. Om vi når det? Ja, det må tiden vise. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til træningen igen på fredag.

Jeg håber, at I kigger med, når det går løs på gulvet – vi er jo faktisk lidt sammen om det herJ

Vi danser, dommerne giver point, og I stemmer

Thomas

Husk i kan også følge med på vores facebook side her

Den nye kvinde i mit liv

Så kan jeg langt om længe råbe det højt!!

Jeg skal danse med Tv-vært/Cirkusprinsesse Signe Lindkvist

Jeg blev så glad, da døren til træningslokalet gik op, og det var Signe der kom ind. Det virkede til, at Signe havde det på sammen måde.

Nu er Vild med dans bussen så småt kommet op i fart. Vi har trænet 5 ud af de 15 gange vi må inden program 1. Al begyndelse er svær, men det fedeste ved Signe er, at hun bare rigtig gerne vil dansen, og ikke giver op. Som hun selv siger, ”jeg er bare sådan en, der skal have det 673 gange før den sidder.” Nu må vi se om den sidder, når der er premiere fredag d. 7. september.

Men det der faktisk er vigtigst, og det man hvert år er nervøs for, er om kemien er der mellem os. Det er den helt sikkert! Der bliver selvfølgelig trænet hårdt, men det er med rigtig højt humør og allerede masser af grin.

Det er det flotteste cast i mange år, men det er jo aldrig til at vide, hvem der bliver stjernen på dansegulvet. Der bliver helt sikkert kamp til stregen hver fredag.

Men det er altså disse 12 par der er blevet præsenteret på pressemødet i dag.

Lars Christiansen – Sofie Kruuse

Adam Duvå Hall – Mie Martha Moltke

Rolf Sørensen – Karina Frimodt

Emil Thorup – Jenna Bagge

Esben Dalgaard – Mille Funk

Simon Stenspil – Asta Bjórk Ivarsdottir.

Lucy Love – Michael Olesen

Rosa Kildahl – Esbern Syhler-Hansen

Molly Blixt Egelind – Mads Vad

Emmelie de Forest – Frederik Nonnemann

Laila Friis-Salling – Morten Kjeldgaard

Signe Lindkvist – Thomas Evers Poulsen

Hvad er teamnavnet så i år?

Ja, først der var #teamblød, så kom #teamglad, #teamfrisk, #teamjadak og hvad skulle det så være i år? Vi har tænkt og tænkt men kom frem til at vi skal være Signe & Thomas #småtmengodt.

Jeg håber selvfølgelig i har lyst til at følge os på denne danseoplevelse, og heppe os videre om fredagen.

Thomas

Barebells cookies

Lørdagen blev brugt med at bage lidt nye lækkerier, jeg er faktisk ret vild med at bage, det er super nemt og noget de fleste kan finde ud af.

Så hop ud i det og glæd dem du holder af, eller bare dig selv med lidt lækkert,

 

Ingredienser

350 g. Hvedemel

2 tsk. Majstivelse

1 tsk. Fint salt

1 tsk. Bagepulver

1 tsk. Natron

250 g. Smør

200 g. Fint rørsukker

150 g. Lys muscovadosukker

2 æg

3 små/2 alm.  Vaniljestæger

4 små økologiske citroner

300 g. Hvid chokolade

4 stk. Barebells protein bar white chocolate almond

Start

Tænd ovn på 180 (varmluft)

Blad hvedemel, majstivelse, salt, bagepulver, natron (afventer)

Pisk smør med 2 slags sukker og æg sammen.

Riv citronerne og skrab vaniljekornen ud af vaniljestagen, blad det sammen og efterfølgende sammen med sukker og æg.

Tilsæt melblandingen og de grovhakkede barer og chokoladen.

Det hele røres sammen og kommes med bagepladen med en dessertske

 

Bagetid

Bages 10-12 min ved 180 grader (varmluft)

 

Du kan købe Barebells barerne her

 

Prøv også

Verdens bedste Tiramisu

Sund brownie

Evers Rababarkage

Min ferie var fantastisk, hvordan var din?

Når man som mig er selvstændig, må man være der når der er jobs, men det er altså også vigtigt med ferie. Det har jeg dog ikke været særlig god til at få til at hænge sammen i år.

Men nu stod den på ferie i 5 dage i Blokhus, før der igen skulle undervises og synges. Det havde jeg glædet mig til. For det første bare til at vi skulle være sammen alle 3, men også bare det at være væk hjemmefra. Jeg må indrømme, at jeg ikke er god til at holde ferie derhjemme, jeg slapper simpelthen ikke af.

Så nu skulle der bare hygges. Varmen havde lagt sig lidt, så vi begyndte tirsdagen med et par timer i feriecenterets badeland, vandruchebane, boblebad og masser af badedyr var et kæmpe hit hos min G. Til frokost kørte vi en tur til Løkken og gik mod stranden, hvor vi fandt det nyåbnet Havs, butik & Madhus, super lækker mad i rigtig fede omgivelser.

Vi gik efterfølgende en tur rundt i den lille hyggelige by med utrolig mange isboder, og ja ja vi var selvfølgelig nødt til at smage.

Da vi kom tilbage til lejlighed snuppede vi os en ferie eftermiddagslur, åh såååå dejligt at man godt må detJInden aftensmaden smuttede sæþór og G igen i badeland, mens jeg gjorde klar til aftenmaden. Maden var faktisk klar da sæþór kom brasende ind ad døren og råbte noget jeg ikke kunne forstå, men jeg skulle ringe til Giftlinie, giftlinien, det havde jeg aldrig hørt om. G havde under det sidste bad slugt sæbe og klagede hurtigt over at hun var dårlig og havde ondt i maven.

Beskeden fra giftlinien var at hun skulle drikke eller spise noget mælkeprodukt, men det gjorde stadig ondt. Jeg smuttede derfor i daglig brugsen for at hente is, men da jeg kom tilbage havde hun brækket sig ud over hendes meget positive far, håndklæder og sofaen, så alt var godt igen. Det er vores 3 ferie sammen og vi har endnu ikke undgået en eller anden form for uheld.

Onsdag gik turen til toppen af Danmark, nemlig Skagen. Vi skulle besøge vores venner som har Skagens Fiskerestaurant, hvor vi skulle spise frokost i det gode vejr.

Hvor følte vi os heldige, sidde der på kajen og få så lækker mad, i det skønneste vejr og så i dejligt selskab,                   det er ferie det her.

Da vi kunne trille fra bordet hoppede vi alle 7 store som små på cyklen og cyklede ud mod grenen, og gik den sidst 1,5 km helt ud til spidsen hvor de to have mødes. Jeg kunne tydelige mærke morgens træning i mine ben dag vi gik turen tilbage mod cyklerne. Så blev kursen sat mod Skagens Bamsemuseum og en is, ja ville jo ikke være uhøflig at sige nej, men kunne helt sikkert godt have undværet den.

Ungerne og jeg hoppede i spaen på terrassen da vi kom hjem og så stod den eller på mad og hygge inden turen gik tilbage til Blokhus, hold nu op en dejlig dag tusinde tak!

Træningen skal jo passes, så vi har begge brugt centerets træningscenter, der har lidt af det hele, ikke mine favoritmaskiner men træningen blev passet og det var det vigtigste.

Vi skulle selvfølgelig også i badelad torsdag, nu med eget badedyr, jeg ved ikke helt hvem der var gladest for det, vi snuppede en frokost i cafeen og så tilbage i vande igen. Resten af dagen blev brugt på hygge i lejligheden og gåtur ved stranden og smut forbi smuk på torvet.

Alder er ingen hindring for at tage i sommerland! Så inden vi skulle vende snuden hjemad gik turen til Fårup sommerland. Jeg må bare sige service i topklasse, en naturlig interesse fra medarbejderne. Der var ham der skiftede skraldeposer ved indgangen og ønskede os velkommen, pigen i restauranten der spurgte, om vi var blevet mætte da vi gik, og de smilende medarbejdere ved hver forlystelse.

”Der er så fuld af sjov, inde i en skov” lyder sangen – det er ikke bare sjovt men også super hyggeligt, at gå rundt i skoven og prøve alle forlystelserne. Vi havde alle 3 en super dag i Fårup sommerland, ogvi kommer helt sikkert igen, for vi skal da også prøve vandlandet.

Vi sluttede fredag og ferien af på vores venners terrasse i Vejle med hygge og grillmad.

Nu kalder virkeligheden igen, ja hvem kunne ikke bruge mere ferie, men det bliver nu også dejlig at komme tilbage til hverdagen. Jeg har nydt hvert et øjeblik af ferie, og givet mig selv lov til at slappe fuldstændig af, selvom det kun var en søndag til lørdag.

Jeg håber, også at I har nydt jeres ferie, og har fået ladet batterierne op.

Thomas

 

Når ferien er udsolgt

Ja, jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med efter hedebølge i Danmark, var der nok andre end os, der havde tænkt sig at holde ferie herhjemme.

Men det var altså først fredag for 14 dage siden, jeg skulle bestille sommerferie i det nordjyske. Jeg havde været på diverse feriecentres hjemmesider, og det så alt rigtig fint ud.

Det var bare lige det. at hver gang jeg ringede til et center, var alt udsolgt, flot Thomas!!! men så lykkedes det endelig, der var én enkelt lejlighed tilbage i Blokhus feriecenter.

Jeg landede i Københavns lufthavn efter Paris turen med cykelholdet søndag kl. 15.20, ude af lufthavnen 16.10 og så skulle det ellers bare gå stærkt. Hjem og pakke ud, for derefter at pakke det hele igen, og ikke bare til mig men også kæresten og min bonusdatter G.

Kl. 18.30 var vi klar til afgang mod Aarhus, hvor vi havde booket en overnatning, for ikke at skulle køre hele den lange vej om aftenen. Så var der også mulighed for at vise min gamle hjemby frem.

Så mandag efter vi begge havde trænet, gik turen til Den gamle by. Det var nok 25-30 år siden jeg sidst havde været der, og for de to andre var det første gang.

Det gik faktisk meget godt med en 5-årig, selv om jeg ikke tænker historie er det mest spændende i den alder… men der var heste i gaderne, og vi fik set dronningens kjoler, i den udstilling der kører netop nu. Jeg har kun oplevet den gamle by i 1864´erne, men nu er der også bygget i omkring tiden 1927 og helt frem til 1974 hvor jeg kunne begynde at genkende omgivelserne fra min egen barndom (født1 978)

Efterfølgende var vi en tur rundt i den ”nye” by, fik frokost og en tur på Sallings nye rooftop inden turen gik mod Blokhus.

 

Det hele var gået lidt stærkt, så jeg havde ikke helt fået læst papirene fra feriecenteret ordentlig igennem. Altså… Jeg havde styr på, at vi skulle have sengelinned og håndklæder med – da jeg var for nærig til at betale for det. Jeg havde også lige kastet viskestykker i kufferten, men så var der lige det med karklude, håndsæbe, opvaskemiddel, toilet- og køkkenrulle og div. andre køkkenting og sager… Så inden vi nåede helt til Blokhus, var vi lige forbi Netto og fylde bilen endnu mere. Jeg tror, at vi havde pakket til 14 dage! Men det der sengelinned og håndklæder fylder bare ret meget, så jeg havde fortrudt ikke at bruge de små 500 kr. på det, op til flere gange.

Men nu var vi klar til ferie – uden egentlig helt at vide hvad det var vi havde bestilt. Men vi ankommer til feriecentret, som er placeret 300 meter fra vandet. Vi får checket ind, får udleveret vores nøgler og får de 3 kufferter, 3 tasker og alle poserne op i lejligheden.

Lejligheden er en 2-værelses på 51 kvm. Vi snuppede sovesofaen i stuen, og G fik soveværelset, og hun var lykkelig over at have sit eget værelse.

Lejlighederne er privatejede, så det er en meget personligt indrettet lejlighed, men der er så fint, og der er bare alt hvad vi skulle bruge – også alt det vi var i Netto for at købe…

Jeg har faktisk ikke holdt ret mange ferier i Danmark, men da vi allerede havde været udenlands 2 uger i år, var det helt perfekt. Feriecenteret byder på masser af muligheder. For det første er der den lækreste stand lige om hjørnet, men også pool og et indendørs badeland.

Så ved ankomst var jeg helt sikker på, at vi nok skulle få nogle dejlige dage i Blokhus.

Mere ferie på bloggen senere.

Thomas