Det tager tid at blive accepteret

Det er altid en stor omvæltning, når man flytter sammen med en kæreste. Der er mange ting der skal tilpasses, og man oplever nu ikke kun de charmerende sider af kæresten – men også at underbukserne flyder på badeværelset, og opvasken der står i vasken frem for i opvaskemaskinen.

Vi flyttede samme i maj måned sidste år, efter at have været kærester i halvandet år. Det var nu ikke kun ham der flyttede ind, men også hans nu 5-årige datter som er her 7/7.

Vi har altid haft et godt forhold til hinanden, men jeg er meget på farten med job, også når hun er hos os, så det har ikke været et helt tæt forhold.

Efter en tur hos øjenlægen i december fik hun briller, faktisk med ret meget styrke og det har hjulpet hende på rigtig mange punkter.

For det første kan hun nu se – ikke at hun har brokket sig tidligere, men hun har generelt fået mere ro, hvilket er rigtig dejligt at se. Efterfølgende har jeg også kunne mærke, at vores bånd er blevet stærkere.

Tidligere har hun været lidt reserveret, men nu bliver jeg mødt med kram, hvis jeg har været væk i en dag, hvilket er helt fantastisk!

Især efter vores første ferie sammen har jeg kunne mærke en endnu større forskel.

Da jeg skulle aflevere hende hos hendes mor i går, var der selvfølgelig gensynsglæde, til hendes mor, men da jeg havde sagt farvel og var på vej ned af trappen, kom hun løbende efter mig, og gav det største kram og møs til dato.

Så, mit råd til par som flytter sammen: Hiv et par dage eller en uge ud af kalenderen som noget af det første, vær sammen med børnene, og vær nærværende – det har i hvert fald givet os helt vildt meget.

Thomas