En dag mellem Sarah Grünewalds bryster

Det er selvfølgelig til fordel for velgørenhed.

Jeg er Ambassadør for Børneulykkesfonden, og på onsdag skal jeg hjælpe til et stort event på Hotel D’Angleterre som du faktisk også kan komme med til.

Onsdag d. 30. januar afholder Jesper Høvring og Sarah Zobel Charity Catwalk i samarbejde med Børneulykkesfonden, og Fashion Exclusive.

Da jeg jo ikke lige har modelmål, skal jeg ikke gå til selv showet, men jeg har jeg fået en helt særlig og ikke mindst meget vigtig rolle.

Jeg skal nemlig hjælpe Sarah Grünewald med at komme ind og ud af tøjet til catwalken.

Vi kender hinanden efter en del år sammen i vild med dans.

Jeg tænker det nok skal blive rigtig fint, både Sarah og jeg er vant til at komme hurtig i og ud af tøjet.

Aftenens konferencierer er Jesper Høvring og Christiane Schaumburg-Müller. Du kan læse mere om arrangementet her www.charitycatwalk.dk

Det bliver en helt fantastisk aften, hvor modeller, designere og kunstnere samles for at støtte op om indsamlingen til Legeheltene. Scoop og Unique models er med inde over modellerne.

Du kan bla. opleve Caroline Fleming, Pernille Blume, Mille Funk, Cath Danneskjold-Samsø, Nicolai Zobel, Mette Skjærbæk, Mads Madsen, Sarah Zobel, Mette Lindberg, Mette Lindberg, Thomas Skov, Bent Fabricius Bjerre, Dar Salim, Beate Bille på catwalken.

Designere som levere tøjet er: Jesper Høvring, Wood Wood, Stasia, Malene Birger, MUF10, Sine Ginsborg, Kopenhagen Fur, Julie Wettergren, Designers Remix, Day Birger et Mikkelsen, Samsøe & Samsøe, Munthe og Søren Le Schmidt.

Musikken bliver leveret af DJ Noize, Elias Boussnina, Bro og Hjalmer.

Du kan altså opleve denne fantastiske aften og samtidig støtte legeheltene. Hele overskuddet fra aftenen går direkte til Legeheltenes arbejde rundt omkring på de danske hospitaler. Legeheltene skaber aktiv leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.

https://www.legeheltene.dk

Du kan købe din billet her www.charitycatwalk.dk

PRIS

Pris: 450 kr. pr. person

Der er et begrænset antal billetter til salg.

Prisen inkluderer entre, velkomstdrink, snacks og en lækker goodiebag med indhold til en værdi over 500 kr.

PROGRAM onsdag d. 30 Januar

Kl. 17.00:      Dørene åbnes, velkomstdrinks serveres og køb af lodder til tombola

Kl. 18.00:      Fashionshow og koncert

Kl. 19.30       Tak for i dag

Jeg håber i vil hjælpe med at støtte op omkring arrangementet ved at deletage eller dele eventet

Kærligst Thomas

Fødselsdag, kager og regnbuefamilie.

Hvor tiden bare flyver afsted.

Det er jo ikke fordi, at jeg bliver ældre – i hvert fald ikke at se på!

Men de sidste 3 ½ år er godt nok gået hurtigt.

Min bonusdatter G fyldte 6 år i sidste uge. Det er helt vildt at tænkte på, at hun skal starte i skole til sommer.

På selve dagen havde min kæreste alle 24 børn fra hendes børnehave hjemme til hjemmelavede ”My Little Pony”-cupcakes.

Godt jeg ikke var hjemme:-)

Han havde efter Gs ønske lavet pengesedler til alle børnene med hendes ansigt på, så de kunne købe kagerne i en hjemmelavet cupcake-butik. Så er man da bare verdens bedste far!

 

Regnbuefamilie

Søndag i sidste uge stod den på den helt store familie fødselsdag.

Der var i hvert fald fuldt hus i Vanløse.

Vi var Amma(farmor) 3 af min kærestes søstre, 2 kusiner og 1 fætter,

G ´s mor og mormor, 3 mostre og 2 fætre.

Min mor, og min nevø og niece

Jeg er så glad for, at alle kan samles. Det er jeg sikker på betyder rigtig meget for G, det gør det i hvert fald for mig.

Skal der være børnefødselsdag, så lad der være børnefødselsdag.

Så mens jeg var på Club La Santa for at undervise, var jeg på nettet, og fandt www.partyinabox.dk. De havde det fineste pynt til børnebordret, alle mulig temaer men det skulle selvfølgelig være med My Little pony.

Der var både den fineste pynt, dug, tallerkener mm. i kassen jeg bestilte og ungerne var vilde med det.

Det hele kom i små poser, med det antal jeg havde bestilt.

På deres hjemmeside fandt jeg også gratis labels til at printe ud til vandflasker, men også invitationer og alt mulig andet inspiration.

Gaver

Det har lige være december med pakker fra nissen og ikke mindst juleaften med gaver fra hele familien. Lad mig sige det sådan hun mangler ikke noget.

Hvad vi fandt på, og hvad hun blev begavet med af familien kommer senere på ugen.

Kage skal der til.

Min kæreste havde bagt lækre små cupcakes til de små.

CUPCAKES

125g blødt smør

175g sukker

3,5 spsk. God kakao

3 æg (ikke for kolde)

225g mel1,5tsk. bagepulver

1knivspids salt

0,8dl piskefløde(ikke for koldt)

Fremgangsmåde

Bland mel, kakao, bagepulver og salt i en skål og sæt til side.

Rør smør og sukker luftigt i køkkenmaskine (brug langsom til medium hastighed).

Tilsæt 1 æg ad gangen. Rør imellem og husk at skrab siderne.

Tilsæt melblandingen sammen med fløden Rør til det er en samlet masse.

Kom dejen i formene og bag i 30-35 min. ved 170˚C. (varmluftsovn)

Italiensk Marengs smørcreme

3 æggehvider

200 g sukker

200 g blødt smør

Citron

Frugtfarve

Fremgangsmåde

Pisk æggehvider og sukker over vandbad i ca. 5 min. – sukkeret skal være helt opløst

Tag skålen af varmen og pisk videre i ca. 15 min.

Når massen er kølet af (stuetemperatur) tilsættes det bløde smør i små stykker

Pisk indtil smørret er pisket helt ind

Tilsæt citron efter hvor kraftig du ønsker smagen

Tilsæt frugtfarve i de ønskede farver, pisk til det er fordelt

Som en lille overraskelse, blev midten af kagen skåret ud og fyldt med M & M´s.

Til sidst kom den Italiensk marengs smørcreme på, toppet med pufsukker (fra Føtex) og My Little Pony pynt.

CHEESECAKE MED BROWNIE OG APPELSINSKUM

Brownie

200 g. mørk chokolade

200 g. smør

250 g flormelis

3 æg

100 g hvedemel

Fremgangsmåde

Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad. Lad den afkøle imens du fortsætter.

Pisk smør og sukker godt og luftigt.

Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt efter hvert æg.

Rør melet i lidt efter lidt til dejen er ensartet.

Rør til sidst den smeltede chokolade i.

Fordel dejen i en smurt springform på 25-26 cm.

Cheesecake

400 g. flødeost (ikke light!)

150 g. flormelis

2 tsk. Vaniliepulver kornene af 1 stor vanillestang

2 æg

Fremgangsmåde

Pisk flødeost, flormelis og vanille sammen ved lav hastighed.

Pisk æggene i et ad gangen med piskeris ved håndkraft og pisk godt efter hvert æg.

Massen skal være helt ensartet men pas på ikke at overpiske så osten skiller.

Smør osteblandingen oven på browniedejen, og fordel den så den ligger helt glat.

Bag kagen ved 170 grader i 45-55 min. Hold specielt øje med at brownies er bagt færdigt.

Sæt kagen på køl, og vent til den er helt afkølet før du kommer appelsinskummen på.

(Du kan også bage kagen dagen før, så det kun er skummet du skal lave på dagen)

Appelsinskum med karamel

2½ dl piskefløde

1 dl cremefraiche 38%

2 spsk flormelis

1 appelsin (usprøjtet)

2-3 Daim chokolade

 

Fremgangsmåde

Pisk piskefløde, cremefraiche og flormelis til skum og smag til med fintrevet appelsinskal og 2-3 spsk. appelsinsaft.

Hak Daim og vend det forsigtigt i skummen oh kom det på kagen.

MIN KAGE

Jeg ville selvfølgelig også lave en kage, men jeg tog den nemme løsningJ

Det jo ikke alle der har tid til at lave det hele fra bunden.

Jeg valgte dog at bage bundene selv.

Mandelbund

10 stk. æggeblommer

130 g. sukker

2 tsk. bagepulver

1 tsk vaniljesukker

200 g. hvedemel

100 g. mandler mel

10 stk. æggehvider

Fremgangsmåde

Æggeblommer, sukker og vaniljesukker piskes til en tyk æggesnaps.

Mel og bagepulver blandes og sigtes. Dette vendes forsigtigt i “snapsen” sammen med mandlermelet.

Æggehviderne piskes stive, men ikke knoldede, og vendes forsigtigt med i “mandelsnapsen”, stop når dejen er ensartet.

Smør springformen godt eller kom et stykke bagepapir i bunden.

Bundene bages ved 190 grader til bunden er godt gylden og giver efter ved tryk, ca. 20 -25 minutter.

Afkøles helt inden kanten skæres løs med en lille glat kniv og den afkølede mandelbund kan slås ud af formen.

Kagen kan deles i 2 eller 3 bunde med en kniv.

Den nemme løsning

Som fyld kom jeg i det nederste lag Odenses vaniljecreme, og i det øverste lag Dr. Oetkers Jordbær mousse, som jeg blandede med en masse friske jordbær.

Hele kagen blev smurt op med en citron smørcreme og til sidst en masse tutti-frutti krymmel.

Der skulle selvfølgelig også varm chokolade med til, opskriften er til 10 personer

VARM CHOKOLADE

500 gram Oialla 100 % chokolade

(Købt i Irma, men kan også købes her www.shop.oialla.com)

2,5 liter Sødmælk

Fremgangsmåde

Hak chokoladen groft

Varm mælken op til ca. 85 grader i en gryde.

Tag den af varmen, og tilsæt den hakkede chokolade. Pisk, til chokoladen er opløst og helt jævn.

Det blev selvfølgelig servet med flødeskum eller mini skumfiduser.

Hvis du blev lækkersulten, så ved du hvad du skal i næste weekend

God fornøjelse

Thomas

 

Er din mand småkedelig?

Rigtig godt nytår til jer alle sammen.

jeg håber, at I har fået en god start på det nye år.

Dans, sol, varme, pool og alverdens muligheder for at være aktiv.

Det lyder ikke så ringe vel?

Netop sådan begyndte jeg mit 2019 sammen med 62 deltagere på Swingtimes Ballroom fitness uge på Club La Santa på Lanzarote.

Jeg har undervist på danseugerne på Club La Santa siden 2006, og jeg elsker det.

Jeg er selv ret vild med aktiv ferie, og her kan jeg så kombinere det med min passion og arbejde, hvilket er helt perfekt.

Ballroom fitness er alle de klassiske danse, man kender fra Vild med dans, man danser dem bare solo og mere fitness betonet.

Det er min veninde Elisabeth der fik idéen til Ballroom fitness tilbage i 2005, da Vild med dans startede. Hun fik så mange henvendelser fra folk, som gerne ville begynde til dans, men ingen partner havde. Den ene ting tog den anden, og Ballroom Fitness blev skabt.

Den helt store fordel er klart, at man ikke bliver trådt over tæerne, og at man helt selv kan vælge, hvem man gerne vil danse med.

Det er jo oftest mænd, der er svære at lokke med til dans, men på denne danseuge havde vi faktisk 5 super modige mænd med og 57 damer skønne damer.

Der er ca. 4 dansetimer om dagen, og deltagerne giver den virkelig gas. Det er en kæmpe fornøjelse at undervise folk der er på ferie, og har masser af overskud.

Det er ikke dans det hele. Der er også mulighed for at slappe og nyde solen ved poolen.

Jeg har givet den gas i fitnesscenteret, spillet alm. Tennis og paddle tennis. Hvis det ikke er det man har lyst til, er der et hav af aktive muligheder man kan kaste sig ud i.

Sådan en uge flyver bare afsted, men jeg rejste hjem med det største smil på læben. Jeg elsker at se folk danse, og tage danse til sig ,og ikke mindst at se hvordan de giver den gas på deres helt egen måde.

Så har du også en småkedelig mand derhjemme, som kun vil sidde i sofaen og se sport? – så lad ham bare sidde og ta´ med os på danse ferie.

Næste mulighed er i uge 16 på Cypern.

 Du kan se mere her

Vent ikke på han byder op til dans, for det gør han ikke..

ja hvad ved jeg, måske er du heldig

Jeg vil bare ikke selv vente på at få gode oplevelser.

Spring ud i dit 2019, så bliver det et godt år

Thomas