Det er altid en stor omvæltning, når man flytter sammen med en kæreste. Der er mange ting der skal tilpasses, og man oplever nu ikke kun de charmerende sider af kæresten – men også at underbukserne flyder på badeværelset, og opvasken der står i vasken frem for i opvaskemaskinen.

Vi flyttede samme i maj måned sidste år, efter at have været kærester i halvandet år. Det var nu ikke kun ham der flyttede ind, men også hans nu 5-årige datter som er her 7/7.

Vi har altid haft et godt forhold til hinanden, men jeg er meget på farten med job, også når hun er hos os, så det har ikke været et helt tæt forhold.

Efter en tur hos øjenlægen i december fik hun briller, faktisk med ret meget styrke og det har hjulpet hende på rigtig mange punkter.

For det første kan hun nu se – ikke at hun har brokket sig tidligere, men hun har generelt fået mere ro, hvilket er rigtig dejligt at se. Efterfølgende har jeg også kunne mærke, at vores bånd er blevet stærkere.

Tidligere har hun været lidt reserveret, men nu bliver jeg mødt med kram, hvis jeg har været væk i en dag, hvilket er helt fantastisk!

Især efter vores første ferie sammen har jeg kunne mærke en endnu større forskel.

Da jeg skulle aflevere hende hos hendes mor i går, var der selvfølgelig gensynsglæde, til hendes mor, men da jeg havde sagt farvel og var på vej ned af trappen, kom hun løbende efter mig, og gav det største kram og møs til dato.

Så, mit råd til par som flytter sammen: Hiv et par dage eller en uge ud af kalenderen som noget af det første, vær sammen med børnene, og vær nærværende – det har i hvert fald givet os helt vildt meget.

Thomas

Jeg var godt nok spændt på hvordan vores første familieferie til Egypten skulle gå – især fordi folk sagde ?tør i godt det?, når jeg fortalte hvor vi skulle hen. Om det er fordi de vurderede, at min og min kærestes sprudlende homoseksuelle fremtoning i et muslimsk land ville være til fare for os, eller de frygtede den ondartede charter-diarré min kæreste blev ramt af på anden-dagen, ved jeg ikke. Men så længe udenrigsministeriet ikke havde anbefalinger om ikke at rejse derned, tænkte jeg det var ok.

Det var første gang vi alle tre, min kæreste, bonusdatter og jeg skulle på ferie sammen. Det skulle helt sikkert være på hendes præmisser og ren afslapning, så vi havde booket en uge med all-inklusiv på Waterworld Makadi Beach med børne-vandland, utallige rutsjebaner og børneklub.

Efter en masse gode råd fra familie, venner, instagram og her på bloggen var vi klar til flyveturen med en taske fyldt med spil, farveblyanter, snacks, vådservietter og Ipad fyldt med tegnefilm. Eller? det troede vi i hvert fald – for helvede Thomas!! Der havde åbenbart været noget galt med forbindelsen, da vi skulle downloade materiale fra Netflix, så de var ikke kommet ned på Ipad´en. Der var kun 2 tegnefilm på 20 minutter hver, hvilket ikke er meget til en flyvetur på 5 timer. Men heldigvis havde jeg også lejet Emoji filmen på min computer, så det hjalp lidt.

Vi følte os rigtig god tilpas idet vi træder ind på hotellet, hvor vi blev mødt med frisk juice, Tequila Sunrise, mini-sandwiches og kage. Imens vi nød tag-selv bordet udfyldte vi div. papirer og fik vores all-inklusiv armbånd og værelse nøgle udleveret.

Vi fik det dejligste værelse! Da vi kom ind i gangen blev vi mødt af et kæmpe badeværelse, med både brus og badekar. For enden af gangen var soveværelset med walk-in skab. Mellem soveværelse og stuen hvor børnesengen stod svar der en skillevæg med masser af fine træudskæringer, og i forlængelse af stuen udgang til terrassen med udsigt til en af hotellets mange pools.

Snakken om at vi skulle bade, startede selvfølgelig allerede i flyvere – så vi hoppede hurtig i vores badetøj og afsted mod vandrutsjebanerne. Hold nu op! Her kan Lalandia ikke følge medJ Jeg har aldrig prøvet så mange vandrutsjebaner før! I børneafdelingen var det hele 10 stk, og derudover var der 4 andre ?voksen-rutsjebaner?, hvor vi kørte i oppustelige doughnuts ? og den lille ELSKEDE det!

Men.. På anden-dagen indtraf katastrofen selvfølgelig? Efter en lang dag i pools og rutsjebaner og med et par nye badevinger begyndte G at føle sig tryg i vandet. Hun øvede derfor ?udspring? i en af de store pools. Ved sidste hop, rammer hun en skarp kant i poolen som river hendes fod op to steder! ? og senere på aftenen bliver hendes far ramt af Egyptens 11. plage? feriemaven.

ÅH NEJ tænkte jeg? Det bliver en lang uge med en haltende pige og en afkræftet mand som bor på toilettet.

Men efter at G fik et par badesko, og fik pakket foden godt ind, var hun ved godt mod og heldigvis ikke til at hive ud af resortets mange pools.

Prinsessen vågner tidlig hverdag, det gjorde hun selvfølgelig også på ferien, men så gengæld vil hun også gerne i seng når klokken slog 19-19.30, så når klokken var 20 stod den på voksen tid. Det er selvfølgelig lidt begrænset hvad man kan lave, men vi hyggede med film og skiftevis en tur i fitnesscenteret

Den sidste dag faldt hun selvfølgelig en sød legekammerat, som faktisk bor tæt os herhjemme, de løb rundt i vandlandet hånd i hånd og hoppede i den ene rutsjebane efter den anden.

Det var virkelig sødt at se, og det gav en dejlig afslutning til en skøn ferie.

Men hvad gør vi nu næste gang vi skal på ferie? Det her er den første rejse hun er på (som hun kan huske), så standarden er ligesom sat. Et fantastisk børnehotel, og det vandland tror jeg ikke man finder ret mange steder.

Det der overraskede mig mest, var faktisk at jeg kunne slappe så meget af som jeg gjorde. Det var helt sikkert en helt anden type ferie, end det jeg plejer, og trods et par få nedture en rigtig dejlig en.

Jeg tror aldrig, at jeg har brugt så lidt penge på en ferie før. Jeg elsker jo at shoppe og plejer først at kunne falde til ro når min indre shopaholic er blevet tilfredsstillet med en pose eller to. Men i og med at vi ikke var uden for resortet, var der ikke rigtig noget at købe – andet end et par badevinger og badesko til G.

Hjemme og tilbage i kulden, glæder jeg mig allerede til turen igen går syd på for os alle tre, men hvor skal den gå hen? jeg ser frem til at høre jeres forslag om god familieferie.

Thomas

Jeg har danset det meste af mit liv, og igennem 14 sæsoner i vild med dans har jeg set, hvad dans gør ved mennesker, og det er nok det jeg elsker allermest ved det.

Dansen har gang på gang reddet mig. Med en skolegang fyldt med mobning, var dansen hele tiden mit frirum – der hvor jeg havde det godt, og vidste jeg var god til noget.

Og hvem husker ikke også Anne-Mette Rasmussen og Astrid Krags store forandring i Vild med dans? Jeg vil faktisk sige, at der sker en forandring hos alle der deltager i programmet. Det er ikke altid man når at se den i selve programmet, men udviklingen forsætter på forskellig vis efterfølgende.

Dans kan så meget mere end at være underholdende, og heldigvis bliver flere og flere opmærksomme på det.

Senest i mandagens udgave af ?Lægen flytter ind på plejehjemmet?, hvor min veninde Charlotte Bøving flytter ind hos plejehjemsbeboeren Birgit.

Birgit er en meget bestemt men også ?frisk? dame – der som hun selv siger det er lidt doven.

Men med Charlottes direkte måde at træde ind i folk på, får Charlotte Birgit til at træne med små enkelte øvelser og forbedre hendes styrke. Det viser sig faktisk at Birgit har danset tidligere, og det er fantastisk at se, hvordan der kommer mere og mere swing i hende og ikke mindst hendes mod til at gøre det.

Jeg håber, at der sad rigtig mange som arbejder i ældreplejen/sundhedsbranchen og kiggede med, og at de så hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel.

Hvis ikke du har set det, kan du kan se hele udsendelsen her:

Det er også videnskabeligtdokumenteret at musik og dans kan hjælpe Parkinson-patienter. Anne-Mette Rasmussen erambassadør for parkinsonforeningen – ikke bare vild med dans men tosset meddans, som jeg siger

Hun foreslog min gode venindeElisabeth Dalsgaard om det ikke var muligt at lave dans for parkinsonpatienter- Og det er blevet en kæmpe succes!

6 gange om året rejser Elisabethog Anne-Mette til Club La Santa sport og Pineda nær Barcelona med fyldte hold. Det er fantastisk at se hvordandansen rammer patienterne og deres pårørende.

Du kan få et indblik i dansen medMr. Parkinson her:

Trygfonden har netop bevilliget 3,7 millioner til at udbrede Parkinson dans til hele landet. Målet med projektet er at koble kvalificeret danseundervisning med en ofte overset sygdomsgruppe, og øge livsglæde og selvværd hos de ramte. Elisabeth rejser landet rundt og uddanner instruktører og event med lige så stor succes.

Jeg har selv haft en oplevelse på et ældrecenter for nogle år siden, hvor jeg var blevet booket til at danse med de ældre. Der sad en pianist og spillede lidt musik mens de ældre dansede lidt. Jeg fik en ældre dame i mine arme, hun var lidt foroverbøjet, med bukket hoved og virkede lidt fjern.

Kvinden var ramt af demens. Men? da pianisten begynde at spille, begynde hun at rette sig lidt op, lidt som om hun vågnede, og så begyndte hun at synge med på sagen. Jeg kendte den ikke, men hun sang hele sagen, dansede med mig og så snart pianisten havde slået den sidste tone, faldt hun hen igen.

Jeg stortudede, og var faktisk lidt rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev så overrasket over hvad der skete. Kvinden var tilbage i sig selv midt i den sang og hun dansede. Det er noget af det stærkeste jeg har oplevet! Tænk, at pårørende kan få deres kære tilbage på den måde, selvom det kun er i et øjeblik.

Erindringsdans® som det også kaldes er et koncept, der blev udviklet i 2007 af Susanne Rishøj, og som fortrinsvis er målrettet ældre med svær demenssygdom på plejehjem

Erindringsdans bygger på reminiscenstanken. Formålet er således ikke at lære at danse, men ved at lytte til kendt musik og se andre danse at få minderne frem og blive motiveret til selv at deltage i dansen.

Også her viser forskning, at dans blandt andet styrker sociale relationer, understøtter motorik og balance, samt at sange og melodier kan genkalde minder, tidligere bevægemønstre og skabe glæde for både beboere, medarbejdere og pårørende.

Læs mere om hvorledes dans kan styrke mennesker fysisk, psykisk og socialt: her

I sommeren 2016 blev der uddannet 600 Erindringsdansinstruktører og etableret Erindringsdans® i over halvdelen af Danmarks kommuner i et projektsamarbejde med Alzheimerforeningen og med økonomisk støtte fra ?A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal?.

Så dans er ikke bare dans, det er meget mere end det.

Så vent ikke på at blive budt op, men byd selv dit liv op til dans.

Måske du skal med ned og danse under sydens sol, der er masser af muligheder måde for par og solo. Jeg underviser næste gang i uge 23.

Se nærmere her

http://www.swingtime.dk/la-santa

Thomas

Når jeg nu har den evige kamp med vægten, så er det altså ikke særlig smart at tage på all-inclusive ferie.

Der er kæmpe morgen- og frokostbuffet, vafler, is og pandekager hele dagen og så 6 forskellige restauranter til aften – og så er der selvfølgelig drinks i lange baner.

Ja, så vil nogen mene at maden ikke kommer op på tallerkenen af sig selv, men selvom jeg har den bedste intention om ikke at spise så meget, sidder jeg alligevel proppet efter hvert måltid.

Jeg elsker at træne, og gør der helst 5-6 gange om ugen derhjemme – og jeg booker aldrig ferie et sted uden fitness på hotellet.

Det er der selvfølgelig også her, og jeg har også været afsted. Mulighederne for cardio-træning er ikke de bedste, og så skal der også lige lidt planlægning ind over, når vi er to der gerne vil træne – og vi er på ferie med en lille en på 5 år.

Men jeg har været på cyklen i fitness i 2 gange a 45 min, og 2 dage har den stået på 100 mavebøjninger på værelset.

Tit ser man billedet af en tyk mand kigge sig i spejlet, som ser en trænet mand, men sådan har jeg aldrig set det! Selv efter jeg havde tabt 15 kg tilbage i 2012 med hjælp fra Charlotte Bøving, havde jeg svært ved at se det i spejlet?

En ting er. hvor meget man propper i munden, en anden hvor meget man letter røven fra sofaen, og en tredje, så er vores kroppe/system forskellige – og lad mig bare sige det sådan, jeg har ikke været en af de heldige!

Men kampen er ikke givet op endnu! Måske er det som 50 årig, at jeg står skarpt ?

Min krop vil udfordres. Jeg er klart mest til cardio, og står for det meste på crosstraineren 60min af gangen. Jeg løfter aldrig vægte, og jeg ved godt, det ikke er klogt.

Jeg har af flere omgange været i hænderne på utrolig flinke og dygtige personlige trænere, men har ikke fundet min vej med den type træning endnu.

Så What to do? Ja, luk munden Thomas.

Jeg sætter mig selv rigtig mange mål, for så giver jeg mig selv den bedste forudsætning for at komme i mål. Mine mål er byget op omkring SMART-modellen, som i måske har hørt om.

S- specifikt

M- målbart

A-Attraktiv

R- realistisk

T- tidsbestemt

Lige nu hedder et af mine mål, at jeg skal tabe mig 0,5 kg pr måned i 6 måneder. Det lyder ikke af meget, men det er sjovere at komme i i mål, end ikke at gøre det – og 6 kg på et år er ikke helt tosset.

Jeg ved godt, det handler om at være opmærksom på hvad jeg spiser, men jeg vil gerne gøre træningen til en større del.

Trænings tips og idéer er meget velkomne.

Eller hvem vil udfordre mig og min krop?

Thomas