Reklame: Lad intet holde dig tilbage

Når småt er godt

Siden maj måned har revyerne over det ganske land haft premiere som perler på en snor, denne gang er vi kommet til Rødvig Revyen Revyperler.

I denne skønne lille by som ligger på Stevn syd for Køge, med egen kro og badehotel har de selvfølgelig også en revy – og faktisk med 10 års jubilæum.

Det er en af landets mindste revyer, der har til huse i det lille kulturhus Harmonien, men nu er det jo ikke altid størrelsen og budget der er det mest afgørende.

Man behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, og det er netop den devise Rødvig Revyen lever efter. De graver ned i revykisten og hiver tidligere numre frem, pudser dem til, og leverer dem på den lille scene i fin indpakning.

Årets revyhold med veteranen Max Hansen i spidsen for stortalentet Kasper D. Gattrup, og 2 nye skønne kvinder. Rikke Buch Bendtsen som faktisk har en del erfaring fra revyer landet over, og helt ny på revy-scenen er Charlotte Amalie Kehlet – dog med masser af erfaring fra teater, og har medvirket i filmen ’Dirch’.

Men hold nu op en revy!!

Det er klart den revy jeg har set i år, der er mest musikalsk, det svinger bare i det ene nummer efter det andet på et meget højt plan!

Men revyen hænger i det hele taget rigtig godt sammen og leverer et rigtig fint tempo. Jeg kunne have frygtet, at legenden Max Hansen ville blive hægtet af, men sammen holder de takten både i 1. og 2. akt med bravur.

Det er så mange fine numre, og det er svært at fremhæve dem alle, men jeg blev fuldstændig vild med skat ” En lækker lille skattesag” Af Rasmus Krogsgaard, fremført af Kasper D. Gattrup og Rikke Buch Bendtsen. Men også ”Den enes død” med tekst og fremførelse af Kasper D. Gasttrup.

Jeg er spændt på, hvornår en af de store revyer snupper ham, for ham er der krummer i.

Fællesnummeret som afslutter 1. akt, om revyens kvinder med potpourri af Stuart Goodstein, gjorde at man gik til pausen med et dejligt smil og en rigtig god oplevelse.

De forsatte hvor de slap, med en åbning med fantastisk musik efterfulgt af Max Hansen som visekonge, som fortolker Osvald Helmuths “Den sidste bon”

Og så kommer de ellers bare som perler på en snor med ’Spis fisk’, ’Langt til Rungsted’, ’Ligebehandling’, ’Besøgsven’, ’Ka kvinder forstå’ og ’Helt almindelig’.

Alle 4 spillere leverede bare en skøn og dejlig revy med nye og gamle numre, bakket op af en velspillende trio med Stuart Goodstein ved klaveret. Det er dejligt, at revyen har valgt at bruge penge netop på trioen, som løfter denne musikalske revy til et højere niveau.

Det kan ikke siges tydeligt nok; se at få købt din billet og tag til Rødvig!

*****

Jeg vil anbefale en lækker middag i smukke omgivelser på det lille badehotel inden revyen.

Spilleperiode 22 juni – 4 August

Billetter her

Instruktion: Max Hansen

Martin Miehe-Ranard

Frisør: Aagaard Hair Academy

Kostumer Tina Grundwald Amorin

Kapelmester: Stuart Goodstein

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reklame: Lad intet holde dig tilbage