Jordbær cheesecake
Så er der lidt lækkerier til weekenden
Ta´ ungerne med i køkkenet, det er i hvert fald en rigtig stor succes hjemme hos os.
Der er stadig masser af jordbær i butikkerne, eller måske du er heldig selv at have fra haven.
opskriften er lige til at gå til og alle kan være med
Rigtig god fornøjelse
Thomas
Bund
300 g digestive kiks
150 g smør
Creme
400 g flødeost (ikke light)
500 g jordbær, friske eller frosne.
150 g hvide chokoladeknapper
7 blade husblas
Saft fra 2 små økologiske citroner
100 g sukker
2 dl creme fraiche 18 %
Korn fra 1-2 vaniljestænger
100 g flormelis
5 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Bund
Hak kiksene i en hurtighakker eller knus dem godt i en pose, så de er helt fint malede.
Smelt smørret og bland det godt sammen med kiksene til det er en ensartet masse.
Fordel blandingen i bunden af en springform (26 cm) og tryk den godt sammen og op ad siderne.
(Brug evt. et glas med flad bund til at pressen det sammen)
Sæt formen i køleskabet, imens du laver ostecremen.
Creme
Kom først husblas i blød i koldt vand i ca. 20 min
Kog jordbær, sukker, citronsaft i en mindre gryde ved middel varme.
Det skal koge indtil jordbærrene er kogt ud. Blend det efterfølgende med en stavblender.
Ta husblaassen op af vandet og pres vandet godt fra, smelt så husblassen i jordbærmassen, og lad det så køle af.
Smelt de hvide chokoladeknapper over vandbad, og lad dem efterfølgende også køle lidt af.
Pisk flødeost, vanilje, flormelis, creme fraiche sammen.
Tilsæt så den afkølede smeltede hvide chokolade i ostecremen
Bland lidt af ostecremen i den lune jordbærmasse af et par omgange, indtil det har samme temperatur.
Hæld herefter resten af jordbærmassen op i ostecremen og vend det godt rundt
Pisk fløden til skum og vend den i jordbær flødeostecremen.
Fordel cremen på kiksebunden og glat overfladen.
Sæt kagen på køl i min. 6 timer
Pynt evt. med masser af lækre friske jordbær
Serveret med et twist
Smelt mørk chokolade over vandbad, og kom den oven på kiksebunden.
Det behøver ikke kommen på hele bunden.
Ingen kommentarer endnu