Troede ikke mine egne øjne.

Den vildeste aften

Søndag aften er for mig for det meste på sofaen med afslapning og opladning til en ny uge.

Men sidste søndag var jeg inviteret til radio NOVAs 10 års fødselsdagsgalla i Operaen i København.

Jeg har efterhånden været i operaen et par gange, og det er altid noget helt særligt, og det skulle den her aften også blive.

VI blev budt velkommen af NOVAs morgenhold Mai-Britt, Signe og Dennis og så var vi ellers klar til et brag af en fest.

Nova havde inviteret ikke mindre end fire af Danmarks største navne til at optræde i Operaen.

Først mand på scenen var Mads Langer, som startede alene med sin guitar, og han tryllebandt stille og roligt hele salen med sine sange, historier og hans fantastiske stemme.

Burhan G forsatte festen med sine store hits, bl.a. med duet med den fantastiske Caroline Franceska som var barselsvikar for Stine Hjelm i Vild med dans.

Det var godt nok svært at sidde stille i de pæne stole i den smukke sal.

Hele Danmarks Rasmus Seebach kom på scenen med nye og gamle hits, og fik hele salen til at synge med. Jeg har faktisk haft den store oplevelse at danse til Rasmus live, da han flere gange har været i Vild med dans, så sangene har været deres dejlige minde.

Som afslutning kom de ”smarte drenge” Nik & Jay.

Faktisk ikke musik jeg hører normalt, men må virkelig tage hatten af for dem, de har virkelig udviklet sig til nogle dygtige sangere.

Hold nu op en aften! Jeg er ikke særlig god til at komme til koncerter.

Jeg ser det tit først på dagen, at koncerten afholdes – koncerter jeg faktisk gerne ville til, og så er det jo lidt sent.

NOVA tusinde tak for en af de bedste musikalske aftener i mit liv.

Thomas

Foto Krestine Havemann/Bauer Media

Presse Xponering

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Troede ikke mine egne øjne.