Jeg er så misundelig

Det er sjældent, at jeg bliver rigtig misundelig på andre, men det blev jeg faktisk i dag.

Jeg var til min tidligere dansepartners farmors 90 års fødselsdagsreception, en meget skøn festlig og livsglad dame som jeg har kendt, siden jeg var 10 år.

Hun og hendes afdøde mand har selv været dansere. Jeg kan tydeligt huske, da vi var små, og var ude og give opvisning på deres dansehold.

Jeg har nok i alle årene haft en særlig lille stjerne hos hende, og det var så dejligt at se og mærke hvor glad hun blev for jeg kom.

Læs også Bonusfar

Misundelsen var i dag møntet på min tidligere dansepartner og hende lillesøster – tænk at være så heldige stadigvæk at have en bedsteforælder.

Jeg har aldrig mødt min farfar og min morfar døde af kræft da jeg var 5, så jeg har kun meget få minder med ham.

Min farmor som jeg nok var tættest på, og lavede mest sammen med i de sidst år døde allerede i sommeren 91 inden min konfirmation i 92.

Min mormor havde altid været en meget frisk og aktiv dame. Det var altid hende, som havde os med til alle mulige oplevelser da jeg var mindre. Men i 91 fik hun en blodprop der desværre satte en stopper for det, og hun døde i august 94.

Så… allerede som 16-årig stod jeg uden bedsteforældre. Det har gjort, at jeg i mange har år været misundelig på tidligere kærester, venner og familie der har været så heldige at have deres bedsteforældre endnu.

Så husk hvor heldige I er, værdsæt dem og vær der for dem så længe det er muligt

Thomas