Når dans gør en forskel

Børneferie? – et kæmpe hit

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-16-26

Jeg var godt nok spændt på hvordan vores første familieferie til Egypten skulle gå – især fordi folk sagde ?tør i godt det?, når jeg fortalte hvor vi skulle hen. Om det er fordi de vurderede, at min og min kærestes sprudlende homoseksuelle fremtoning i et muslimsk land ville være til fare for os, eller de frygtede den ondartede charter-diarré min kæreste blev ramt af på anden-dagen, ved jeg ikke. Men så længe udenrigsministeriet ikke havde anbefalinger om ikke at rejse derned, tænkte jeg det var ok.

Det var første gang vi alle tre, min kæreste, bonusdatter og jeg skulle på ferie sammen. Det skulle helt sikkert være på hendes præmisser og ren afslapning, så vi havde booket en uge med all-inklusiv på Waterworld Makadi Beach med børne-vandland, utallige rutsjebaner og børneklub.

Efter en masse gode råd fra familie, venner, instagram og her på bloggen var vi klar til flyveturen med en taske fyldt med spil, farveblyanter, snacks, vådservietter og Ipad fyldt med tegnefilm. Eller? det troede vi i hvert fald – for helvede Thomas!! Der havde åbenbart været noget galt med forbindelsen, da vi skulle downloade materiale fra Netflix, så de var ikke kommet ned på Ipad´en. Der var kun 2 tegnefilm på 20 minutter hver, hvilket ikke er meget til en flyvetur på 5 timer. Men heldigvis havde jeg også lejet Emoji filmen på min computer, så det hjalp lidt.

Vi følte os rigtig god tilpas idet vi træder ind på hotellet, hvor vi blev mødt med frisk juice, Tequila Sunrise, mini-sandwiches og kage. Imens vi nød tag-selv bordet udfyldte vi div. papirer og fik vores all-inklusiv armbånd og værelse nøgle udleveret.

Vi fik det dejligste værelse! Da vi kom ind i gangen blev vi mødt af et kæmpe badeværelse, med både brus og badekar. For enden af gangen var soveværelset med walk-in skab. Mellem soveværelse og stuen hvor børnesengen stod svar der en skillevæg med masser af fine træudskæringer, og i forlængelse af stuen udgang til terrassen med udsigt til en af hotellets mange pools.

Snakken om at vi skulle bade, startede selvfølgelig allerede i flyvere – så vi hoppede hurtig i vores badetøj og afsted mod vandrutsjebanerne. Hold nu op! Her kan Lalandia ikke følge medJ Jeg har aldrig prøvet så mange vandrutsjebaner før! I børneafdelingen var det hele 10 stk, og derudover var der 4 andre ?voksen-rutsjebaner?, hvor vi kørte i oppustelige doughnuts ? og den lille ELSKEDE det!

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-17-20

Men.. På anden-dagen indtraf katastrofen selvfølgelig? Efter en lang dag i pools og rutsjebaner og med et par nye badevinger begyndte G at føle sig tryg i vandet. Hun øvede derfor ?udspring? i en af de store pools. Ved sidste hop, rammer hun en skarp kant i poolen som river hendes fod op to steder! ? og senere på aftenen bliver hendes far ramt af Egyptens 11. plage? feriemaven.

ÅH NEJ tænkte jeg? Det bliver en lang uge med en haltende pige og en afkræftet mand som bor på toilettet.

Men efter at G fik et par badesko, og fik pakket foden godt ind, var hun ved godt mod og heldigvis ikke til at hive ud af resortets mange pools.

Prinsessen vågner tidlig hverdag, det gjorde hun selvfølgelig også på ferien, men så gengæld vil hun også gerne i seng når klokken slog 19-19.30, så når klokken var 20 stod den på voksen tid. Det er selvfølgelig lidt begrænset hvad man kan lave, men vi hyggede med film og skiftevis en tur i fitnesscenteret

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-18-19

Den sidste dag faldt hun selvfølgelig en sød legekammerat, som faktisk bor tæt os herhjemme, de løb rundt i vandlandet hånd i hånd og hoppede i den ene rutsjebane efter den anden.

Det var virkelig sødt at se, og det gav en dejlig afslutning til en skøn ferie.

Men hvad gør vi nu næste gang vi skal på ferie? Det her er den første rejse hun er på (som hun kan huske), så standarden er ligesom sat. Et fantastisk børnehotel, og det vandland tror jeg ikke man finder ret mange steder.

Det der overraskede mig mest, var faktisk at jeg kunne slappe så meget af som jeg gjorde. Det var helt sikkert en helt anden type ferie, end det jeg plejer, og trods et par få nedture en rigtig dejlig en.

Jeg tror aldrig, at jeg har brugt så lidt penge på en ferie før. Jeg elsker jo at shoppe og plejer først at kunne falde til ro når min indre shopaholic er blevet tilfredsstillet med en pose eller to. Men i og med at vi ikke var uden for resortet, var der ikke rigtig noget at købe – andet end et par badevinger og badesko til G.

Hjemme og tilbage i kulden, glæder jeg mig allerede til turen igen går syd på for os alle tre, men hvor skal den gå hen? jeg ser frem til at høre jeres forslag om god familieferie.

Thomas

1 kommentar

  • Karoline

    Vi har et barn og vi har altid rejst sammen efter hendes behov. Vi har i 5 år rejst med TUI til Bahia Feliz på Gran Canaria og har der haft de dejligste familieferier. Vi har også prøvet et Sunwing hotel med Spies. Nu er hun 11 år og vi forældre er blevet mætte af familiehoteller. vi har dog ikke været på hoteller med vandland, men der er store vandland bl.a på Gran Canaria og Tenerife og sikkert også ved mange andre chartersteder hvor man kan bade en hel dag, hvis man får lyst til at bevæge sig ud fra hotellet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dans gør en forskel