Få 4 gratis træninger med personlig instruktør

Reklame for mine venners nye center

 

Nej bare rolig det er ikke dans.-)

Er du frisk på at træne sammen med mig, og prøve en ny type holdtræning i København?

Hvornår: Torsdag d. 9 juli kl. 9.00 hos ProRepubliQ

Vi starter med introduktion af træningen, og giver den gas fra kl. 9.30 i 50 min.

 

Hvor: Kirsten Walthers Vej 3B – 2500 Valby

Hvad er det vi skal træne:

 

ProRepubliQ byder på høj intens holdtræning kombineret med pulssystem og personlig instruktør.

ProRepubliQs unikke holdtræningssystem giver de bedste forudsætninger for at få det optimale ud af din træningstid.

Træningen bygger på nye videnskabelige undersøgelser, som viser, at man kan opnå alle de sundhedsmæssige fordele, som traditionel træning giver, ved at træne i intensive programmer.

ProRepubliQs træningsprogrammer bygger på en kombination af cardio- og styrketræning, der sammen med vores unikke pulssystem, giver dig de bedste forudsætninger for at få det optimale ud af din træning

 

Denne torsdag skal vi træne FULL BODY ENDURANCE

Hele kroppen.

Kombination af frivægte og romaskine.

Øvelser der køres med et højere antal gentagelser end ofte set.

Længere intervaller med et fåtal af røde felter, men med stigning inkluderet på løbebåndet.

Det hele tilpasses dit niveau

 

Har du spørgsmål kan du finde svar her eller ved at skrive en mail

 

Tilmelding

Der er begrænsede antal pladser!

 +45 61 50 49 49 eller valby@prorepubliq.com

Husk at sige/skrive du skal træne med mig

Jeg glæder mig til at træne med dig

 

Er du klar på en aktiv søndag?

Er du frisk på en aktiv søndag sammen med familien?

Så har du muligheden søndag d. 31 maj 2020, hvor  min by Vanløse byder op til en aktiv søndag,

i mens du støtter de lokale foreninger.

Jeg har fornøjelsen at stå for den online opvarmning. kl. 11.30 og I kan godt forberede jer på nattesved!

TID: Kl. 12.00
STARTSTED: Din egen hoveddør
RUTE: Der kan vælges 4 ruter.

2 km (familie rute)

3 km (gå rute)
5 km (løb)
10 km (løb)
Køb dit startnummer her
Du vælger selv hvor din rute skal gå hen. Du kan med fordel tegne ruten op på forhånd, så du er sikker på at ramme den præcise distance. Vanløse byder på mange flotte løbe områder og vi opfordrer derfor til, at i spreder jer ud i hele Vanløse.
STARTNUMMER/GOODIEBAG UDLEVERING: 
Når man tilmelder sig løbet, vil man modtage en bekræftelsesmail. Denne skal fremvises ved afhentning af startnummer og goodiebags.
Afhentning skal ske mellem d. 27-30 maj kl. 14.00-19.00 
Udleveringen finder sted på terrassen i Kronen.
Vanløse Torv 1, 2720 Vanløse
Udleveringen, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi opfordrer til at i bruger hele udleverings tidsrummene, så vi undgår at samles for mange mennesker.
AFVIKLING: 
På dagen står man selv for at starte sin rute. Startskuddet vil blive affyret via livestream kl. 12.00.
Vi håber at I alle vil sende hinanden god energi og en luft highfive når i “møder” hinanden på jeres ruter.
Sammen – hver for sig.
DRESSCODE: 
Træk i dit yndlings træningstøj fra din forening, så vi sammen kan se alle vores foreninger i Vanløse.
Det er selvfølgelig valgfrit hvad man løber i.
SOCIALE MEDIER: 
Husk at følge vores FacebookInstagram samt tilmelde jer begivenheden. Der vil blive lagt en masse spændende informationer op om foreninger der deltager, vores sponsorere, samt samarbejdspartnere.
Husk at benytte vores hashtag, #foreningernesløb og tag os i alle jeres fede opslag  i dagene op til, samt når i er ude på jeres rute. Vi vil reposte alle jeres fede opslag.
KONKURRENCER: 
Der vil være 3 konkurrencer for dem der vil benytte vores hashtag, #foreningernesløb. Vi vil i hver kategori vælge det bedste billede. Vinderne vil blive offentliggjort på vores sociale medier efter løbet, samt kontaktet direkte. Præmierne vil blive offentliggjort løbende.
De tre kategorier er:
1) Bedste billede/video i Kronen, når du afhenter dit startnummer.
2) Bedste billede/video fra live opvarmningen
3) Bedste billede/video ude fra ruten
Vi glæder os til at se alle jeres billeder og videoer!
STØT FORENINGERNE: 
Alt overskuddet fra løbet går direkte til foreningerne. Når man tilmelder sig løbet, skal man vælge hvilken forening man ønsker at støtte. Der kan også vælges at støtte alle foreningerne, så beløbet bliver delt lige op.
Lad os løfte i samlet flok, så vi er sikre på at alle vores dyrebare foreninger i Vanløse også klarer coronakrisen og er her når vi kommer ud på den anden side.
REGLER:  
Deltagerne holder afstand til andre løbere og gående der er ude på samme tidspunkt. Der skal løbes efter gældende færdselsregler og deltagelse sker på eget ansvar.
Billetter kan ikke refunderes.
KONTAKT: 
I er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål, eller samarbejde for foreninger eller sponsorer
foreningernesloeb@divascheer.dk eller tlf. 60725359

Til kamp mod kiloene

 

Ja det var en fin artikkel der var i Ekstra bladet i mandags, men den er nu god nok.

Hvert år byder januar på et hav af nye medlemmer, i de forskellige fitnesscentre landet over.

Det betyder bl.a. kø ved maskinerne og trængsel i omklædningsrummet, hvilket er mega træls for os der faktisk kommer der hele året.

 Ja, det kan godt være man ikke kan se jeg gør, men det gør jeg altså.

Nej det er da super fedt, at folk er friske på at hoppe op af sofaen og være aktive.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at træne, og har ikke haft noget problem med at komme afsted, men det har altid været cardio der har haft min største opmærksomhed.

Det skal dog nævnes at alle de personlige trænere jeg har haft, har alle sagt at jeg skulle lave mere styrke.

Men hvis hovedet er ikke klar til forandring, kan det ikke lade sig gøre.

Som for mange andre betyder et nyt år også nye mål.

Mit mål for 2020 er minus 10 kg pr 1/9

Det er vigtigt for mig at det er realistisk, og det er det bestemt med at tabe 10 kg på 8 måneder.

Men hvad skal der så til for jeg kommer i mål med det?

Jeg er bl.a. startet hos en personlig træner Thomas Rafn, som jeg mødes med en gang om ugen, hvor han kører mig godt igennem med en masse funktionelle øvelser.

Han har yderligere lavet et full body styrke program som jeg selv skal lave 3 gange om ugen. Det er her den store forandring ligger – for det har jeg ikke gjort i tidligere.

Jeg har følt mig så dum at skulle stå der og hive i maskinerne og løfte vægte, men langt om længe har mit hovede forstået at det er dét der skal til hvis jeg vil tabe mig.

Nu har jeg været i gang i en måned, og det går faktisk over alt forventning, det er slet ikke så slemt når jeg nu er kommet i gang.

Jeg kan også se, at der sker noget hele tiden, der kommer mere vægt på hver anden gang.

Men træningen gør jo ikke det hele, og det der med ”let røven og luk munden” kan altså stadig noget.

Jeg har givet mig selv 8 måneder til at nå målet, netop fordi jeg ikke gider, at det skal være utåleligt hårdt. Jeg har så mange arrangementer og undervisningstimer i udlandet, så der skal være plads til det sjove også.

Thomas min træner, har givet mig en masse forskellige muligheder til at sammensætte min mad.

Men typisk ser det sådan her ud:

Morgenmad:

Strong skyer med vanilie/citron med easis drys

Mellem måltid:

Ris kiks eller gulerødder

Frokost:

Omelet med kylling eller rugbrød med magert pålæg.

Mellemmåltid:

Frugt/ris kiks

Aftensmad:

Jeg gider ikke lavet alt mulig specielt kost til mig selv, så spiser det samme som resten af familien.

I går fik vi spaghetti kødsovs, hvor jeg bare droppede pastaen og fik revet squash.

Men jeg tager kun en portion.

Snack:

Barebells bar

Mini sodavands is

Efter en måned er det så småt begyndt at blive en rutine.

OG…. resultatet efter den første måned er minus 3 kg, så det er jeg super glad for! og det giver endnu mere motivation til at give den en skalle med træning og maden.

Forsættelse følger…

Thomas

 

Artikkel fra

Ekstra bladet tryk her

Se & Hør tryk her

 

 

Til Paris til fordel for Julemærkefonden

Jeg er hjemme igen efter endnu en fantastisk tur til Paris til fordel for julemærkefonden med cykelholdet Tour de Taxa.

Efter små 5 måneders træning i regn, slud og sol på de danske landeveje, var der torsdag d. 18. juli afgang for Tour de Taxa Sydsjælland & Øerne fra Vordingborg torv med mål i Paris 9 dage senere.

En ”lille” cykeltur på 1345 km først på tværs af Danmark gennem det sydfynske Øhav, Als, Sønderjylland og så ned gennem Europa, det hele til fordel for julemærkefonden som jeg er stolt ambassadør for.

De fleste ved at Rynkeby hvert år køre til Paris til fordel for bla. Børnecancerfonden med ryttere fra hele landet. Tour de Taxa har hold fra København/Nordsjælland, Sydsjælland & Øerne, Østjylland, Himmerland og Sønderjylland & Fyn alle sammen til fordel for 5 danske julemærkehjem. En af fordelene ved netop at køre med Tour de Taxa, er at man kan køre på sin egen cykel, så altså ingen ekstra udgift der.

Hvert år står mere end 1000 børn på venteliste for at komme på Julemærkehjem, for at komme væk fra hverdagens udfordringer som der desværre er flere og flere børn der har.

Jeg cyklede selv turen tilbage i 2015, det var en kæmpe oplevelse, helt sikket noget jeg aldrig vil glemme. Det kræver selvfølgelig en masse træningen, men ikke mere end 2 træninger om ugen. jo tættere vi kom på afgangen blev ruterne selvfølgelig længere og længere.

Jeg har siden 2016 været med på serviceteamet som madsveske. Der er for det meste 3 pauser om dagen, hvor vi så disker op med alle mulige lækkerier.

Men det er faktisk lige så vigtigt at sprede godt humør, når rytterne sidder så mange timer i sadlen.

Så vi har været en tur i klæd ud kassen, og finde lidt sjove ting og det virker faktisk rigtig godt på rytterne.

Måske du er frisk på at udfordre dig selv i 2020, og samtidig være med til at gøre en kæmpe forskel, for nogle børn der virkelig har brug for det. Så kan du godt begynde at tænke på det allerede nu, der er allerede infomøder i september/oktober måned.

Det kræver selvfølgelig træning, og man skal være villig til at sige fra på mange andre ting, når de 2800 km skal i træningsbogen fra marts frem til afgang i juli måned. Men det giver dig også en oplevelse for livet.

I fredags lander Tour de Taxa så for 10. gang i Paris, udover det var jubilæumsturen var det igen i år en meget varm tur, vi var oppe på hele 47 grader den ene dag. Vi står normalt klar med lækkerier for hver 50 km, men pga. varmen måtte de have pauser hver 10 km.

Hvert eneste år er der en speciel stemning på holdet, og man kan mærke dag for dag vi kommer tættere på målet hvor meget sammenholdet stiger.

Alle kan cykle til Paris, jeg havde aldrig cyklet på en racercykel inden jeg begyndte træningen. Min mor på 64 år tog turen året efter mig, men også erfarende ryttere helt op til 70-80 år lykkes for at gennemføre, så hvis man bare følger træningsplanen, så skal det nok lykkes.

En tur som vores på er 9 dage, med rigtig fine hoteller hele vejen, mad, træningslejer op til turen, cykeltøj mm. ligger på omkring 14.000,-

Sidste år samlede vi næsten 1,3 mio. ind, det kunne selvfølgelig ikke gøres uden en masse sponsorer der køber sig ind med reklame på cykeltøjet, fritidstøjet, biler, hjemmesider mm.

Så måske du vil sponsorere eller kender en der vil være med til at gøre en forskel, vil vi blive rigtig glade for at høre fra dig.

En af de ting vi har rigtig svært ved at skaffe hvert år er biler

I 2020 ved vi allerede nu vi skal bruge 2 almindelige biler og 1 kølebil i størrelsen som en  Crafter/Iveco Daily.

Så hvis du kender en der kunne hjælpe med at stille en bil til rådighed vil det være fantastisk.

Det er også muligt at indbetale små som store beløb på Betternow,

hvor du kan trække det hele fra i skat.

Nærmere information omkring turen til Paris i 2020 her

Jeg håber du vil hjælpe Tour de Taxa og mig med at gøre en forskel for de mange børn.

Du kan kigge vores  facebook side eller instagram.og se højdepunkter fra turen.

Thomas

 

Det har ikke kun været en dans på roser

Tiden er fløjet afsted siden Signe og jeg blev dansepartnere mandag d. 13. august.

Der er i den grad blevet knoklet, grint og svedt i de mange timer i træningslokalerne.

Men i fredags sluttede dansen i årets Vild med dans for Signe og mig.

Alt begyndelse er svær, og især når 2 personer der er så forskellige, bliver sat sammen som dansepar. Der blev i den grad filede kanter, men der blev arbejdet hårdt fra første træningstime og til den sidste i torsdags.  Signe er bestemt en knokler, hvilket har været fantastisk at opleve som partner. Tak for det!

Vi kender alle sammen det der med at møde nye mennesker, selvom man kan gå ind i folk med træsko på, så går der altid et stykke tid før man kommer helt tæt på hinanden. Vi var endda sammen 6 dage om ugen, og alligevel gik der 5 uger før vi rigtig fandt hinanden.

Som skrevet er tiden føjet afsted, og det gør den kun i godt selskab, og det har været helt fantastisk selskab med Signe. Vi har arbejdet hårdt, men vi har i den grad også grint og hygget sammen. Der sker bare noget når forskellighed mødes, og man er villige til at arbejde hård for det lykkes, og når det så går op i en højere helhed, er bare helt vildt.

Vi nåede 10 danse sammen, og jeg er så stolt og glad over dem alle sammen, og så kan jeg ikke forlange mere. Vores mål var hver fredag selv at være tilfredse med vores præstation, og det har vi været hele vejen igennem.

Jeg savner allerede træningen og de mange timer sammen med Signe, men det er jo heldigvis ikke helt slut endnu, for alle 12 par skal jo danse med i finalen.

Så lige nu er det tilbage til virkeligheden, hvor den står på job med foredrag, danseundervisning og synge med Thomas Evers Poulsen band.

Men jeg glæder mig så meget til den store finale i Horsens, og til at komme på gulvet med Signe igen, men hvilken dans syntes i vi skal danse??

Men hvem vinder Vild med dans i år?

Ja det er du jo med til at bestemme, hvis du husker at stemme!

Bliver det den dygtigste danser? Eller danseren med den største udvikling? Eller måske den mest charmerende?

Jeg ønsker alle 4 par alt det bedste i de sidste uger..

Thomas