Hold nu op en fest

29744427_1631107570321824_6278420666701450164_o

Mens mere end 1 million danskere så X factor finale fredag aften fyldt med nutidens nye toner og måske fremtidens nye stjerner, havde jeg en fest på tilskuerrækkerne i Folketeatrets store turnéscene.

Hvad får en homo til at fravælge den store finale fyldt med masser af god musik og konfetti? – svaret er faktisk ret simpelt… Grand prix musik! torsdag aften havde der nemlig været premiere på Musicalteatrets nye forestilling ”Vi maler byen rød 2”.

I 2010 indtog “Vi maler byen rød: The Musical” den danske musicalscene med eksplosiv storm efter danmarkspremiere hos Musicalteatret. Siden da er forestillingen blevet opført over 40 forskellige steder i hele landet deriblandt Musicalteatrets egen rekordsættende genopsætning i 2014.

Jeg elsker grand prix , og har gjort det lige siden jeg var lille. Det første jeg kan huske er grandprixet fra 1984 hvor Kirsten Siggaard skubbede Søren Bundgaard i poolen, og vandt med ”det lige det”.

Kirsten og Søren er faktisk de eneste rigtige idoler jeg har haft, rigtig mange frikvarterer gik med at lege netop dem… og jeg var selvfølgelig Kirsten.

Siden da har den glade, festlige måske lidt enkelte musik haft en stor plads i mit musikhjerte, og i dag er jeg så heldig selv at få lov til at spille mange af numrene, når jeg er ude og synge med Thomas Evers Poulsen band.

Jeg har desværre ikke set den første musical. Ikke at det vil gå ud over oplevelsen af den nye, da det er en selvstændig forsættelse.

Mine forventninger var faktisk ikke særligt høje, jeg vidste, at jeg ville elske musikken, men i og med det er amatører på scenen, kan man jo ikke have sammen forventninger som på de professionelle teatre.

Jeg burde nok starte med at undskylde til hende der sad til venstre for mig, for jeg sang med hele vejen igennem,

og jeg elskede det.

I bund og grund var det et supergodt amatørstykke, men flere gange var det altså også meget mere end det. Der var flere spillere, der gjorde det rigtig godt. For mig stod moderen spillet af Lise Kloborg Andersen for den mest overbevisende skuespillerpræstation.

Det er ikke bare en poleret 80’er musical, men den er fyldt med humor og politisk ukorrekte replikker, og jeg fik i den grad klukket mig igennem forestillingen. Som de selv skriver i programmet ”Du tilbydes happy hour, grisefest, Melodi Grand Prix, for meget sol og for lidt solcreme. kort sagt, vi har det hele.

Grib din største flaske hårspray, dine mest ekstravagante skulderpuder, dine bedste dansesko, smør stemmen og tag ind og oplev denne herlige og nostalgiske Grand Prix-fest

Thomas

fullsizeoutput_539a

 

Spilleperiode: 5. – 21. April

www.musicalteatret.dk

 

Instruktør: John Holmgren Brohammer Jensen

Manuskript: Rasmus Mansachs

Fotograf: Ole Overgaard

Når dans gør en forskel

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-20-26

Jeg har danset det meste af mit liv, og igennem 14 sæsoner i vild med dans har jeg set, hvad dans gør ved mennesker, og det er nok det jeg elsker allermest ved det.

Dansen har gang på gang reddet mig. Med en skolegang fyldt med mobning, var dansen hele tiden mit frirum – der hvor jeg havde det godt, og vidste jeg var god til noget.

Og hvem husker ikke også Anne-Mette Rasmussen og Astrid Krags store forandring i Vild med dans? Jeg vil faktisk sige, at der sker en forandring hos alle der deltager i programmet. Det er ikke altid man når at se den i selve programmet, men udviklingen forsætter på forskellig vis efterfølgende.

Dans kan så meget mere end at være underholdende, og heldigvis bliver flere og flere opmærksomme på det.

Senest i mandagens udgave af ?Lægen flytter ind på plejehjemmet?, hvor min veninde Charlotte Bøving flytter ind hos plejehjemsbeboeren Birgit.

Birgit er en meget bestemt men også ?frisk? dame – der som hun selv siger det er lidt doven.

Men med Charlottes direkte måde at træde ind i folk på, får Charlotte Birgit til at træne med små enkelte øvelser og forbedre hendes styrke. Det viser sig faktisk at Birgit har danset tidligere, og det er fantastisk at se, hvordan der kommer mere og mere swing i hende og ikke mindst hendes mod til at gøre det.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-21-15

Jeg håber, at der sad rigtig mange som arbejder i ældreplejen/sundhedsbranchen og kiggede med, og at de så hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel.

Hvis ikke du har set det, kan du kan se hele udsendelsen her:

Det er også videnskabeligtdokumenteret at musik og dans kan hjælpe Parkinson-patienter. Anne-Mette Rasmussen erambassadør for parkinsonforeningen – ikke bare vild med dans men tosset meddans, som jeg siger

Hun foreslog min gode venindeElisabeth Dalsgaard om det ikke var muligt at lave dans for parkinsonpatienter- Og det er blevet en kæmpe succes!

6 gange om året rejser Elisabethog Anne-Mette til Club La Santa sport og Pineda nær Barcelona med fyldte hold. Det er fantastisk at se hvordandansen rammer patienterne og deres pårørende.

Du kan få et indblik i dansen medMr. Parkinson her:

 skaermbillede-2018-04-06-kl-11-22-26

Trygfonden har netop bevilliget 3,7 millioner til at udbrede Parkinson dans til hele landet. Målet med projektet er at koble kvalificeret danseundervisning med en ofte overset sygdomsgruppe, og øge livsglæde og selvværd hos de ramte. Elisabeth rejser landet rundt og uddanner instruktører og event med lige så stor succes.

Jeg har selv haft en oplevelse på et ældrecenter for nogle år siden, hvor jeg var blevet booket til at danse med de ældre. Der sad en pianist og spillede lidt musik mens de ældre dansede lidt. Jeg fik en ældre dame i mine arme, hun var lidt foroverbøjet, med bukket hoved og virkede lidt fjern.

Kvinden var ramt af demens. Men? da pianisten begynde at spille, begynde hun at rette sig lidt op, lidt som om hun vågnede, og så begyndte hun at synge med på sagen. Jeg kendte den ikke, men hun sang hele sagen, dansede med mig og så snart pianisten havde slået den sidste tone, faldt hun hen igen.

Jeg stortudede, og var faktisk lidt rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev så overrasket over hvad der skete. Kvinden var tilbage i sig selv midt i den sang og hun dansede. Det er noget af det stærkeste jeg har oplevet! Tænk, at pårørende kan få deres kære tilbage på den måde, selvom det kun er i et øjeblik.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-23-04

Erindringsdans® som det også kaldes er et koncept, der blev udviklet i 2007 af Susanne Rishøj, og som fortrinsvis er målrettet ældre med svær demenssygdom på plejehjem

Erindringsdans bygger på reminiscenstanken. Formålet er således ikke at lære at danse, men ved at lytte til kendt musik og se andre danse at få minderne frem og blive motiveret til selv at deltage i dansen.

Også her viser forskning, at dans blandt andet styrker sociale relationer, understøtter motorik og balance, samt at sange og melodier kan genkalde minder, tidligere bevægemønstre og skabe glæde for både beboere, medarbejdere og pårørende.

Læs mere om hvorledes dans kan styrke mennesker fysisk, psykisk og socialt: her

I sommeren 2016 blev der uddannet 600 Erindringsdansinstruktører og etableret Erindringsdans® i over halvdelen af Danmarks kommuner i et projektsamarbejde med Alzheimerforeningen og med økonomisk støtte fra ?A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal?.

Så dans er ikke bare dans, det er meget mere end det.

Så vent ikke på at blive budt op, men byd selv dit liv op til dans.

Måske du skal med ned og danse under sydens sol, der er masser af muligheder måde for par og solo. Jeg underviser næste gang i uge 23.

Se nærmere her

http://www.swingtime.dk/la-santa

Thomas