Overholdte du dit nytårs fortsæt for 2018

For første gang i flere år var mit nytårsfortsæt for 2018 ikke omkring min vægt og træning.

Men derimod om min person, eller i hvert fald min fremtoning.

Det startede faktisk i november 2017 da jeg var med i Nærkontakt på kanal 4, hvor både håndlæseren Krumme og Rikke den spirituelle rådgiver gav udtryk for, at jeg skulle vise mere af mig selv. Det er noget jeg virkelig har tænkt meget over efterfølgende, og jeg valgte at gøre noget ved.

Jeg har skrevet følgende i en tidligere blog:

“Mit nytårsforsæt i 2018 er at jeg skal være mere mig selv – ikke fordi jeg ikke har været mig selv, men har bare flere gange taget mig selv i at holde igen på min personlighed.

Det er faktisk også en af grundene, til jeg begyndte at skrive blog… Simpelthen for at give et mere nuanceret og reelt billede af mig selv. Men jeg har virkelig også fundet ud af, hvor svært det faktisk er at give slip og åbne for posen.

De fleste kender mig som den ”pæne/søde” fyr i vild med dans – det er i hvert fald den kasse, jeg føler jeg er kommet ned i.

For vi har det nemlig tit med at komme folk i kasser. Det har jeg i hvert fald selv været ret god til. Men gang på gang er jeg blevet overrasket over folk, og at de tit er meget mere, end hvad der er i den kasse.

Hvis jeg er ude at holde foredrag, eller bliver stoppet på gaden, oftest af kvinder ældre end mig selv, siger de tit: ”åh du er så sød og fantastisk”. Det bliver jeg selvfølgelig glad for, men jeg siger også tit: ”men det er jeg nu altså ikke hele tiden.”

Jeg synes faktisk, det er gået rigtig godt – på nogle punkter. Det er selvfølgelig altid svært at skulle åbne op, og vise nye sider af sig selv – for hvad mon folk ikke tænker. Så jeg valgte at starte i det små.

Et af de steder hvor jeg med det samme kunne give folk et andet indtryk, var i mit tøjvalg. Jeg har altid gået meget op i at se pæn og ordentlig ud, for at fremstå på en bestemt måde. Men dem der kender mig, ved også, at jeg har ret meget spræl i kroppen, og det måtte gerne komme lidt mere til udtryk. Så frem mod sommeren, blev der købt det ene farvestrålende sommersæt efter det andet. Lige fra første gang jeg havde dem på fik jeg i den grad reaktioner, og det var nok overraskelse som var den største reaktion, fordi folk ikke var vant til at se mig sådan. Men jeg ELSKER det!

Det var derfor også bevidst at jeg havde taget et meget blomstret sæt på, da jeg skulle møde min dansepartner i årets vild med dans.

Det viste sig at være en rigtig god ide over for min partner Signe Lindkvist. Hendes billede af mig inden vi mødte hinanden var faktisk, at jeg var meget alvorlig. Heldigvis fik jeg vist hende at jeg rummer meget mere end at være det.

 Jeg savner virkelig at træne med Signe, med vores mange grin og næsten altid gode humør:-)

Gennem de mange ugers træning i Vild med dans, var Signe helt sikkert en stor hjælp til at give mig flere skub i den rigtige retning.

Men hvad skal der til 2019? jeg er i hvert fald godt tilfreds med udfaldet for 2018, og jeg har tænkt mig at køre videre i samme spor.

Men der skal hele tiden nye mål til at udvikle os, for mig er det vigtig at jeg ikke bider over noget for stort, som man siger. Men det skal være noget der er realistisk, og der skal være en plan for at kommen hen til målet.

Jeg ved faktisk ikke endnu, hvad jeg skal have skrevet ned som nytårfortsæt for 2019.

Hvad er dit nytårsfortsæt for 2019? jeg vil blive glad, hvis du vil dele det med mig.

Thomas

Læs mit tidligere indlæg “jeg vil ikke være et glansbillede”  her

Når man bliver taget med bukserne nede

Reklame Tysk turist information

Ja, sådan havde jeg det allerede efter en enkelt dag på spa tur i Ahlbeck på den tyske ø Usedom. Usedom ligger helt ud til Østersøen mellem det tyske fastland og Polen – faktisk er en lille del af Usedom polsk.

Sammen med en kammerat havde jeg taget turen over Gedser – Rostock og 2 timer 15 min videre i bil til Ahlbeck.

Vi checkede ind på Das Ahlbeck Spa & Hotel, som ligger i første række ud til Østersøen og de kilometer lange strande. Det lignede på ingen måde det Tyskland, som jeg normalt drøner igennem for at komme syd på.

Men med de smukke gamle arkitektoniske bygninger der fryder strandpromenaden og de klassiske gamle piers, følte jeg mig hensat til syd England.

Vi var så heldige at få et værelse med udsigt over vandet – åh, jeg ville ønske jeg kunne vågne op til sådan en udsigt hver morgen. Vand kan bare noget helt særligt, og jeg kunne sidde der og kigge i timer. Vi hoppede dog hurtigt i badebukser og morgenkåbe og ned til hotellets spa. Vi startede med et par baner i poolen inden den stod på dampbad og sauna.

Det var så her, jeg blev taget med bukserne nede igen… tekstil fri zone!!! Jeg havde faktisk fået at vide, at tyskere havde et andet forhold til deres krop end os.

Af med bukserne og håndklæde omkring livet, og ja… så er det jo slet ikke så tosset at være den med næst mest fast hud i saunaen.

Det var super lækkert efter køreturen bare at nyde de dejlige omgivelser i spaen, og efter en omgang vild med dans var det den perfekte opladning til december.

Vi skulle møde med Usedom turist information og hotellets direktør til middag i restauranten. I meget smukke omgivelser fik vi en rigtig lækker menu, der på ingen måde mindede mig om tysk mad – det er måske mest mine fordomme der spillede ind der.

Ti forret fik jeg en gulerod-ingefærsuppe med hjemmebagt brød, og til hovedret havde jeg valgt stegt torsk med sennep kartoffelmos og grøntsager. Middagen sluttede jeg af med en lækker desserttallerken med en lun og sprød kanel/æble roulade med vanilje creme og hjemmelavet chokoladeis med orange chokolade stykker i. Mums siger jeg bare.

Efter en hyggelig middag med en masse spændende information om hotellet og området var vi klar til at hoppe i seng, så vi kunne være frisk til tirsdagens program.

Tirsdag morgen startede vi med træning i hotellets fitnesscenter. Når jeg selv booker hotel til mine rejser, er det altid hotel med fitnesscenter. Det synes jeg, er den bedste måde at starte dagen på, når jeg er væk hjemmefra.

Efter træning stod den på den helt store morgen buffet med mindst 10 forskellige slags brød fra hotellets eget bageri. Kokken stod klar til at tilberede æg som man gerne ville have det og der var et stor udvalg af pålæg, ost og andre små lækkerier.

Der var også flere forskellige mælke og morgenmadsprodukter – og som laktose intolerant var det også rigtig dejligt med et udvalg netop til mig.

Efter morgenmaden gik turen til Tysklands ældste strandstole-fabrik Korbwerk, som ligger i nabobyen Heringsdorf. En fabrik der blev grundlagt helt tilbage i 1925, og har oplevet og ikke mindst overlevet en verdenskrig og tidens udvikling.

For selv om strandstolene ligner noget fra tiden hvor tv2 serien Badehotellet foregår i, er der stadig godt gang i salget.

Folk køber dem både med hjem til haven i mere luksusøse udgaver, men også i en billigere udgave til at have stående nede på den offentlige strand.

De fleste restauranter og lignende steder har også en eller flere stående i forskellige udgaver. De har også lavet en til G8 topmødet, hvor de 8 landsledere kunne samles.

Det undrede mig egentlig lidt, at vi ikke har nogen form fra tradition herhjemme for strandstole – det er da meget federe at ligge i sådan en frem for direkte med håndklædet på sandet.

Frokosten skulle nydes i det gamle strand Casino, som i dag er en MARC O´POLO flagship store, Michelin restauranten The Room, og Bistroen One ligger på 1. sal, mens stueetagen er fyldt tøj, sko og home kollektionen fra Marco Polo.

I kælderen var der mulighed for vinsmagning, eller at afholde private selskaber i vinkælderen.

For mig det helt perfekte hus, mad og shopping på sammen sted! I love it!!!

Først og fremmest var det virkelig lækker mad vi fik serveret i bristroen, med efterfølgende shopping af deres store udvalg af lækre madspecialiteter. og besøget i stueetagen kostede et par nye sneakers.

Hvis ens påhæng ikke kan holde shopping ud, er der mulighed for at få serveret en gratis kop kaffe fra espressomaskinen ved kassen.

Jeg tror at flere og flere butikker som denne vil dukke op i Danmark og give os en total oplevelse – jeg var i hvert fald vild med det.

Eftermiddagen blev brugt i selskab med en lokal guide. Vi gik fra Heringsdorf tilbage til Ahlbech langs promenaden, hvor fik vi historier om de store smukke huse.

Historien der går tilbage til 2. verdenskrig som de tydeligvis ikke var særlig stolte af.

Vi slog også vejen forbi verdens største strandstol, som de tværtimod er meget stolte af.

Aften skulle byde på endnu en kulinarisk madoplevelse på Strandhotel Ostseeblik restaurant. Hotellet ligger i centrum af Herinsdorf men udsigt ud over Østersøen.

Kokken havde lavet en 5 retter sur prise menu til os, og hold nu op det var vildt lækkert.

Som starter fik vi små skiver af and med popcorn og pulled and med kryddermayo. Forretten var en kold dampet torsk, på en bund af quinoa og toppet med en japansk sorbet, det var det lækreste jeg længe har oplevet. Hovedretten var perlehøne med en pommes anne, skorzonerrødder, rosenkål og en sprød dumpling med fyld af pulled and og kartoffel.

Hvordan gør man så mig rigtig glad, det gør man selvfølgelig ved at servere 2 desserter. Første dessert var en lille sorbet, mousse og kompot. Efterflugt af den store dessert, som var æble is betrukket med gele, knas mousse og pufsukker.

Er du vimmer jeg var mæt, men det var virkelig så lækker alt sammen, og igen meget langt fra mine fordomme om tysk mad.

Vi gik meget glade og trætte i seng, og vi glædede os endnu to dage på Usedom med udsigt til masser af frisk luft og dejlige oplevelser.

Mere på bloggen senere…

Thomas

 

Foto: Mikkel Heinricy

 

Det har ikke kun været en dans på roser

Tiden er fløjet afsted siden Signe og jeg blev dansepartnere mandag d. 13. august.

Der er i den grad blevet knoklet, grint og svedt i de mange timer i træningslokalerne.

Men i fredags sluttede dansen i årets Vild med dans for Signe og mig.

Alt begyndelse er svær, og især når 2 personer der er så forskellige, bliver sat sammen som dansepar. Der blev i den grad filede kanter, men der blev arbejdet hårdt fra første træningstime og til den sidste i torsdags.  Signe er bestemt en knokler, hvilket har været fantastisk at opleve som partner. Tak for det!

Vi kender alle sammen det der med at møde nye mennesker, selvom man kan gå ind i folk med træsko på, så går der altid et stykke tid før man kommer helt tæt på hinanden. Vi var endda sammen 6 dage om ugen, og alligevel gik der 5 uger før vi rigtig fandt hinanden.

Som skrevet er tiden føjet afsted, og det gør den kun i godt selskab, og det har været helt fantastisk selskab med Signe. Vi har arbejdet hårdt, men vi har i den grad også grint og hygget sammen. Der sker bare noget når forskellighed mødes, og man er villige til at arbejde hård for det lykkes, og når det så går op i en højere helhed, er bare helt vildt.

Vi nåede 10 danse sammen, og jeg er så stolt og glad over dem alle sammen, og så kan jeg ikke forlange mere. Vores mål var hver fredag selv at være tilfredse med vores præstation, og det har vi været hele vejen igennem.

Jeg savner allerede træningen og de mange timer sammen med Signe, men det er jo heldigvis ikke helt slut endnu, for alle 12 par skal jo danse med i finalen.

Så lige nu er det tilbage til virkeligheden, hvor den står på job med foredrag, danseundervisning og synge med Thomas Evers Poulsen band.

Men jeg glæder mig så meget til den store finale i Horsens, og til at komme på gulvet med Signe igen, men hvilken dans syntes i vi skal danse??

Men hvem vinder Vild med dans i år?

Ja det er du jo med til at bestemme, hvis du husker at stemme!

Bliver det den dygtigste danser? Eller danseren med den største udvikling? Eller måske den mest charmerende?

Jeg ønsker alle 4 par alt det bedste i de sidste uger..

Thomas

Den allerførste gang

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-03-18

Mange vil mene at 40 år er længe og vente, men man skal jo vente til det helt rigtige øjeblik.

Jeg var så heldig som ambassadør for Barebells dk, at blive inviteret på lanceringstur for deres nye proteinbar White chocolate almond på Isaberg Mountain Resort i Sverige

Så dansemusen skulle simpelthen på ski! Der skulle ikke meget betænkningstid til, før jeg takkede ja.

Grunden til jeg har ventet så længe, har helt sikkert været af hensyn til min dans – det er jo mine ben jeg lever af.

Men hvis jeg skal være bange for at prøve nye ting resten af livet, bliver det godt nok kedeligt.

Skærtorsdag morgen klokken kl. 5 var jeg klar til afgang mod Sverige, sammen med 8 ambassadører, 1 fotograf og 2 fra Barebells.

Efter kun 3 timers kørsel fra København ankom vi til Isaberg. Der blev købt liftkort, og jeg fik lejet udstyr i form af ski, stave, støvler og hjelm ? efter super vejledning og service var jeg var fuldstændig klar til at bestige børnebakken.

Vi gled stille og roligt afsted mod de nye højder i glatføre, men? i stedet for at styre mod børnebakken får jeg drejet forkert, og så går det nedad!! Med fuld fart, og fuld voksenble styrter jeg direkte imod liften til den grønne bakke. Med frygten i øjnene og hjertet helt oppe i halsen får jeg brølet PAS PÅÅÅÅÅÅ!!! – Uden at vide hvor jeg ville lande.

Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde det, men ved et mirakel fik jeg styret udenom og bremset.

Hold nu kæft jeg var ved at skide i bukserne! Jeg kunne lige se, at jeg som et spil svensk Domino havde taget hele køen, og at min mangeårige frygt ville blive en realitet ? begge ben i gips. Men, alt gik fint, og efter den voldsomme start var jeg klar til en stille og rolig start på børnebakken.

En af de andre ambassadører Dan var en kæmpe hjælp, og stille og roligt fik jeg styr på lidt af teknikken, og efter en hel del ture på børnebakken var jeg klar til den grønne bakke.

Ét er, at det kan være svært at køre ned af bakke, men at det også skal være svært at køre med liften op, havde jeg ikke regnet med! Hver gang turen gik opad, var der ellers flere der faldt af.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-07-05

Efter små tre timer på ski og med et stigende mod, blev jeg lokket med på rød bakke. Liften til Rød bakke lå et godt stykke ned af bjerget.

Turen ned til liften gik fint i starten, men så satte frygten ind. Av min arm, der var langt ned! Jeg satte mig ned på siden 2 gange, før modet kom lidt igen, og i min bedste amatør-skiløber stil tog jeg den direkte ned af bakken mod liften i en lige linje. På en eller anden måde var jeg ikke så bange for at køre i en lige linje, nu havde jeg jo lært at bremse, men det der slalom? Det kunne jeg ikke.

Op med liften til den røde og så skulle mine ben have en pause. Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt rystet og jeg skulle helt sikkert ikke med op og risikere mit liv på den røde bakke! Selvom de 3-årige ikke syntes den var spor farlig…

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-08-47

Frokosten blev serveret udenfor i det pragtfulde vejr, og snakken gik. Det var virkelig hyggeligt, selvom vi ikke kendte hinanden særlig godt. Efter frokosten smuttede de andre afsted mod den røde og sorte løjpe, og jeg startede forfra på børnebakken.

Frygten havde sat sig så meget i mig, men det var jo bare op på hesten igen – og hvor var det bare fedt. Jeg havde allerede skrevet hjem til kæresten, at vi helt sikkert skulle gøre det her til næste år, jeg synes, det er det perfekte sted at starte.

Jeg nød de sidste 3 timer i sneen, og fik stille og roligt modet tilbage under den blå himmel. Hold nu op en dejlig dag!skaermbillede-2018-04-06-kl-11-10-41

Efter pisterne lukkede kl 16, kørte vi til hytterne hvor vi skulle overnatte. Efter et dejligt varmt bad stod den på middag i den hyggelige restaurant og virkelig lækker med til fine priser. Der var ikke rigtig plads til dessert, men? Der skulle laves vafler med alle de lækre Barebells produkter. Det skulle dog ikke bare være nydelse, men der skulle ydes først i from af en konkurrence, i hvem der kunne lave den flotteste vaffel, selvfølgelig med den nye bar, og hold nu op den smager godt, klar en ny favorit.

Konkurrencemennesket her gik selvfølgelig all in, og med præcision og snilde gik det, jeg vandt! Jeg måtte dog dele 1 pladsen, men det var helt ok, for troede faktisk ikke jeg ville vinde.

Efter den tidlige meget tidlig afgang fra København og 6 timer på ski, var vi alle trætte, og klokken var kun lidt over 21, inden vi gik mod vores hytter.

Efter en lang god nattesøvn og en dejlig morgenbuffet, gik turen retur til København. Det er alligevel vildt, at det er muligt at stå på ski bare 3 timer fra København.

Jeg glæder mig allerede til at vi alle tre skal afsted til næste år

En udfordring klaret.

Jeg er klar til den næste på søndag, måske du skal med?

Det er på søndag d. 8 April. fra kl. 12-13 i København, og det er gratis

Mere information på onsdag her på bloggen.

Thomas

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-12-03

Når dans gør en forskel

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-20-26

Jeg har danset det meste af mit liv, og igennem 14 sæsoner i vild med dans har jeg set, hvad dans gør ved mennesker, og det er nok det jeg elsker allermest ved det.

Dansen har gang på gang reddet mig. Med en skolegang fyldt med mobning, var dansen hele tiden mit frirum – der hvor jeg havde det godt, og vidste jeg var god til noget.

Og hvem husker ikke også Anne-Mette Rasmussen og Astrid Krags store forandring i Vild med dans? Jeg vil faktisk sige, at der sker en forandring hos alle der deltager i programmet. Det er ikke altid man når at se den i selve programmet, men udviklingen forsætter på forskellig vis efterfølgende.

Dans kan så meget mere end at være underholdende, og heldigvis bliver flere og flere opmærksomme på det.

Senest i mandagens udgave af ?Lægen flytter ind på plejehjemmet?, hvor min veninde Charlotte Bøving flytter ind hos plejehjemsbeboeren Birgit.

Birgit er en meget bestemt men også ?frisk? dame – der som hun selv siger det er lidt doven.

Men med Charlottes direkte måde at træde ind i folk på, får Charlotte Birgit til at træne med små enkelte øvelser og forbedre hendes styrke. Det viser sig faktisk at Birgit har danset tidligere, og det er fantastisk at se, hvordan der kommer mere og mere swing i hende og ikke mindst hendes mod til at gøre det.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-21-15

Jeg håber, at der sad rigtig mange som arbejder i ældreplejen/sundhedsbranchen og kiggede med, og at de så hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel.

Hvis ikke du har set det, kan du kan se hele udsendelsen her:

Det er også videnskabeligtdokumenteret at musik og dans kan hjælpe Parkinson-patienter. Anne-Mette Rasmussen erambassadør for parkinsonforeningen – ikke bare vild med dans men tosset meddans, som jeg siger

Hun foreslog min gode venindeElisabeth Dalsgaard om det ikke var muligt at lave dans for parkinsonpatienter- Og det er blevet en kæmpe succes!

6 gange om året rejser Elisabethog Anne-Mette til Club La Santa sport og Pineda nær Barcelona med fyldte hold. Det er fantastisk at se hvordandansen rammer patienterne og deres pårørende.

Du kan få et indblik i dansen medMr. Parkinson her:

 skaermbillede-2018-04-06-kl-11-22-26

Trygfonden har netop bevilliget 3,7 millioner til at udbrede Parkinson dans til hele landet. Målet med projektet er at koble kvalificeret danseundervisning med en ofte overset sygdomsgruppe, og øge livsglæde og selvværd hos de ramte. Elisabeth rejser landet rundt og uddanner instruktører og event med lige så stor succes.

Jeg har selv haft en oplevelse på et ældrecenter for nogle år siden, hvor jeg var blevet booket til at danse med de ældre. Der sad en pianist og spillede lidt musik mens de ældre dansede lidt. Jeg fik en ældre dame i mine arme, hun var lidt foroverbøjet, med bukket hoved og virkede lidt fjern.

Kvinden var ramt af demens. Men? da pianisten begynde at spille, begynde hun at rette sig lidt op, lidt som om hun vågnede, og så begyndte hun at synge med på sagen. Jeg kendte den ikke, men hun sang hele sagen, dansede med mig og så snart pianisten havde slået den sidste tone, faldt hun hen igen.

Jeg stortudede, og var faktisk lidt rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev så overrasket over hvad der skete. Kvinden var tilbage i sig selv midt i den sang og hun dansede. Det er noget af det stærkeste jeg har oplevet! Tænk, at pårørende kan få deres kære tilbage på den måde, selvom det kun er i et øjeblik.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-23-04

Erindringsdans® som det også kaldes er et koncept, der blev udviklet i 2007 af Susanne Rishøj, og som fortrinsvis er målrettet ældre med svær demenssygdom på plejehjem

Erindringsdans bygger på reminiscenstanken. Formålet er således ikke at lære at danse, men ved at lytte til kendt musik og se andre danse at få minderne frem og blive motiveret til selv at deltage i dansen.

Også her viser forskning, at dans blandt andet styrker sociale relationer, understøtter motorik og balance, samt at sange og melodier kan genkalde minder, tidligere bevægemønstre og skabe glæde for både beboere, medarbejdere og pårørende.

Læs mere om hvorledes dans kan styrke mennesker fysisk, psykisk og socialt: her

I sommeren 2016 blev der uddannet 600 Erindringsdansinstruktører og etableret Erindringsdans® i over halvdelen af Danmarks kommuner i et projektsamarbejde med Alzheimerforeningen og med økonomisk støtte fra ?A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal?.

Så dans er ikke bare dans, det er meget mere end det.

Så vent ikke på at blive budt op, men byd selv dit liv op til dans.

Måske du skal med ned og danse under sydens sol, der er masser af muligheder måde for par og solo. Jeg underviser næste gang i uge 23.

Se nærmere her

http://www.swingtime.dk/la-santa

Thomas