Min kæreste hader mig!

Det værste er nok, at I så udmærket godt kan forstå ham.

Jeg er vild med sport, og faktisk med rigtig meget forskelligt sport.

Til hverdag er det mest dansen der fylder, men det er jo mit arbejde. Så det sport jeg dyrker er cardio træning og træning med min personlige træner Anders.

Jeg har danset siden jeg var helt lille, jeg har også tidligere spillet håndbold, gået til bowling og spillet tennis når jeg har været på La Santa Sport.

Men jeg elsker også at se sport – fast er det nok mest tennis, håndbold, fodbold.

Men så snart en større sportsbegivenhed løber af stablen, kigger jeg med (på alle tidspunkter af døgnet). Jeg tager tit mig selv I at se Tennis til langt ud på natten, eller sidde og se fodbold på telefonen imens vi spiser aftensmad, og Flashscore.dk bliver besøgt flittigt i løbet af dagen.

Morten Jensen fra Morten & Peter sagde det så fint: ”JEG ER TOSSET MED SPORT!!”

Læs også : Forskellighed i parforholdet eller Jeg vil ikke være et glasbillede

Lige nu er det VM i fodbold, og i mandags startede Wimbledon og lørdag starter touren – og sådan byder hele året på gode tv-oplevelser, og min kæreste kommer til at bygge rede i soveværelset, når det løber over skærmen.

Det er faktisk lidt underligt, at min kæreste ikke er så vild med sport, for han elsker at træne, og ser da også div. CrossFit konkurrencer på nettet.

Men han ser bare mærkeligt på mig, når jeg er ved at gå til over en fodblodkamp, eller som Carolines Wozniacki 2. runde kamp i onsdags. Jeg fik det fysisk dårligt flere gange i kampen, og måtte forlade stuenJog han siger ”Det er jo bare en tenniskamp”

Det er ikke bare en tenniskamp, jeg er konkurrencemenneske til fingerspidserne og lever mig ind i det, som det var mig selv der var på banen.

Det med at jeg er konkurrence menneske, og min kæreste er en dårlig taber, har gjort at hvis vi skal spille noget som helst, skal vi være på hold sammenJ

Men hvad er det med mænd og sport? Ja, jeg kunne da sige: hvad er det med kvinder og ’Vild med dans’

Jeg vil bare sige husk at give plads til hinanden med jeres forskellighed.

Min kæreste hader mig måske ikke, men han holder bare ikke lige så meget af mig når jeg ser sport

Thomas

 

Fik du læst:

Alt det din mand mangler

Når det skal være lidt lækkert

 

 

 

 

jeg vil ikke være et glansbillede

Mit nytårsforsæt i 2018 er at jeg skal være mere mig selv – ikke fordi jeg ikke har været mig selv, men har bare flere gange taget mig selv i at holde igen på min personlighed.

Det er faktisk også en af grundene, til jeg begyndte at skrive blog… Simpelthen for at give et mere nuanceret og reelt billede af mig selv. Men jeg har virkelig også fundet ud af, hvor svært det faktisk er at give slip og åbne for posen.

De fleste kender mig som den ”pæne/søde” fyr i vild med dans – det er i hvert fald den kasse, jeg føler jeg er kommet ned i.

For vi har det nemlig tit med at komme folk i kasser. Det har jeg i hvert fald selv været ret god til. Men gang på gang er jeg blevet overrasket over folk, og at de tit er meget mere, end hvad der er i den kasse.

Hvis jeg er ude at holde foredrag, eller bliver stoppet på gaden, oftest af kvinder ældre end mig selv, siger de tit: ”åh du er så sød og fantastisk”. Det bliver jeg selvfølgelig glad for, men jeg siger også tit: ”men det er jeg nu altså ikke hele tiden.”

Men sådan som verden er lige nu, er det hele jo så skide poleret, vi lægger alle billeder på Facebook og instagram som alle har været igennem et eller andet filter. Det er selvfølgelig med til at skabe et forkert billede af mig som person, og alligevel gør jeg det.

Jeg skriver og skriver, men kan også mærke, at det ikke er ærligt nok og at jeg har svært ved at give slip på glasbilledet

Hver gang jeg skriver noget på Facebook eller her på min blog, så har det altid været omkring andre øjne. Jeg staver og læser faktisk rigtig dårligt. Jeg kan have læste et stykke igennem flere gange og tænke det er da fint, men når min kæreste så læser det, kan der være en kæmpe fejl i første linje.

Det er jo mega træls i en alder af 40 år, ikke at kunne stave eller læse ordentligt. Det er i det hele taget utroligt, at man kan komme igennem en skolegang på mit niveau.

Generthed har også fyldt rigtig meget i mit liv. Jeg var aldrig en af dem der i skolen selv rakte hånden op og bad om ordret. Som voksen i mit sælgerjob, havde jeg også rigtig svært ved at skulle rejse mig op og tale foran mine 10-12 kollegaer – jeg kunne svede igennem T-shirt og skjorte på 2 min, i bare ubehag.

Men i de senere år er det blevet meget bedre. Helt store forsamlinger gør mig ikke noget når jeg holder foredrag. Men jeg kan godt blive stille i mindre forsamlinger, hvor jeg ikke kender folk.

Selvom jeg har været med i Vild med dans i mere end 13 år, så kender folk mig jo ikke 100 %, som den jeg er. Og generelt tror jeg faktisk ikke at der er ret mange i min private omgangskreds der har fået hele pakken. Netop derfor er mit nytårsforsæt som det er, giv mere af dig selv Thomas

Jeg tror selv det kommer fra min barndom, hvor mobning fyldte rigtig meget, og derfor har jeg så holdt igen – for ikke at blive skubbet væk igen.

Efter jeg kom med i ’Vild med dans’, har jeg selvfølgelig også tænkt mere over hvordan jeg opfører mig i det offentlige rum, og dermed også holdt igen på mig selv.

This is who I am, and nobody said you had to like it

Jeg er mors dreng. Jeg er en meget blød gut, både personligt og kropsligt, men jeg er også enormt stædig. Jeg har et stort temperament, og så er jeg skide sjov – faktisk synes jeg nok, at jeg er langt sjovere end andre vil mene. Men jeg er også meget direkte, og jeg siger tit min mening også, der hvor jeg bare skulle have holdt kæft. Jeg er faktisk rigtig god til at ”svine” folk til, men gøre det på en charmerede måde og et lille grin.

Hvem er vi

Jeg har tit tænk på, at når vi møder nye mennesker, så er det oftest med ”jeg hedder” og det næste spørgsmål er ”hvad laver du så?” Men jeg tror faktisk det ville være bedre at spørge ”hvad er dine interesser så”, det tror jeg siger mere om mennesket, end hvad de arbejder med.

Når jeg møder en ny partner i ’Vild med dans’, så er det rigtig vigtigt for mig at komme helt tæt på vedkommende med det samme. Det gør jeg fra min side ved at være meget ærlig på det personlige plan, for så oplever jeg at de slapper mere af i mit selskab, og når vi så skal i gang med træningen bliver det meget nemmere.

Det er selvfølgelig også en fordel at jeg er homo, så de ikke behøver at tænke om der sker noget i den retning.

Det er nok herhjemme jeg er mindst “fantastisk”,  men han er jo også sammen med mig hele tiden, og ser de mange forskellige sider. Men noget må jo alligevel være ok, da vi nu snart har været sammen i 3 år.

Noget at det jeg ved han hader, er at jeg elsker at se sport!  jeg kan ligge på sofaen en hel aften eller weekend, men det er der helt sikkert mange af jer kvinder der kan nikke genkenden til. Men så er han på sammen måde med Netflix, han kan hurtig nå 10 afsnit af en serie på en søndag:-)

Han mener faktisk også, at jeg er konfliktsky, hvilket jeg ikke er… men gider altså ikke at skændes for bare at skændes. Også selvom det kan være pisse træls, at han ikke rydder op efter sig, gider jeg ikke bruge voldsomt meget energi på det – men hvis det så bliver ved, som det gør!! så ryger der også en spydig bemærkning afsted.

Men jeg er generelt meget positiv, og glad i det hele taget, men det er også et aktivt valg jeg har gjort. Hvorfor ikke få det bedste ud af livet mens vi er her, vi kan ikke ændre de ting der er sket kun lære af dem.

 

Mine spørgsmål til dig er

Holder du igen på din personlighed?

Hvis ja hvorfor?

Hvordan ser andre dig ?

Ser de dig som du selv føler du er?

 

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer.

 

Thomas

 

Læs også

Sandheden kan være svær

Det tager tid at blive accepteret

Bonusfar

 

 

Forskellighed i parforholdet

forskellighed

Min kæreste er 14 år yngre end mig, og vi er vidt forskellige.

De siger at det er sundt med forskelligheder i et forhold… men… at være forskellige på så mange fronter kan godt være en udfordring indimellem.

Jeg er et meget ekstrovert menneske, og jeg får fornyet energi ved at være social og trives godt i store selskaber. Min kæreste er meget introvert. Han har et meget stort behov for at være alene, og det kan godt tære på ham at være i selskaber – der skal gerne nogle drinks til, før han slapper helt af.

Jeg drikker faktisk sjælden, og han kan godt være en svamp uden lige når vi er ude, men han bliver såååå kærlig og sød når han er fuld. Men netop derfor er det ikke noget der irriterer mig, og så er der aldrig kamp om hvem der skal være chaufførJ

Et andet sted hvor vores forskelligheder godt kan have kraftige sammenstød er ved oprydning. Hold nu op, hvor kan han være et rodehoved. Bukser slænget over stoleryggen i køkkenet, strømper på gulvet ved sofaen og en træningstaske foran døren. Jeg er et meget stort ordensmenneske, altså hvis der er plads til orden, men jeg kan ikke slappe af hvis der roder – til gengæld kan han ikke slappe af hvis der er snavset, og jeg kommer til at gå hen over stuegulvet med sko på.

Jeg ELSKER Sport, i tv. Jeg kan se sport døgnet rundt! Tennis, håndbold, svømning, badminton og alt andet! Min kæreste? Han kan ikke fordrage det. Han har det med sport som jytte Hilden (tidligere kulturminister) havde det med porno, det er sjovere at være med til. Mens jeg er til flow tv er han mere Netflix and Chill typen, og kan bruge flere timer på den samme serie! – Det kan jeg ikke.

Så har vi musikken… åh musikken. Jeg hører p4 og er vild med Grand prix musik og gamle dansktop numre. Vores lange køreture bliver nogle gange meget længere, når han sætter sit gangster-rap på for fuld skrue. Og min unge gangster kan gå i seng kl 21, om det er hverdag eller weekend. Jeg kan blive op til kl 2 for at se tennis, og jeg nyder at sove længe – han står op kl 7-8 i weekenderne også.

Og vores ferier. Jeg elsker vores ferier sammen. Men… Jeg elsker at ligge ved poolen i flere timer og få sol. Han kan højst ligge der i en halv time ad gangen før han begynder at trippe, og vil videre. Det samme med shopping. JEG ELSKER AT SHOPPE! Jeg kan bruge en hel dag på at shoppe. Jeg elsker at trave ind og ud af butikker, prøve tøj og udvide min garderobe. Min kæreste er shoppingens Grinch. Hvis han kunne få shopping afskaffet, ville han højst sandsynligt gøre det. Jeg måtte køre ham rundt på en shopping vogn, da vi var i Miami sammen, fordi han nægtede at gå mere.

Vores humor er også som olie og vand.

Jeg har god humor. Det har han ikke, eller den er anderledes i hvert fald.

Jeg ved ikke om det er aldersforskellen der spiller ind på det punkt, men som mange af jer godt ved, kan jeg bla. godt lide revy-humor!

Ham? Not so much. Aldrig har jeg set et menneske se så misfornøjet ud til et revy-show, som jeg skraldgrinede til!

Men man siger jo også forskelligheder mødes, og for mit vedkommen var det kærlighed ved første blik, der gik lige noget længere før han blev rigtig blød i knæerne.

På trods af de mange forskelligheder, så er der jo altså også mange punkter vi passer rigtig godt sammen, og gudskelov for det.

Faktisk efter næsten 3 år som kærester har vi kun været oppe og skændes en enkelt gang, og det var så over at jeg ikke kunne få vores induktions-kogeplade låst op, og han var træt efter træningJ

Thomas

Har du læst mine tidligere indlæg:

Bonusfar

Min mor aflyste mit bryllup

Når HIV kommer tæt på

 

Det tager tid at blive accepteret

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-14-21

Det er altid en stor omvæltning, når man flytter sammen med en kæreste. Der er mange ting der skal tilpasses, og man oplever nu ikke kun de charmerende sider af kæresten – men også at underbukserne flyder på badeværelset, og opvasken der står i vasken frem for i opvaskemaskinen.

Vi flyttede samme i maj måned sidste år, efter at have været kærester i halvandet år. Det var nu ikke kun ham der flyttede ind, men også hans nu 5-årige datter som er her 7/7.

Vi har altid haft et godt forhold til hinanden, men jeg er meget på farten med job, også når hun er hos os, så det har ikke været et helt tæt forhold.

Efter en tur hos øjenlægen i december fik hun briller, faktisk med ret meget styrke og det har hjulpet hende på rigtig mange punkter.

For det første kan hun nu se – ikke at hun har brokket sig tidligere, men hun har generelt fået mere ro, hvilket er rigtig dejligt at se. Efterfølgende har jeg også kunne mærke, at vores bånd er blevet stærkere.

Tidligere har hun været lidt reserveret, men nu bliver jeg mødt med kram, hvis jeg har været væk i en dag, hvilket er helt fantastisk!

Især efter vores første ferie sammen har jeg kunne mærke en endnu større forskel.

Da jeg skulle aflevere hende hos hendes mor i går, var der selvfølgelig gensynsglæde, til hendes mor, men da jeg havde sagt farvel og var på vej ned af trappen, kom hun løbende efter mig, og gav det største kram og møs til dato.

Så, mit råd til par som flytter sammen: Hiv et par dage eller en uge ud af kalenderen som noget af det første, vær sammen med børnene, og vær nærværende – det har i hvert fald givet os helt vildt meget.

Thomas

Børneferie? – et kæmpe hit

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-16-26

Jeg var godt nok spændt på hvordan vores første familieferie til Egypten skulle gå – især fordi folk sagde ?tør i godt det?, når jeg fortalte hvor vi skulle hen. Om det er fordi de vurderede, at min og min kærestes sprudlende homoseksuelle fremtoning i et muslimsk land ville være til fare for os, eller de frygtede den ondartede charter-diarré min kæreste blev ramt af på anden-dagen, ved jeg ikke. Men så længe udenrigsministeriet ikke havde anbefalinger om ikke at rejse derned, tænkte jeg det var ok.

Det var første gang vi alle tre, min kæreste, bonusdatter og jeg skulle på ferie sammen. Det skulle helt sikkert være på hendes præmisser og ren afslapning, så vi havde booket en uge med all-inklusiv på Waterworld Makadi Beach med børne-vandland, utallige rutsjebaner og børneklub.

Efter en masse gode råd fra familie, venner, instagram og her på bloggen var vi klar til flyveturen med en taske fyldt med spil, farveblyanter, snacks, vådservietter og Ipad fyldt med tegnefilm. Eller? det troede vi i hvert fald – for helvede Thomas!! Der havde åbenbart været noget galt med forbindelsen, da vi skulle downloade materiale fra Netflix, så de var ikke kommet ned på Ipad´en. Der var kun 2 tegnefilm på 20 minutter hver, hvilket ikke er meget til en flyvetur på 5 timer. Men heldigvis havde jeg også lejet Emoji filmen på min computer, så det hjalp lidt.

Vi følte os rigtig god tilpas idet vi træder ind på hotellet, hvor vi blev mødt med frisk juice, Tequila Sunrise, mini-sandwiches og kage. Imens vi nød tag-selv bordet udfyldte vi div. papirer og fik vores all-inklusiv armbånd og værelse nøgle udleveret.

Vi fik det dejligste værelse! Da vi kom ind i gangen blev vi mødt af et kæmpe badeværelse, med både brus og badekar. For enden af gangen var soveværelset med walk-in skab. Mellem soveværelse og stuen hvor børnesengen stod svar der en skillevæg med masser af fine træudskæringer, og i forlængelse af stuen udgang til terrassen med udsigt til en af hotellets mange pools.

Snakken om at vi skulle bade, startede selvfølgelig allerede i flyvere – så vi hoppede hurtig i vores badetøj og afsted mod vandrutsjebanerne. Hold nu op! Her kan Lalandia ikke følge medJ Jeg har aldrig prøvet så mange vandrutsjebaner før! I børneafdelingen var det hele 10 stk, og derudover var der 4 andre ?voksen-rutsjebaner?, hvor vi kørte i oppustelige doughnuts ? og den lille ELSKEDE det!

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-17-20

Men.. På anden-dagen indtraf katastrofen selvfølgelig? Efter en lang dag i pools og rutsjebaner og med et par nye badevinger begyndte G at føle sig tryg i vandet. Hun øvede derfor ?udspring? i en af de store pools. Ved sidste hop, rammer hun en skarp kant i poolen som river hendes fod op to steder! ? og senere på aftenen bliver hendes far ramt af Egyptens 11. plage? feriemaven.

ÅH NEJ tænkte jeg? Det bliver en lang uge med en haltende pige og en afkræftet mand som bor på toilettet.

Men efter at G fik et par badesko, og fik pakket foden godt ind, var hun ved godt mod og heldigvis ikke til at hive ud af resortets mange pools.

Prinsessen vågner tidlig hverdag, det gjorde hun selvfølgelig også på ferien, men så gengæld vil hun også gerne i seng når klokken slog 19-19.30, så når klokken var 20 stod den på voksen tid. Det er selvfølgelig lidt begrænset hvad man kan lave, men vi hyggede med film og skiftevis en tur i fitnesscenteret

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-18-19

Den sidste dag faldt hun selvfølgelig en sød legekammerat, som faktisk bor tæt os herhjemme, de løb rundt i vandlandet hånd i hånd og hoppede i den ene rutsjebane efter den anden.

Det var virkelig sødt at se, og det gav en dejlig afslutning til en skøn ferie.

Men hvad gør vi nu næste gang vi skal på ferie? Det her er den første rejse hun er på (som hun kan huske), så standarden er ligesom sat. Et fantastisk børnehotel, og det vandland tror jeg ikke man finder ret mange steder.

Det der overraskede mig mest, var faktisk at jeg kunne slappe så meget af som jeg gjorde. Det var helt sikkert en helt anden type ferie, end det jeg plejer, og trods et par få nedture en rigtig dejlig en.

Jeg tror aldrig, at jeg har brugt så lidt penge på en ferie før. Jeg elsker jo at shoppe og plejer først at kunne falde til ro når min indre shopaholic er blevet tilfredsstillet med en pose eller to. Men i og med at vi ikke var uden for resortet, var der ikke rigtig noget at købe – andet end et par badevinger og badesko til G.

Hjemme og tilbage i kulden, glæder jeg mig allerede til turen igen går syd på for os alle tre, men hvor skal den gå hen? jeg ser frem til at høre jeres forslag om god familieferie.

Thomas