Vild med dans holdet 2021

JA!! Jeg er med på holdet

og jeg glæder mig helt vildt!!

Jeg glæder mig sååå meget til at skulle føre endnu en kvinde ind i Vild med dans´s fantastiske verden.

Der er så mange gode oplevelser i vente..

Det er stadig vildt at tænke på denne rejse startede tilbage i 2005, og at jeg her i 2021 stadig finder så stor en lyst til denne fantastiske oplevelse som det er hvert eneste år.

Men hvem jeg skal jeg danse med?

Ja jeg ved det faktisk slet ikke endnu, faktisk ser vi det også først i pressen hvem der skal være med i programmet.

Så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed og glæde sig.

Lige nu glæder jeg mig til hygge, og godt samarbejde med mine prof kollegaer

Claudia Rex

Camilla Dalsgaard

Mille Funk

Jenna Bagge

Asta Bjørk

Karina Frimodt

Malene Østergaard

Morten Kjeldgaard

Martin Reichhardt

Silas Holst

Mads Vad

og undertegnet

Du kan følge med her så får du besked så snart det bliver offentliggjort

Thomas

 

 

-Hun var tungest at danse med

 

– Hvem har egentlig været tungest at danse med?

Det er faktisk et spørgsmål jeg tit bliver stillet, når en ny sæson af Vild med dans er på trapperne.

Jeg har haft den store fornøjelse at danse med 14 fantastiske damer, siden Vild med dans havde premiere tilbage i 2005.

Jeg har været så heldig at få lov til at vinde mit yndlingsprogram 2 gang.

Første gang var i 2005 med skuespiller Mia Lyhne, og så skulle der gå 10 år før jeg igen i 2015 vandt med skuespiller Ena Spottag.

I fredags fik jeg så spørgsmålet af journalist Anne Mette Gregers fra Ekstra Bladet.

– Hvem har egentlig været tungest at danse med?

– Hvis du mener sværest, så må jeg sige Astrid Krag. Det var i 2014. Jeg måtte starte med at lære hende at gå. Hun er et såkaldt tå-barn, så jeg skulle lære hende at gå på hele foden.

– Og så kan du sige, at når du får en politiker får man odds imod sig – det var nu kun indtil seerne fandt ud af, hvor sød hun var, og hvor meget hun udviklede sig. Og så gik det jo meget godt. Vi endte med en tredjeplads, siger han med et grin.

Se hele artiklen her

Men hver sæson har sine udfordringer og ikke mindst sejre, fordi man vinder faktisk lidt hver gang. Jeg får lov til at byde en ny kvinde ind i dansens fuldstændig fantastiske verden. En sejer kan ikke altid kun måles i pokaler, men også på udvikling netop i dette program.

Netop den udvikling som Anne-Mette Rasmussen og Astrid Krag gennemgik i programmet er nok de største sejre.

Dermed på ingen måde sagt at jeg ikke går efter pokalen denne gang også:-)

Her 15 år senere glæder mig jeg til at møde endnu en ny kvinde, en ny dansepartner. Og helt ærlig så glæder jeg mig måske endnu mere nu. Det er så fantastisk at få lov til at flytte til et anden mennesker og give dem gode oplevelser.

Hvem det bliver ved jeg ikke, der er kun offentliggjort 3 kvinder og 1 mand pt, og os proffer ved altså heller ikke hvem der skal være med endnu.

Så vi holder meget øje med Vild med dans instagram og Facebook side for at se hvem den næste nydanser er.

Hvis du har lyst til at danse med mig, kan du hoppe over på min dansekanal her

Thomas

 

klar til kamp i Vild med dans

Så er det i aften det går løs!

 Premiere på årets Vild Med Dans.

 

 Der er 12 nye par klar til at vise 4 forskellige danse Vals, Quickstep, Cha cha cha og Jive.

Vi har igennem de sidste 4 uger knoklet os igennem 15 træninger a 3 timer med blod, sved og utrolig mange vabler.

Jeg har sjælden mødt så positivt, ihærdigt og levende menneske som Pixi

Jeg er ikke bare vild med at dans, men jeg er i den grand også blevet vild med at danse med Pixi. For at sige det lige nu så knokler hun ud røven ud af bukserne, til hver eneste træning og hun gør det med det dejligste store smil.

Hun er ikke den fødte danser, i hvert fald ikke når ikke tæller hendes slutty table dance med. Men det er ingen indring for Pixi, der bliver givet fuld gas til hver eneste træning.

Træningen skal selvfølgelig være seriøst, men det er lige så vigtigt vi har det sjovt sammen og det har vi. Der er masser af humor, store smil og grin.

Netop de tre ting er bare gode at have med sig i et forløb i Vild med dans. Det er ingen tvivl om, at programmet/udfordringen er rigtig hårdt især for nydanserne, der bliver kastet ud på dybt vand uge efter uge. Så alle 12 har min største respekt.

I fredagens første program skal vi danse den hurtige quickstep. En ting er at skulle lære at danse, men at gør det i en hurtig quickstep er altså en anden ting.

Der er blevet knoklet med tempo, hæl, tå, holdning, hovedstilling og at få lungerne til at følge med i 1 minut og 30 sekunder.

Ja længe er den faktisk ikke, efter den første træning spurgte Pixi om man ikke havde lyst til at danse videre når dansen nu var så kort.

Svaret var fra min side nej, og nu er Pixi helt enig J

Vi glæder os helt vildt til at vise Team Tutti Fruttis quickstep så jeg håber, at I kigger med, når det går løs på gulvet i aften.

Husk det er jer der er med til at bestemme hvem der skal danse videre

Sms PT til 1234

Thomas

Husk i kan også følge med på vores facebook side her

 

Er din mand småkedelig?

Rigtig godt nytår til jer alle sammen.

jeg håber, at I har fået en god start på det nye år.

Dans, sol, varme, pool og alverdens muligheder for at være aktiv.

Det lyder ikke så ringe vel?

Netop sådan begyndte jeg mit 2019 sammen med 62 deltagere på Swingtimes Ballroom fitness uge på Club La Santa på Lanzarote.

Jeg har undervist på danseugerne på Club La Santa siden 2006, og jeg elsker det.

Jeg er selv ret vild med aktiv ferie, og her kan jeg så kombinere det med min passion og arbejde, hvilket er helt perfekt.

Ballroom fitness er alle de klassiske danse, man kender fra Vild med dans, man danser dem bare solo og mere fitness betonet.

Det er min veninde Elisabeth der fik idéen til Ballroom fitness tilbage i 2005, da Vild med dans startede. Hun fik så mange henvendelser fra folk, som gerne ville begynde til dans, men ingen partner havde. Den ene ting tog den anden, og Ballroom Fitness blev skabt.

Den helt store fordel er klart, at man ikke bliver trådt over tæerne, og at man helt selv kan vælge, hvem man gerne vil danse med.

Det er jo oftest mænd, der er svære at lokke med til dans, men på denne danseuge havde vi faktisk 5 super modige mænd med og 57 damer skønne damer.

Der er ca. 4 dansetimer om dagen, og deltagerne giver den virkelig gas. Det er en kæmpe fornøjelse at undervise folk der er på ferie, og har masser af overskud.

Det er ikke dans det hele. Der er også mulighed for at slappe og nyde solen ved poolen.

Jeg har givet den gas i fitnesscenteret, spillet alm. Tennis og paddle tennis. Hvis det ikke er det man har lyst til, er der et hav af aktive muligheder man kan kaste sig ud i.

Sådan en uge flyver bare afsted, men jeg rejste hjem med det største smil på læben. Jeg elsker at se folk danse, og tage danse til sig ,og ikke mindst at se hvordan de giver den gas på deres helt egen måde.

Så har du også en småkedelig mand derhjemme, som kun vil sidde i sofaen og se sport? – så lad ham bare sidde og ta´ med os på danse ferie.

Næste mulighed er i uge 16 på Cypern.

 Du kan se mere her

Vent ikke på han byder op til dans, for det gør han ikke..

ja hvad ved jeg, måske er du heldig

Jeg vil bare ikke selv vente på at få gode oplevelser.

Spring ud i dit 2019, så bliver det et godt år

Thomas

 

 

 

Når dans gør en forskel

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-20-26

Jeg har danset det meste af mit liv, og igennem 14 sæsoner i vild med dans har jeg set, hvad dans gør ved mennesker, og det er nok det jeg elsker allermest ved det.

Dansen har gang på gang reddet mig. Med en skolegang fyldt med mobning, var dansen hele tiden mit frirum – der hvor jeg havde det godt, og vidste jeg var god til noget.

Og hvem husker ikke også Anne-Mette Rasmussen og Astrid Krags store forandring i Vild med dans? Jeg vil faktisk sige, at der sker en forandring hos alle der deltager i programmet. Det er ikke altid man når at se den i selve programmet, men udviklingen forsætter på forskellig vis efterfølgende.

Dans kan så meget mere end at være underholdende, og heldigvis bliver flere og flere opmærksomme på det.

Senest i mandagens udgave af ?Lægen flytter ind på plejehjemmet?, hvor min veninde Charlotte Bøving flytter ind hos plejehjemsbeboeren Birgit.

Birgit er en meget bestemt men også ?frisk? dame – der som hun selv siger det er lidt doven.

Men med Charlottes direkte måde at træde ind i folk på, får Charlotte Birgit til at træne med små enkelte øvelser og forbedre hendes styrke. Det viser sig faktisk at Birgit har danset tidligere, og det er fantastisk at se, hvordan der kommer mere og mere swing i hende og ikke mindst hendes mod til at gøre det.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-21-15

Jeg håber, at der sad rigtig mange som arbejder i ældreplejen/sundhedsbranchen og kiggede med, og at de så hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel.

Hvis ikke du har set det, kan du kan se hele udsendelsen her:

Det er også videnskabeligtdokumenteret at musik og dans kan hjælpe Parkinson-patienter. Anne-Mette Rasmussen erambassadør for parkinsonforeningen – ikke bare vild med dans men tosset meddans, som jeg siger

Hun foreslog min gode venindeElisabeth Dalsgaard om det ikke var muligt at lave dans for parkinsonpatienter- Og det er blevet en kæmpe succes!

6 gange om året rejser Elisabethog Anne-Mette til Club La Santa sport og Pineda nær Barcelona med fyldte hold. Det er fantastisk at se hvordandansen rammer patienterne og deres pårørende.

Du kan få et indblik i dansen medMr. Parkinson her:

 skaermbillede-2018-04-06-kl-11-22-26

Trygfonden har netop bevilliget 3,7 millioner til at udbrede Parkinson dans til hele landet. Målet med projektet er at koble kvalificeret danseundervisning med en ofte overset sygdomsgruppe, og øge livsglæde og selvværd hos de ramte. Elisabeth rejser landet rundt og uddanner instruktører og event med lige så stor succes.

Jeg har selv haft en oplevelse på et ældrecenter for nogle år siden, hvor jeg var blevet booket til at danse med de ældre. Der sad en pianist og spillede lidt musik mens de ældre dansede lidt. Jeg fik en ældre dame i mine arme, hun var lidt foroverbøjet, med bukket hoved og virkede lidt fjern.

Kvinden var ramt af demens. Men? da pianisten begynde at spille, begynde hun at rette sig lidt op, lidt som om hun vågnede, og så begyndte hun at synge med på sagen. Jeg kendte den ikke, men hun sang hele sagen, dansede med mig og så snart pianisten havde slået den sidste tone, faldt hun hen igen.

Jeg stortudede, og var faktisk lidt rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev så overrasket over hvad der skete. Kvinden var tilbage i sig selv midt i den sang og hun dansede. Det er noget af det stærkeste jeg har oplevet! Tænk, at pårørende kan få deres kære tilbage på den måde, selvom det kun er i et øjeblik.

skaermbillede-2018-04-06-kl-11-23-04

Erindringsdans® som det også kaldes er et koncept, der blev udviklet i 2007 af Susanne Rishøj, og som fortrinsvis er målrettet ældre med svær demenssygdom på plejehjem

Erindringsdans bygger på reminiscenstanken. Formålet er således ikke at lære at danse, men ved at lytte til kendt musik og se andre danse at få minderne frem og blive motiveret til selv at deltage i dansen.

Også her viser forskning, at dans blandt andet styrker sociale relationer, understøtter motorik og balance, samt at sange og melodier kan genkalde minder, tidligere bevægemønstre og skabe glæde for både beboere, medarbejdere og pårørende.

Læs mere om hvorledes dans kan styrke mennesker fysisk, psykisk og socialt: her

I sommeren 2016 blev der uddannet 600 Erindringsdansinstruktører og etableret Erindringsdans® i over halvdelen af Danmarks kommuner i et projektsamarbejde med Alzheimerforeningen og med økonomisk støtte fra ?A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal?.

Så dans er ikke bare dans, det er meget mere end det.

Så vent ikke på at blive budt op, men byd selv dit liv op til dans.

Måske du skal med ned og danse under sydens sol, der er masser af muligheder måde for par og solo. Jeg underviser næste gang i uge 23.

Se nærmere her

http://www.swingtime.dk/la-santa

Thomas