Når småt er godt

Siden maj måned har revyerne over det ganske land haft premiere som perler på en snor, denne gang er vi kommet til Rødvig Revyen Revyperler.

I denne skønne lille by som ligger på Stevn syd for Køge, med egen kro og badehotel har de selvfølgelig også en revy – og faktisk med 10 års jubilæum.

Det er en af landets mindste revyer, der har til huse i det lille kulturhus Harmonien, men nu er det jo ikke altid størrelsen og budget der er det mest afgørende.

Man behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, og det er netop den devise Rødvig Revyen lever efter. De graver ned i revykisten og hiver tidligere numre frem, pudser dem til, og leverer dem på den lille scene i fin indpakning.

Årets revyhold med veteranen Max Hansen i spidsen for stortalentet Kasper D. Gattrup, og 2 nye skønne kvinder. Rikke Buch Bendtsen som faktisk har en del erfaring fra revyer landet over, og helt ny på revy-scenen er Charlotte Amalie Kehlet – dog med masser af erfaring fra teater, og har medvirket i filmen ’Dirch’.

Men hold nu op en revy!!

Det er klart den revy jeg har set i år, der er mest musikalsk, det svinger bare i det ene nummer efter det andet på et meget højt plan!

Men revyen hænger i det hele taget rigtig godt sammen og leverer et rigtig fint tempo. Jeg kunne have frygtet, at legenden Max Hansen ville blive hægtet af, men sammen holder de takten både i 1. og 2. akt med bravur.

Det er så mange fine numre, og det er svært at fremhæve dem alle, men jeg blev fuldstændig vild med skat ” En lækker lille skattesag” Af Rasmus Krogsgaard, fremført af Kasper D. Gattrup og Rikke Buch Bendtsen. Men også ”Den enes død” med tekst og fremførelse af Kasper D. Gasttrup.

Jeg er spændt på, hvornår en af de store revyer snupper ham, for ham er der krummer i.

Fællesnummeret som afslutter 1. akt, om revyens kvinder med potpourri af Stuart Goodstein, gjorde at man gik til pausen med et dejligt smil og en rigtig god oplevelse.

De forsatte hvor de slap, med en åbning med fantastisk musik efterfulgt af Max Hansen som visekonge, som fortolker Osvald Helmuths “Den sidste bon”

Og så kommer de ellers bare som perler på en snor med ’Spis fisk’, ’Langt til Rungsted’, ’Ligebehandling’, ’Besøgsven’, ’Ka kvinder forstå’ og ’Helt almindelig’.

Alle 4 spillere leverede bare en skøn og dejlig revy med nye og gamle numre, bakket op af en velspillende trio med Stuart Goodstein ved klaveret. Det er dejligt, at revyen har valgt at bruge penge netop på trioen, som løfter denne musikalske revy til et højere niveau.

Det kan ikke siges tydeligt nok; se at få købt din billet og tag til Rødvig!

*****

Jeg vil anbefale en lækker middag i smukke omgivelser på det lille badehotel inden revyen.

Spilleperiode 22 juni – 4 August

Billetter her

Instruktion: Max Hansen

Martin Miehe-Ranard

Frisør: Aagaard Hair Academy

Kostumer Tina Grundwald Amorin

Kapelmester: Stuart Goodstein

 

 

 

Når enden er god..

Søndag aften stod den på endnu en sommerrevy, denne gang den skønne lille Kro I Ganløse.

Den lille kro som nogle nok vil mene ligger langt ude på landet, som bare oser af stemning og idyl. Traditionen tro på de danske kroer bliver der bliver serveret store portioner, men her smagte alle tre retter så dejligt.

Når man besøger sommerrevyerne rundt i landet, er det altid med mere eller mindre fast base på scenen. Men i Ganløse i år er der kun Liselotte Krogager, der er tilbage fra sidste års hold. Hun har selskab af musicalperformer Camille Rommedahl, som sidste år var på scenen i Rottefælden. 3. og sidste spiller på scenen er Martin Knudsen. Martin er ensanger og entertainer med en festlig fortid i Wallmans i Cirkusbygningen, og lidt revy erfaring i Skagen med bla. Ulla Jesse og jan Schou.

Jeg har i de sidste par året været meget positiv over den lille revy, men jeg var godt nok meget spændt på om årets revy kunne leve op til det.

Det var klart Liselotte der lyste op i 1 akt, med ”De kigger ned” af den tidligere bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund, om pensionisten, der kigger med over skulderen, når folk omkring hende er på deres smartphones i det offentlige rum.

Det der fungerede bedst for mig i hele revyen, var når de sang, både hver for sig men også sammen som de gjorde som afslutning på 1 akt. om hvorfor der skal Lakrids i alt mulig andet mad!

Hvis hele revyen havde været som 2 akt, havde den klart været på niveau med de store sommerrevyer. Det ene gode nummer efter det anden bød sig til på den lille intime scene.

Camille Rommedahl lægger ud som pædagogen der gennemgår alle de individuelle hensyn, der skal tages til alle børnene i børnehaven i dag, som allergier, religion, kønsneutralitet, vegetarer og det hele blot for en lille tur på legepladsen.

Den blev efterfulgt af aftenens højdepunkt leveret af Lise-Lotte og Martin som et pensionistpar, der er kommer på den forkerte bus, og kommer på druktur med 3. G til Prag.

Læs også Rotterne bider fra sig

Den gamle klassiske ”pensionistvisen” havde fået en skøn og yderst morsom tekst af Sune Æbelø, som bestemt er et emne som året revynummer.

Men der var virkelig mange rigtige sjove, men også eftertænksomme numre som ”Ta´livet i brug” med tekst af Leif Maibom.

Aftenens næste sidste nummer fik hele salen op at stå, med et festlig og ikke mindst en forrygende hyldest til Dansktop dronningen Birthe Kjær og hendes 50 års jubilæum.

Slev om hele salen havde været oppe at stå, sluttede Ganløse revyen så fint med en mere afdæmpet afslutning, i samme rammer som åbningen, hvilket jeg faktisk rigtig godt kan lide.

Både parykkerne og tøjet var så flot, men jeg ville nok bruge lidt ekstra budget på en makker eller to til musikken sammen med dygtige Søren Sebber, musik er bare bedre live.

Det er ALTID så hyggeligt at komme på Ganløse kro, men føler sig altid velkommen. De byder på en hyggelig revy, der lige mangler det sidste hvis den skal på niveau med de store, hvis den altså overhovedet skal det.

***

Spilleperiode 17 juni – 31 August

Billetter her

Instruktion: Michel Castenholt

Frisør: Aagaard Hair Academy

Kostumer Moster Lissy

Kapelmester: Søren Sebber

 

læs også Jeg vil ikke være et glansbillede

 

 

 

 

 

Rotterne bider fra sig

Sidste torsdag aften stod den igen på revy, denne gang i skønne Svendborg og den traditionsrige Rottefælden.

Rottefælden er Danmarks ældste sommerrevy med sine 135 sæsoner – så længe har Jan Schou og resten af holdet dog ikke stået på scenen, men næsten… Jan kan i hvert fald fejre 20 års jubilæum i Svendborg.

Det kan godt være, det ikke er et bevidst valg fra revyerne i år, men de første 3 revyer jeg har set i år, har alle givet plads til alle spillerne – og ikke kun de helt store navne. Det samme var i den grad tilfældet i Rottefælden. Det giver for det første en masse respekt, at give plads til andre en sig selv som chef, men også en meget stærkere revy.

Og stærk er Rottefælden i år. Jeg vil nok sige først og fremmest på grund af manden med et ansigt og krop af gummi, Kim Brandt. Han er fyldt med spas og løjer, men viser bestemt også en meget mere dyb side af skuespilleren.

Men også den nybagte mor Christine Astrid Nielsen, som klart leverede det bedste jeg har set fra hende! både med hendes sang men i den grad også i parodien ’Nummer 1’ om Caroline Wozniacki.

Læs min anmeldelse af Odense sommer revy,  Cirkusrevyen og Sønderborg Revyen 

Det er faktisk også Christine Astrid og Kim Brandt, der for mig leverer revyens bedste nummer ’Døvetolk’. Faktisk et nummer der viser at med en god tekst, enkelthed og super levering kan det løftes til noget helt særligt, og et rigtig godt bud på årets revynummer.

Anne Herdorf har ikke de helt store numre alene i år, men med flere små numre som nogle rigtige gode fællesnumre. Jeg vidste ikke Anne kunne bage, men hold da op en brunsviger har aldrig smagt så godt før, og så endda helt uden af smage.

Sidst men ikke mindst Chefen på holdet, som altid med sine gakkede figurer og selvfølgelig majestæten får alle til at grine. Men jeg kan virkelig godt lide Jan i de dybere tekster som ”Tak” og ”Mit lille stakit” om at bygge mure, hegn eller stakit mod verden.

Det var en virkelig dejlig revy, men også musikalsk får man en på opleverende som ”Rotter i fælden” ”Dansktoppen” ”nummer 1” og ”min sang”

Når man kommer til slutningen på en revy, har man tit glemt hvad der skete i starten, men det gør man ikke i Rottefælden i år. Der er selvfølgelig et resume, så man kan grine af det hele igen leveret af Kim Brandt.

Der er dog en ting som skær i mit hjerte – det lyder lidt voldsomt, men tøjet!!! Det passer på ingen måde til revyens  niveau.

Sommer i Svendborg? – start med en tur i den hyggelige gågade, en tur på haven og slut af med en revyplatten og revy i Rottefælden.

Thomas

*****

Spilleperiode 30 juni – 25 August

Billetter her 

Instruktion: Carsten Friis

Scenografi: Pia Ullehus & Henning Pedersen

Frisør: Klippehjørnet

Koregraf : Christine Astrid Nielsen

Kapelmester: Jens krøyer

En ny begyndelse

fullsizeoutput_5443

Lørdag aften var jeg klar til at lette anker, med Sønderborg Sommerrevy ”Før var vi alle i samme båd” med revyens nye kaptajn Jeanne Boel.

På plads i Revy-Danmarks bedste omgivelser i den dejlige teatersal, og måske også i de smukkeste omgivelser – i hyggelige Sønderborg.

Jeg var godt nok spændt på hvordan årets revy ville sejle fra start, efter at den lille store Leif Maibom er hoppet ned fra scenen. Men vi kom faktisk rigtig godt fra start med en velkomst og præsentation af hele holdet, og et rigtig godt tempo som lovede godt for resten af revyen.

For at være helt ærlig var jeg faktisk lidt skuffet, da jeg så præsentationen af årets hold. Jeg tænkte, at det var vigtigt med et power-hold det første år efter Leif. Jeg havde ikke den store revy fidus til hverken Asger Reher, som jeg kun har set ganske lidt i Ørkenens sønner. Eller Bjarne Antonisen som jeg efter tvang oplevede i et hysterisk morsomt stykke for mange år siden på Folketeateret.

Men det viste sig at der ingen grund var til bekymring. Bjarne leverede flere rigtig sjove karakterer med en utrolig ansigtsmimik som bl.a. bandemedlem, fynbo og præst.

Det samme må siges om Asger, som kommer ud i en tryllekunstners nogle gange lidt for store trick, men også som den ene del af den utroligt musikalske duo, Lasse og Mathilde.

Karsten Jansfort er jo virkelig dygtig – men på en eller anden måde slår han ikke igennem som mange af de andre store revynavne, som han klart er på niveau med.

Han leverer dog igen en solid præstation gennem hele revyen, som bl.a. rocker, enkemand og ikke mindst som en yderst vigtig del i den nye musikgruppe Duo Inferno.

Har du læst Et klask i røven, er blot et skulderklap der sidder for langt nede. 

Og så de 2 skønne kvinder Lone Rødbroe og Jeanne Boel – Sjove, skæve og ikke mindst musikalske!

Jeg elsker Lones ivrighed som frivillig, men også hendes ro i Prins Henriks mindenummer og selvfølgelig hendes musikalitet, når der skal spilles på instrumenter.

Jeanne har helt sikkert haft meget at se til i det først år som revydirektør, instruktør og koreograf, men har stadig en ro på scenen og stor indlevelse i sine karakterer.

Det var helt sikkert en fin start på første år efter Leif. Selvom der er flere gode og virkelig sjove numre, er det lidt tarveligt at hænge sig op på det, men jeg savnede ham altså.

Men for mig manglede der flere gode tekster, spillerne kan ikke levere deres bedste uden noget godt at arbejde med. Det tempo som revyen starter med, ville jeg nyde at se igennem hele revyen.

Det skal bestemt også nævnes at kapelmester Thomas Pakula og orkestret igen leverer dejlig musik – jeg savner dog mere musik lyd ud i salen, det lyder lidt hult oppe fra scenen.

Det lyder i hvert fald ikke som om, at det kommer ud af de samme højtalere som skuespillernes lyd.

Der er så mange gode grunde til at tage til Sønderborg, nyde de dejlige omgivelser, lækker mad på hotellet og de dejlige mennesker på scenen.

****

33784215_986452341530936_3070877393024450560_n

Spilleperiode 26 Maj – 21 juli

Billetter her 

Instruktion: Jeanne Boel

Kostumer: Henrik Børgensen.

Scenografi: Klaus Kristensen.

Frisør: Peter Aagaard & Tage Frandsen

Kapelmester: Thomas Pakula

Har du læst Se mine nye bryster

Et klask i røven er blot et skulderklap, der sidder lidt for langt nede”.

33076227_982509158591921_8445251072376700928_n

Hvad får dig til at grine og føle dig underholdt?
I torsdag blev jeg i den grad underholdt i teltet på Dyrehavsbakken.

I mere end 80 år har der været revy på Dyrehavsbakken, og i torsdags var der igen premiere på landets største revy – Cirkusrevyen.

På trods af de mange muligheder Cirkusrevyen har i forhold til resten af landets revyer, har den de sidste par år ikke levet op til mine forventninger.

Jeg har søgt efter fornyelse på scenen, så det ikke bare var nye tekster, men også nye karakterer og personligheder. Men hvorfor kigge efter det negative, hvis man er godt underholdt, og det var jeg i den grad.

cirkusrevyen

Det kan godt være, at Amalie Dollerup er revy-debutant, men ligesom i Saturday night fever viser hun sig frem med den største sikkerhed, som om hun ikke har lavet andet.

Humor har ingen alder, og alder er bestemt ingen hindring. I hvert fald ikke for Ulf Pilgaard, som igen i år giver den gas på scenen som bla. en aldrende hippie på fniseurt.

Men det er bare som om at det er en mere samlet cirkusrevy i år, alle byder ind på øverste hylde!

Lisbet Dahl er tilbage som vores statsminister. Ja, hun gør det sgu bedre end ham, spydig og yderst humoristisk og det går bare op i en højere enhed med en virkelig god tekst og en toprutineret spiller.

Jeg er vild med Niels Ellegaard, og i år får han rigtigt meget at arbejde med, men intet over ”klædt af” som Zentropa bossen Peter Aalbæk, med hele #metoo situationen og bla. udtalelsen “et klask i røven er blot et skulderklap, der sidder lidt for langt nede”.

Henrik Lykkegaard rammer hvert år sine karakterer med usædvanlig præcision. I år som Putin, Trump, den gokkende Eurovision vinder og ikke mindst som violinisten André Rieu.

Amalie Dollerup i den ”Nye Model” leverede Sophie Løhde genialt, læspende fra start til slut, led og utrolig påtaget kælen.  Men også som det overforkælede curlingbarn, løftede Amalie med sin sang og et virkelig godt musiknummer det til nye højder.

Noget af det Cirkusrevyen har, som ingen andre kan komme i nærheden af er danserne. De har gennem de sidste år under ledelse af René Vinther hævet dansen til show på alle højeste plan.

Jeg ville rigtig gerne se en hel forestilling kun med dem. De leverede 2 fantastiske numre, men det der faktisk fungerede bedst for mig var et 3. nummer ”Nyt Nordisk danseteater” hvor komikken kommer i spil af Niels og Henrik, og så hænger det sammen med revyen.

Men hold nu op en aften! og den sluttede på den bedste måde, for hvad Danmarks Radio ikke vil, så gør Cirkusrevyen som Familie journalen gjorde med Dansktop Prisen i Jyske Bank Boxen, hylder Dansktoppens og dens 50 års jubilæum, med et helt forrygende tempofyldt potpourri. TAK!

Tak for en dejlig aften i teltet, og tak fordi i underholdte mig!

*****

Thomas

cr_20180504_0330-1080

Billetter www.cirkusrevyen.dk

Spilleperiode 17 maj – 31 August

Instruktion: Lisbet Dahl.

Koreografi: René Vinther.

Kostumer: Michael Nøhr.

Scenografi: Niels Secher.

Frisør: Peter Aagaard

Kapelmester: James Price.

Foto: Henrik Petit