Den lækreste Browkies

Sønderborg på Zoom

Der er nu ikke noget som sol, blå himmel og sommerrevy

Lørdag aften stod den på premiere på Sønderborg Sommer Revy Show, og efter et års pause var det så dejligt at være tilbage i den smukke by, med landets bedste revy spillested.

Der spillers som altid på Sønderborg teater på Hotel Sønderborg Strand, og man sidder altså bare bedre i teaterets bløde sæder frem for en hård stol.

Ordet revy kan skræmme rigtig mange mennesker desværre, ja faktisk også min kæreste, derfor var jeg igen på tur med min revy veninde Anette Oxenbøl.

Men revy i dag er meget mere end revy, jeg tror også det er netop det for at revyen har valgt at få SHOW med i navnet. Jeg håber virkelig at de kan få flere yngre til at opleve denne skønne danske tradition.

Kom rigtig godt fra start.

Hele showet starter selvfølgelig på zoom efterfuldt af en varm velkomst fra Jeanne Boel, der sammen med sin mand Klaus Kristensen står alene i spidsen fra Sønderborg Sommer Revy show, efter at have overtaget fra The Maiboms.

Forventninger var selvfølgelig store, for hvad har der ligget og ventet i skuffen af gode nummer fra sidste år, sammensat med årets nye tekster.

Det der fungerede bedst for mig, var klart alle de musikalske numre, og dem var der heldigvis mange af.

Helt ny i Sønderborg er Jeff Schjerlund, som flest måske kender fra de store musicals som Dirty Dancing, Seebach – the musical, Grease og mange flere.

Men han slår sig virkelig løs på scenen bla. sammen med Jeanne Boel i ”Bare et forslag” Et skønt hyldestnummer til 80´erne.

Men også som Mette Poppins, (Mette Frederiksen forklædt som Marry Poppings) ikke som parodi men som et super show nummer med hans fremragende sang.

Kunne faktisk også godt lide hans mini udgave af Sønderborgs nye varetegn Jesper Kock.

Det var så dejligt at se Jesper Lundgaard tilbage på revyscenen, jeg har oplevet han flere gange i Rottefælden. Han er måske ikke den mest naturlige parodist, men hans stemme og evne til at få andre til at grine er jeg vild med.

Han giver den med stor succes som Pølesmand, Hansi Hinterseer og ikke mindst en is købende mand der er vild med krymmel på kuglerne og guf i bunden.

Casten Svendsen blæste mig bagover i Ganløse revyen for et par år siden, og jeg havde i den grad set frem til at opleve ham i Cirkusrevyen sidste år. Men nu blev det altså Sønderborg, hvor jeg ikke rigtig synes han havde så meget at arbejde med.

Men som hele Danmarks syng med Philip Faber, og ikke mindst sammen med de 2 andre fyre i Mandeinfluenza gør han det fantastisk og viser virkelig sine store evner.

Lone Rødboe levere flere gode input med også et af showet bedste numre, som en småkedelig socialdemokratisk kvinde i ”Et sidste forsøg” som hvor hårdt det kan være ikke og blive krænket eller have mærket Frank Jensens tunge på sin krop.

Jeg ved damerne i Sønderborg er Vilde med dans, og i særdeleshed med Ballroom fitness.

Jeanne Boel giver den gas i nummeret ”Helt vild med dans ” som en midaldrende kvinde, der har fundet sin nye passion. Jeg elsker den lethed og yde en danser kan have:-)

Endnu engang en dejlig aften i smukke Sønderborg og salen var i den grad underholdt, det var så dejlig befriende at høre salens latter.

Hvorfor skrive om det er for mig ikke virkede, når der er så meget godt

Meningerne kan være mange, men det her er mig.

3 ½ flotte stjerner

 

Medvirkende:

Carsten Svendsen · Jeanne Boel · Jesper Lundgaard · Jeff Schjerlund · Lone Rødbroe

Instruktion

Jeanne Boel. Kapelmester: Thomas Pakula.

Scenografi

Klaus Kristensen. Koreografi: Jeff Schjerlund & Jeanne Boel.

Foto

Flemming Nissen

Spilleperiode

26. MAJ – 24. JULI 2021

Køb din billet

billet@sommerrevy.dk

www.sommerrevy.dk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lækreste Browkies