Er du klar på en aktiv søndag?

Jeg prøver at gøre en forskel

 

Hvad gør dig glad?

En af de ting der gør mig glad, er når jeg har mulighed for at gøre en forskel for andre.

Derfor har jeg bla. sagt ja til at være ambassadør for Julemærkefonden og Hjerteforeningen.

Julemærkefonde var de første der spurgte om jeg ville være ambassadør, og jeg blev simpelthen så stolt over muligheden. Tænk at de mente jeg kunne være med til at gøre en forskel for fonden og ikke mindst de mange børn.

Jeg blev virkelig glad for tilbuddet , nok særligt fordi jeg kunne se mig selv i mange af de børn der kommer på julemærkehjem. Jeg har gennem min barndom mærket de følelsesmæssige konsekvenser, det kan have at være anderledes.

Op på cyklen

Julemærkefonden spurgte mig tilbage i 2014 om jeg havde lyst til at cykle en del af Post Danmark rundt som var en velgørenheds del til fordel for netop fonden.

Jeg sagde ja til udfordringen og cyklede fra Kalundborg til Frederiksberg Allé.

Det blev en super fed oplevelse, og det gik faktisk helt ok. Men ja man får ondt i røven af 125 km i sadlen når man ikke er i træning.

I 2015 hoppede jeg igen op på cyklen. Denne gang gik turen fra Maribo til Paris med Tour de Taxa til fordel for julemærkefonden.

Det var en kæmpe oplevelse, helt sikket noget jeg aldrig vil glemme. Jeg har siden været med på serviceteamet, og jeg skulle også have været afsted i år men nu må vi vente til 2021 med at sprede lidt godt humør, og sørge for kulinariske lækkerier i pauserne.

 

Du kan læse mere om Tour de Taxa her

Det seneste projekt for julemærkefonden er en julekogebog

Julemærkefondens nyeste kogebog er blevet til i fællesskab med en række dygtige mennesker med kærlighed til både Julemærkesagen og til mad. Vi har hver især leveret opskrifter med udgangspunkt i vores egen jul og det fællesskab, som julen tilbyder.

Bogen er opdelt i temaer og bringer dig hele vejen gennem julens køkken med lækre opskrifter til hele december. Opskrifterne er lettere end mange klassiske juleopskrifter. Det giver dig mulighed for at vælge et sundere alternativ til den dejlige julemad – uden at gå på kompromis med smagen.

 I bogen kan du møde opskrifter Ann-Christine fra Valdemarsro.dk, Lasse Skjønning Andersen, indehaver af groed.dk, Jon Daniel Edlund fra Den Store Bagedyst 2018, Bente Vinter, køkkenleder, Julemærkehjemmet Liljeborg, jeg har budt ind med opskrifter på lidt lækkerier.

Køb bogen her Pris 119,-

Med hjertet det rigtige sted

Jeg er blevet spurgt om at være ambassadør for mange forskellige ting, og jeg gider simpelthen ikke bare være et billede på en hjemmeside. Jeg vil være et sted, hvor jeg føler, jeg kan være med til at gøre en forskel.

Jeg sagde ja til at være ambassadør for Hjerteforeningen i 2019

Min forbindelse til Hjerteforeningen er at jeg som blot 13 år gammel, mistede min 63-årig farmor på grund af sit hjerte.

Min farmor havde alvorlige hjerteproblemer., hun havde bare et virkelig dårligt hjerte og fik et flere gang tocifrede antal hjertestop om dagen.

Første gang hun røg på hospitalet, blev hun genoplivet 27 gange. Til sidst efter en længere periode sagde hun selv stop, fordi hun havde fået så mange stød fra genoplivninger.

Det seneste projekt for Hjerteforeningen er gratis hjemme hjertetræning.

Videoerne indeholder hjertevenlige træningsøvelser, bestående af tre træningsprogrammer, tilrettelagt af Hjerteforeningens fysioterapeut med grundlæggende øvelser inden for puls og styrke, samt en dansetræning, hvor jeg selv har fået lov at stå for trin og bevægelser.

Du kan finde videoerne her

Hvad gør dig glad ?

Thomas

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du klar på en aktiv søndag?