Er du klar til fars dag?

Indeholder reklamelinks 

Har du ikke fundet den rette fars-dags gave endnu?

Eller tænker du ikke du har 500 kr., men vil alligevel gerne give din far en fin gave.

Her har jeg har samlet lidt forskellige forslag på, hvad jeg synes, er en god fars dags gave

Alle gaver er mellem 99 – 400 kr.

 

FAR gaveæske fra Karamelleriet 99 kr.

Æsken er fyldt med 6 forskellige varianter af vores klassiske Flødekarameller.

240g Karamelleriets blanding i alt.

køb her

 

KiMs Fars dag pakke 100 kr.

 

KiMs Fars dag pakke med 8 lækre produkter i én pakke er den perfekte gave til verdens bedste far, som fortjener lækre snacks 🙂

KiMs Fars dag pakke indeholder følgende produkter:

1 stk. KiMs Favoritter 127g

1 stk. KiMs Sprøde Flæskesvær 45g

1 stk. KiMs Bacon Snack 45g

1 stk. Odense Marcipanbidder Saltkaramel 120g

1 stk. KiMs Peanuts 220g

1 stk. Panda Choco & Lakrits 120g

1 stk. KiMs Crispy Mix 40g

1 stk. KiMs Saltede Mandler 45g

Køb her

KIMs pakker produkterne i en hvid kasse og med indlagt silkepapir. Der følger et sødt kort med, så du er sikker på din far får en hilsen med på vejen: “Best Dad Ever – Glædelig fars dag. Tak fordi du altid er der.”

 

 

læder nøglering fra kun 150 kr.

Den perfekt nøglering til din far fra Muuht of copenhagen

Se det store udvalg og køb her

 

T-shirt 199 kr.

#IHEARTYOU T-shirt

Figursyet T-shirt med små ærmer.

Rundhalsudskæring med smal halsrib. Nakkebånd dobbeltstikninger og sidesøm.

Lille Hjerteforeningens mærke nederst i venstre kant.

Kvalitet.: 100% kæmmet og enzymvasket bomuld.

Farve.: Sort eller mørkeblå

køb her

 

Rosé fra 29.95 kr.

 

Det er altid lækkert at have et glas rosé ved hånden

Du kan få 12 dåser af den lækre rose for 360,-

Så er det ikke kun din far der bliver glad, men helt sikkert også din mor.

køb her

 

Ølkasse 295 kr.

 

 

Super flot blandet trækasse med 12 øl til 295,-

Her er øl fra Belgien, Italien, Tjekkiet, England, Tyskland, Danmark m.fl.

Køb her 

 

Massage 400 kr.

Mænd er sjælden gode til at passe på dem selv, det kan et gavekort til en omgang massage være alletiders.

Jeg vil anbefale min massør i Valby www.time2relax.dk der tilbyder 45 min Sportsmassage for 400 kr.

Jeg lover jer for hun er god og kan tage fat på det helt rigtige måde tilpasset dig.

Sportsmassage er en dybdegående massage/behandling, der tager udgangspunkt i problematikken – smerter/funktionsnedsættelse. I behandlingen er der fokus på både symptom og årsagsbehandling.  Lone gør brug af f.eks. bevægelsesanalyse, mobilisering af led, cupping, sportsakupunktur samt udstræk i mine behandlinger.

time2relax treatment – v/ Lone Hyldborg – Nystedvej 28 2th – 2500 Valby

Telefon: 23 65 07 18 – Email: kontakt@time2relax.dk

 

Jeg håber i kunne bruge min forslag

Thomas

Bagt chokolade cheesecake

 

 

Så er der igen blevet lavet lækkerier i vores køkken.

Det er dog kæresten der har været i gang med denne super lækre bagte chokolade cheesecake, det er en heftig sag, men den smager som en drøm.

Oreo bund

36 hele Oreo Cookies

120 g smør

Chokolade cheesecake

350 g 70 % Chokolade

700 g natural cream cheese (ikke light)

200 g sukker

50 g lyst muscovado sucker

3 spsk. kakaopulver

4 xl æg

2 æggeblommer

2 dl piskefløde

Chokolade ganache

430 gram 45 % chokolade

3,5 dl piskefløde

60 gram smør

 

Fremgangsmåde

 

Forvarm ovnen til 175 grader. Pak springformen ind i aluminiumsfolie udvendigt (den skal være helt tæt, så der ikke kan trænge vand ind i formen og ødelægge kagen.) smør indersiden af formen med smør

 

Oreo bund

Knus de hele Oreos i en hurtighakker, og bland det godt sammen med det smeltede smør i en stor skål.

Press blandingen ned i bunden og lidt op af siderne i din springform. (brug evt. et glas med flad bund)

Bag bunden i 10 minutter, og tag den ud til afkøling, og skru ovnen ned på 160 grader.

Chokolade cheesecake

                     Smelt chokoladen over et vandbad, indtil det er helt smeltet – tag gryden af komfuret når det er smeltet, men lad skålen blive på gryden.

Pisk din cream cheese i køkkenmaskinen indtil den er er helt jævn, (ca. 2 min).

Kom sukker og muscovado sukker samt kakaopulver i, og blend indtil det igen er jævnt og uden klumper.

Kom de 4 hele æg, 2 æggeblommer og fløde i, pisk det til det kun netop er kombineret. (ca. 20 sek) vend derefter den smeltede chokolade i og pisk (ca. 20 sek).

Fjern skålen fra køkkenmaskinen og rør i blandingen med en dejskraber for at sikre at det er jævnt og uden klumper.

Hæld det op i springformen oven på din afkølede Oreo-bund.

Placer din springform på en bradepande i den forvarmede ovn, og hæld nok varmt vand i til det går ca. 2,5cm op over siderne på springformen.

Bag kagen I vandbad I 55-70 min, eller indtil midten af kagen har sat sig, men stadig er lidt blævrende i midten – kagen sætter sig helt når den køles af.

Tag kagen op af dit vandbad, og stil den på en bagerist. Fjern folien forsigtigt, og med det samme skal du føre spidsen af en skarp kniv langs siderne på kagen, for at kagen ikke sprækker (Hvis din kage er sprækket, gør det ikke spor, da der skal ganache over)

Køl kagen helt af i springformen.

Chokolade ganache

Hak chokoladen fint og læg i en stor skål.

Varm din fløde op i en lille gryde til lige før kogepunktet.

Hæld halvdelen af fløden over den hakkede chokolade, og lad det stå i et minut. Tag derefter et piskeris og pisk forsigtigt i chokoladen. Tilføj langsomt resten af fløden og pisk forsigtigt indtil det er jævnt og uden klumper.

Tilføj smørret og brug en dejskraber til at røre i massen, indtil smøren er helt smeltet. Det vil nu få en mørkere farve og få en fin glans.

Hæld ganachen over din afkølede kage, og sæt den til side indtil ganachen har sat sig helt. (ca. 1 time).

Kagen skal derefter på køl i minimum 6 timer, før den skæres. Den kan også snildt laves dagen i forvejen.

Vi valgte at pynte med jordbær, hindbær, frysetørrede hindbær og hvide chokolade knapper.

 

Jeg prøver at gøre en forskel

 

Hvad gør dig glad?

En af de ting der gør mig glad, er når jeg har mulighed for at gøre en forskel for andre.

Derfor har jeg bla. sagt ja til at være ambassadør for Julemærkefonden og Hjerteforeningen.

Julemærkefonde var de første der spurgte om jeg ville være ambassadør, og jeg blev simpelthen så stolt over muligheden. Tænk at de mente jeg kunne være med til at gøre en forskel for fonden og ikke mindst de mange børn.

Jeg blev virkelig glad for tilbuddet , nok særligt fordi jeg kunne se mig selv i mange af de børn der kommer på julemærkehjem. Jeg har gennem min barndom mærket de følelsesmæssige konsekvenser, det kan have at være anderledes.

Op på cyklen

Julemærkefonden spurgte mig tilbage i 2014 om jeg havde lyst til at cykle en del af Post Danmark rundt som var en velgørenheds del til fordel for netop fonden.

Jeg sagde ja til udfordringen og cyklede fra Kalundborg til Frederiksberg Allé.

Det blev en super fed oplevelse, og det gik faktisk helt ok. Men ja man får ondt i røven af 125 km i sadlen når man ikke er i træning.

I 2015 hoppede jeg igen op på cyklen. Denne gang gik turen fra Maribo til Paris med Tour de Taxa til fordel for julemærkefonden.

Det var en kæmpe oplevelse, helt sikket noget jeg aldrig vil glemme. Jeg har siden været med på serviceteamet, og jeg skulle også have været afsted i år men nu må vi vente til 2021 med at sprede lidt godt humør, og sørge for kulinariske lækkerier i pauserne.

 

Du kan læse mere om Tour de Taxa her

Det seneste projekt for julemærkefonden er en julekogebog

Julemærkefondens nyeste kogebog er blevet til i fællesskab med en række dygtige mennesker med kærlighed til både Julemærkesagen og til mad. Vi har hver især leveret opskrifter med udgangspunkt i vores egen jul og det fællesskab, som julen tilbyder.

Bogen er opdelt i temaer og bringer dig hele vejen gennem julens køkken med lækre opskrifter til hele december. Opskrifterne er lettere end mange klassiske juleopskrifter. Det giver dig mulighed for at vælge et sundere alternativ til den dejlige julemad – uden at gå på kompromis med smagen.

 I bogen kan du møde opskrifter Ann-Christine fra Valdemarsro.dk, Lasse Skjønning Andersen, indehaver af groed.dk, Jon Daniel Edlund fra Den Store Bagedyst 2018, Bente Vinter, køkkenleder, Julemærkehjemmet Liljeborg, jeg har budt ind med opskrifter på lidt lækkerier.

Køb bogen her Pris 119,-

Med hjertet det rigtige sted

Jeg er blevet spurgt om at være ambassadør for mange forskellige ting, og jeg gider simpelthen ikke bare være et billede på en hjemmeside. Jeg vil være et sted, hvor jeg føler, jeg kan være med til at gøre en forskel.

Jeg sagde ja til at være ambassadør for Hjerteforeningen i 2019

Min forbindelse til Hjerteforeningen er at jeg som blot 13 år gammel, mistede min 63-årig farmor på grund af sit hjerte.

Min farmor havde alvorlige hjerteproblemer., hun havde bare et virkelig dårligt hjerte og fik et flere gang tocifrede antal hjertestop om dagen.

Første gang hun røg på hospitalet, blev hun genoplivet 27 gange. Til sidst efter en længere periode sagde hun selv stop, fordi hun havde fået så mange stød fra genoplivninger.

Det seneste projekt for Hjerteforeningen er gratis hjemme hjertetræning.

Videoerne indeholder hjertevenlige træningsøvelser, bestående af tre træningsprogrammer, tilrettelagt af Hjerteforeningens fysioterapeut med grundlæggende øvelser inden for puls og styrke, samt en dansetræning, hvor jeg selv har fået lov at stå for trin og bevægelser.

Du kan finde videoerne her

Hvad gør dig glad ?

Thomas

 

 

 

Er du klar på en aktiv søndag?

Er du frisk på en aktiv søndag sammen med familien?

Så har du muligheden søndag d. 31 maj 2020, hvor  min by Vanløse byder op til en aktiv søndag,

i mens du støtter de lokale foreninger.

Jeg har fornøjelsen at stå for den online opvarmning. kl. 11.30 og I kan godt forberede jer på nattesved!

TID: Kl. 12.00
STARTSTED: Din egen hoveddør
RUTE: Der kan vælges 4 ruter.

2 km (familie rute)

3 km (gå rute)
5 km (løb)
10 km (løb)
Køb dit startnummer her
Du vælger selv hvor din rute skal gå hen. Du kan med fordel tegne ruten op på forhånd, så du er sikker på at ramme den præcise distance. Vanløse byder på mange flotte løbe områder og vi opfordrer derfor til, at i spreder jer ud i hele Vanløse.
STARTNUMMER/GOODIEBAG UDLEVERING: 
Når man tilmelder sig løbet, vil man modtage en bekræftelsesmail. Denne skal fremvises ved afhentning af startnummer og goodiebags.
Afhentning skal ske mellem d. 27-30 maj kl. 14.00-19.00 
Udleveringen finder sted på terrassen i Kronen.
Vanløse Torv 1, 2720 Vanløse
Udleveringen, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi opfordrer til at i bruger hele udleverings tidsrummene, så vi undgår at samles for mange mennesker.
AFVIKLING: 
På dagen står man selv for at starte sin rute. Startskuddet vil blive affyret via livestream kl. 12.00.
Vi håber at I alle vil sende hinanden god energi og en luft highfive når i “møder” hinanden på jeres ruter.
Sammen – hver for sig.
DRESSCODE: 
Træk i dit yndlings træningstøj fra din forening, så vi sammen kan se alle vores foreninger i Vanløse.
Det er selvfølgelig valgfrit hvad man løber i.
SOCIALE MEDIER: 
Husk at følge vores FacebookInstagram samt tilmelde jer begivenheden. Der vil blive lagt en masse spændende informationer op om foreninger der deltager, vores sponsorere, samt samarbejdspartnere.
Husk at benytte vores hashtag, #foreningernesløb og tag os i alle jeres fede opslag  i dagene op til, samt når i er ude på jeres rute. Vi vil reposte alle jeres fede opslag.
KONKURRENCER: 
Der vil være 3 konkurrencer for dem der vil benytte vores hashtag, #foreningernesløb. Vi vil i hver kategori vælge det bedste billede. Vinderne vil blive offentliggjort på vores sociale medier efter løbet, samt kontaktet direkte. Præmierne vil blive offentliggjort løbende.
De tre kategorier er:
1) Bedste billede/video i Kronen, når du afhenter dit startnummer.
2) Bedste billede/video fra live opvarmningen
3) Bedste billede/video ude fra ruten
Vi glæder os til at se alle jeres billeder og videoer!
STØT FORENINGERNE: 
Alt overskuddet fra løbet går direkte til foreningerne. Når man tilmelder sig løbet, skal man vælge hvilken forening man ønsker at støtte. Der kan også vælges at støtte alle foreningerne, så beløbet bliver delt lige op.
Lad os løfte i samlet flok, så vi er sikre på at alle vores dyrebare foreninger i Vanløse også klarer coronakrisen og er her når vi kommer ud på den anden side.
REGLER:  
Deltagerne holder afstand til andre løbere og gående der er ude på samme tidspunkt. Der skal løbes efter gældende færdselsregler og deltagelse sker på eget ansvar.
Billetter kan ikke refunderes.
KONTAKT: 
I er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål, eller samarbejde for foreninger eller sponsorer
foreningernesloeb@divascheer.dk eller tlf. 60725359

Rabarberdrømme

 

Vi kan jo ikke alle trylle som Liv Martine og Ditte Julie, men derfor kan man jo godt lave lækkerier på den nemme måde.

Så nu har jeg været i køkkenet og lave 2 forskellige rabarberdrømme på kort tid.

Det første jeg startede med var min rabarberkompot, så sæt i gang.

 

Rabarberkompot

500 rabarber rensede uden blade

175 gram rørsukker

1 vaniljestang

2 spk vand

1 tsk Nonoxal

Start

Skær rabarberne i skiver af ca. 1/2 cm. Kom dem i en gryde og tilsæt vand, 2/3 sukker, flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, og kom stang og korn i gryden.

Kom nonoxal i og kog det op, og lad så kompotten simre under låg i ca. 15-20 minutter efterfølgende.

Husk! smag grøden til – skal den være sødere, så kan du tilføje det sidste sukker.

Den modige

Du kan komme 2 stk. stjerneanis i grøden, for at give kompotten et twist. Husk at stjerneanissene skal fjernes når grøden er kogt færdigt.

Vandbakkelser

åh, jeg elsker vandbakkelser og har gjort det så længe jeg kan huske

Jeg stod altid helt tæt på ovnen, når min mor bagte vandbakkelser – og ja er da en enkelt gang kommet til at åbne ovnen, og det skal man ikke gøre for så falder de sammen:-)

Derfor valgte jeg den nemme løsning, da jeg skulle bage min vandbakkelser

Ja.. jeg ved det godt, men nogle gange må man godt tage den nemme løsning.

De var virkelig nemme at lave og blev faktisk helt okay

Fyld

Videre til næste overspringshandling.

Udover rabarberkompot skal der nemlig også en creme i vandbakkelserne, det er en med halv vaniljecreme og halv flødeskum.

For lige at give den lidt ekstra, kom jeg en lille teske vanilje pulver i cremen.

Når rabarberkompotten er lavet og fløden pisket, er det jo nemt lige at lave en rabarberkage også. Så er det  bare lidt makroner i bunden, et lag kompot og så æblekagerasp og så endnu et lag kompot og rasp toppet med fløde. så er der kun at sige velbekomme

Thomas