Vind et gavekort på 1000 kr.

Klar til nye eventyr

Reklame Tysk Turist Information

Det havde virkelig været 2 dejlige dage på Usedom og Das Ahlbeck hotel & Spa . Og jeg var meget positiv overrasket over denne del af Tyskland.  Men vi var klar til mere frisk luft, historie og gode oplevelser.

Onsdag morgen startede min kammerat/fotograf Mikkel og jeg med en tur i fitness efterfuldt af en omgang lækker morgenmad på hotellet.

Dagens program bød først på en tur på stranden. Det var dejligt lige at blive blæst igennem og tage en tur ud på den gamle mole.

Derefter tog vi på en rundtur gennem Usedomer Achterland. Achterland er den del af øen, der ligger modsat kysten.

Godt nok kørte vi rundt i bil, men naturen og de skønne cykelruter taget i betragtning ville jeg ønske, at vi havde lånt nogle af de cykler, som hotellet stiller til rådighed for deres gæster.

Vi gjorde flere stop i den skønne natur, for at få omgivelserne ind under huden.

Vi kom bl.a. forbi den 200 år gamle mølle Holländer Windmühle, som i sommerhalvåret har en lille cafe åben. Selvom møllen er så gammel, så virker den faktisk stadigvæk. Én gang om året bliver der stadig malet mel på gammeldags vis.

Vi havde et par stop mere langs vandet med masser af dejlig natur – Tro det eller ej, men storbyprinsessen her er faktisk ikke normalt det store udemenneske. Men… Alt det her friske luft og alt den skønne natur, fik efterhånden taget i mig.

Efter en dejlig tur i det fri, skulle vi spise frokost på herregården Wasserschloss Mellenthin. Et fantastisk sted som udover at være en restaurant og spa hotel, havde deres egen gårdbutik med deres eget bryggeri.

Vi var så heldige, at vi fik den helt store rundvisning og en gennemgang af produktionen.

Vi fik indblik i alt fra modtagelsen af malten, til det færdige øl bliver fyldt på flasker.

Efter den spændende rundvisning stod den på frokost og dertilhørende ølsmagning. Hertil skal der lige nævnes, at jeg normalt aldrig drikker øl! Jeg har det bedst med lyserøde drinks, eller frozen Strawberry Daquiri! Jeg får højst én øl til jul, og én om sommeren, men det er mest for hyggens skyld og ikke for smagen. Men… Nu var vi jo i Tyskland, og jeg kan ikke finde et bedre passende tidspunkt til en ølsmagning.

Med lidt let frokost fik vi serveret 4 forskellige varianter. Og det gik over alt forventning!

Vi smagte alm. pilsner, en dunkel (som vi nok ville kalde en Classic), en hvede øl og en kaffe øl. De kloge mennesker siger jo, at vores smagsløg ændrer sig med tiden. Om det var dét der spillede ind, eller om det var kvaliteten af stedets hjemmebryggede øl vides ikke. Men jeg blev virkelig overrasket over, at jeg kunne lide dem alle sammen! Vi (og især jeg selv) glemmer tit at springe ud i nye ting, og prøve noget nyt. Vi holder os gerne til det vi kender, når vi bestiller den samme nr. plus ananas på kortet, eller tager samme sted hen på Gran Canaria år efter år. Men jeg er rigtig glad for ølsmagningen, og at jeg fik udvidet min horisont, og hvem ved… måske den lyserøde drink med tiden bliver skiftet ud med en god pilsner.

Efter den dejlige frokost og ølsmagning gik turen videre ud i den skønne natur.

Første stop var ved den gamle bro Hubbücke Karnin, eller det vil sige, det der er tilbage af den.

Løftebroen Karnin er den midterste del af Karninerbroen, som var en ca. 360m lang jernbanebro mellem fastlandet Pommern, nær Kamp og øen Usedom nær Karnin. Broen blev færdiggjort i 1933.

Broen blev ødelagt af tyskerne selv under krigen, da de var bange for, at russerne ville komme den vej. Selvom der er gået så mange år, er broen bevaret, og står stadig som den gang.

Mens solen over Usedom stille og rolig gik ned, nåede vi frem til øens højeste punkt som hedder Golm, og rækker 69 m over havets overflade.

Det ligger i den østlige del af øen nær landsbyen Kamminke, tæt på den tysk-polske grænse. Efter bombardementet på den nærliggende by Świnoujście den 12. marts 1945, blev omkring 20.000 civile begravet i massegrave på Golm, efter at byen tidligere var blevet brugt som militærkirkegård. Siden da har Golm været den største krigs-kirkegård i Mecklenburg-Vorpommern med omkring 23.000 ofre. Den har passende mindesmærke- og dokumentationsfaciliteter og er besøgt af omkring 30.000 til 40.000 mennesker hvert år. Så selvom det ikke var muligt at se så meget efter solnedgangen, var det en helt særlig oplevelse, og gav en masse tanker til en anden tid.

Uden mad og drikke dur helten ikke, og der var igen arrangeret en lækker madoplevelse til os.

Vi skulle spise på Restaurant Remise i byen Stople, som ligger på den sydlige del af øen. Remise kan også tilbyde værelser og lejligheder – og sågar også et flot selskabslokale man kan holde diverse arrangementer i.

Vi startede middagen med en lækker ”Pommern tapas”, som var et lækkert fad med 9 forskellige lokale specialiteter. På fadet var der hjemmelavet bratwurst, blodpølse, salami, forskellige oste og meget mere.

Til hovedret havde jeg valgt kød, og jeg fik den lækreste bøf med masser af grøntsager og ovnbagte kartofler. Normalt ville jeg starte med det vigtigste element af en middag – nemlig desserten! Den skal der nemlig altid være plads til. Men jeg tror, at vi ville kunne trille hjem efter de to første retter, så vi sprang desserten over og kørte tilbage til vores hotel das Ahlbeck hotellet.

Selvom vi var lidt trætte, så ville vi dog lige en tur i spa inden vi skulle i seng – så det var virkelig lækkert, at spaen havde åbent til kl. 22 hver dag.

Vi hoppede i de store morgenkåber og sutsko på værelset, og tog en tur i poolen med efterfølgende tur i dampbadet og saunaen. Vi nåede også begge to at få en omgang havtorn massage – det var såå lækkert! Og efter en lang dag var vi også klar til at hoppe i seng.

De sidste timer på Usedom skulle bruges i Heringsdof Kur- und Heilwald som er en behandling og healing skov,

Behandlingsskove er skovområder, der er beregnet til terapeutisk brug til særlige indikationer. Behandlinger i skoven ledsaget af uddannede terapeuter er tilbøjelige til at påvirke behandlingen af ​​sygdomme såvel som omfanget af handicap forårsaget af denne sygdom (tertiær forebyggelse). Kroniske sygdomme kan lindres.

Healingsskoven egnede sig på grund af forskellige egenskaber til at udfolde en sundhedsfremmende bred effekt. Ophold i skoven er egnet til at forhindre forværring, gentagelse og kroniske sygdomme.

Ja, det kan godt være det lyder åndssvagt, men endnu en gang blev jeg blæst bagover. Vi blev kastet ud i alle mulige udfordringer og øvelser i den skønneste natur. De havde kørt flere forsøg med to hold patienter med sammen udfordringer. Det ene hold blev behandlet inde på afdelingen og det andet hold i skoven – og det var altså dem i skoven, der gjorde det bedste fremskridt.

Skoven er for alle. Der er lavet 3 forskellige ture gennem skoven: en let, en medium og en øvet tur som var delt op i hver sin farve, man skulle følge. Der var også diskret sat en kant op i siden af stien, så blinde også har en mulighed for selv at finde rundt.

Hvad der virkede lidt tosset til at begynde med, blev bare den bedste afslutning på en virkelig dejlig tur.

Det blev for det første noget helt andet, end jeg havde forventet, og har helt sikkert givet mig et nyt syn på Tyskland.

Jeg vil på ingen måde afvise, at turen ikke igen kan gå til denne skønne ø, med øje for selvforkælelse og pragtfuld natur! jeg har kigget på hotels.com hvor prisen for 3 overnatninger, med spa og morgenmad ligger på 3000,- for 2 personer.

At det hele så også kun ligger 2 timer og 15 min. fra Gedser – Rockstok færgen, gør det heller ikke værre.

Thomas

I er meget velkommen til at skrive spørgsmål i kommentarfeltet

Fik du læst om første del af turen? ellers er muligheden her

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et gavekort på 1000 kr.