Den vildeste aften

Søndag aften er for mig for det meste på sofaen med afslapning og opladning til en ny uge.

Men sidste søndag var jeg inviteret til radio NOVAs 10 års fødselsdagsgalla i Operaen i København.

Jeg har efterhånden været i operaen et par gange, og det er altid noget helt særligt, og det skulle den her aften også blive.

VI blev budt velkommen af NOVAs morgenhold Mai-Britt, Signe og Dennis og så var vi ellers klar til et brag af en fest.

Nova havde inviteret ikke mindre end fire af Danmarks største navne til at optræde i Operaen.

Først mand på scenen var Mads Langer, som startede alene med sin guitar, og han tryllebandt stille og roligt hele salen med sine sange, historier og hans fantastiske stemme.

Burhan G forsatte festen med sine store hits, bl.a. med duet med den fantastiske Caroline Franceska som var barselsvikar for Stine Hjelm i Vild med dans.

Det var godt nok svært at sidde stille i de pæne stole i den smukke sal.

Hele Danmarks Rasmus Seebach kom på scenen med nye og gamle hits, og fik hele salen til at synge med. Jeg har faktisk haft den store oplevelse at danse til Rasmus live, da han flere gange har været i Vild med dans, så sangene har været deres dejlige minde.

Som afslutning kom de ”smarte drenge” Nik & Jay.

Faktisk ikke musik jeg hører normalt, men må virkelig tage hatten af for dem, de har virkelig udviklet sig til nogle dygtige sangere.

Hold nu op en aften! Jeg er ikke særlig god til at komme til koncerter.

Jeg ser det tit først på dagen, at koncerten afholdes – koncerter jeg faktisk gerne ville til, og så er det jo lidt sent.

NOVA tusinde tak for en af de bedste musikalske aftener i mit liv.

Thomas

Foto Krestine Havemann/Bauer Media

Presse Xponering

Troede ikke mine egne øjne.

Jeg troede det var løgn, da jeg fik en mail fra sangerinden Monique Spartalis om at være med til at indspille en velgørenhedssang, til fordel for elefanterne i Myanmar.

Det der næste gjorde det endnu mere uvirkeligt, var at det var sammen med nogle af Danmarks største stemmer.

Lis Sørensen, Birthe Kjær, Linda Andrews, Rasmus Nøhr, Anders Blichfelt, Jimmy Colding og Monique selv.

Jeg var mega nervøs,  da jeg mødte op hos Millfactory i København NV, hvor vi skulle indspille sangen.

Jeg elsker at være på når jeg er ude og spille med mine egne drenge i Thomas Evers Poulsen band, men det her var bare noget helt andet.

Alt skulle stå der og synge sammen med folk der bare har 100 % styr på deres shit, fik mine ben til at ryste.

Men Monique var så sød, og ikke mindst dygtig og hjalp mig igennem det hele.

Og nu er resultatet her.

Men hvorfor denne nye indspilning af sangen?

Elefantens Vuggevise er en sang, som bor i os alle. Men skal det give mening at synge den i fremtiden, så skal vi passe på klodens elefanter. I Myanmar bliver de vilde elefanter lige nu jaget for deres hud, som bliver brugt i traditionel kinesisk medicin. Sammen med syv andre danske kunstnere synger jeg elefantens vuggevise for at gøre opmærksom på de truede elefanter i Myanmar. Om lidt er de væk.

Du kan også gøre en forskel:

SMS WWF ELEFANT til 1231 og støt med 100 kr.

Doner et valgfrit beløb på

MobilePay: 66135

– skriv elefant i kommentarfeltet.

Elefantens Vuggevise er tilgængelige på udvalgte streamingtjenester som Spotify, Tidal, Apple Music eller købes på iTunes.

I kan læse mere om WWFs arbejde for elefanterne på

www.wwf.dk/elefant

Jeg håber I vil tage godt imod sangen og dele WWF´s budskab.

Kærligst Thomas