Den nye kvinde i mit liv

Fra ballademager til valse pige

Vi har nu dansetrænet 10 ud af de 15 tilladte gange, før det går løs med premieren på årets Vild Med Dans fredag d. 7 september kl. 20.00.

Jeg glæder mig så meget, til at komme på gulvet med Signe, men jeg er nu også rigtig glad for at vi har 5 træninger tilbage.

Jeg er allerede vild med at danse med Signe. Hun knokler røven ud af bukserne, hun er ikke den fødte danser, i hvert fald ikke i dans under kontrollerede former, men hun har en vilje af stål, og bliver ved og ved til den sidder der.

Signe siger, at vi er meget forskellige, og det er vi helt sikkert også, men vi har også rigtig mange ting hvor vi ligner hinanden. Den vigtigste er nok vores humor og hang til smil og grin.

Netop de tre ting; humor, grin og smil er bare en rigtig god ting at have med sig i et forløb som vores. Det er ingen tvivl om, at Vild med dans er rigtig hårdt især for nydanserne, der bliver kastet ud på dybt vand uge efter uge. Derfor er det også vigtig at have noget andet sammen, noget hvor vi er ligestillede…

… ja okay Signe er jo faktisk en del sjovere end mig.

Den står på vals i program 1, og der bliver knoklet med hæl og tå, holdning, hovedstilling og med at være yndefuld. Det er nok der den største udfordring ligger for Signe. Signe er jo en power kvinde, og som hun selv siger det; fuld af ballade. Om vi når det? Ja, det må tiden vise. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til træningen igen på fredag.

Jeg håber, at I kigger med, når det går løs på gulvet – vi er jo faktisk lidt sammen om det herJ

Vi danser, dommerne giver point, og I stemmer

Thomas

Husk i kan også følge med på vores facebook side her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den nye kvinde i mit liv