Når ferien er udsolgt

Min ferie var fantastisk, hvordan var din?

Når man som mig er selvstændig, må man være der når der er jobs, men det er altså også vigtigt med ferie. Det har jeg dog ikke været særlig god til at få til at hænge sammen i år.

Men nu stod den på ferie i 5 dage i Blokhus, før der igen skulle undervises og synges. Det havde jeg glædet mig til. For det første bare til at vi skulle være sammen alle 3, men også bare det at være væk hjemmefra. Jeg må indrømme, at jeg ikke er god til at holde ferie derhjemme, jeg slapper simpelthen ikke af.

Så nu skulle der bare hygges. Varmen havde lagt sig lidt, så vi begyndte tirsdagen med et par timer i feriecenterets badeland, vandruchebane, boblebad og masser af badedyr var et kæmpe hit hos min G. Til frokost kørte vi en tur til Løkken og gik mod stranden, hvor vi fandt det nyåbnet Havs, butik & Madhus, super lækker mad i rigtig fede omgivelser.

Vi gik efterfølgende en tur rundt i den lille hyggelige by med utrolig mange isboder, og ja ja vi var selvfølgelig nødt til at smage.

Da vi kom tilbage til lejlighed snuppede vi os en ferie eftermiddagslur, åh såååå dejligt at man godt må detJInden aftensmaden smuttede sæþór og G igen i badeland, mens jeg gjorde klar til aftenmaden. Maden var faktisk klar da sæþór kom brasende ind ad døren og råbte noget jeg ikke kunne forstå, men jeg skulle ringe til Giftlinie, giftlinien, det havde jeg aldrig hørt om. G havde under det sidste bad slugt sæbe og klagede hurtigt over at hun var dårlig og havde ondt i maven.

Beskeden fra giftlinien var at hun skulle drikke eller spise noget mælkeprodukt, men det gjorde stadig ondt. Jeg smuttede derfor i daglig brugsen for at hente is, men da jeg kom tilbage havde hun brækket sig ud over hendes meget positive far, håndklæder og sofaen, så alt var godt igen. Det er vores 3 ferie sammen og vi har endnu ikke undgået en eller anden form for uheld.

Onsdag gik turen til toppen af Danmark, nemlig Skagen. Vi skulle besøge vores venner som har Skagens Fiskerestaurant, hvor vi skulle spise frokost i det gode vejr.

Hvor følte vi os heldige, sidde der på kajen og få så lækker mad, i det skønneste vejr og så i dejligt selskab,                   det er ferie det her.

Da vi kunne trille fra bordet hoppede vi alle 7 store som små på cyklen og cyklede ud mod grenen, og gik den sidst 1,5 km helt ud til spidsen hvor de to have mødes. Jeg kunne tydelige mærke morgens træning i mine ben dag vi gik turen tilbage mod cyklerne. Så blev kursen sat mod Skagens Bamsemuseum og en is, ja ville jo ikke være uhøflig at sige nej, men kunne helt sikkert godt have undværet den.

Ungerne og jeg hoppede i spaen på terrassen da vi kom hjem og så stod den eller på mad og hygge inden turen gik tilbage til Blokhus, hold nu op en dejlig dag tusinde tak!

Træningen skal jo passes, så vi har begge brugt centerets træningscenter, der har lidt af det hele, ikke mine favoritmaskiner men træningen blev passet og det var det vigtigste.

Vi skulle selvfølgelig også i badelad torsdag, nu med eget badedyr, jeg ved ikke helt hvem der var gladest for det, vi snuppede en frokost i cafeen og så tilbage i vande igen. Resten af dagen blev brugt på hygge i lejligheden og gåtur ved stranden og smut forbi smuk på torvet.

Alder er ingen hindring for at tage i sommerland! Så inden vi skulle vende snuden hjemad gik turen til Fårup sommerland. Jeg må bare sige service i topklasse, en naturlig interesse fra medarbejderne. Der var ham der skiftede skraldeposer ved indgangen og ønskede os velkommen, pigen i restauranten der spurgte, om vi var blevet mætte da vi gik, og de smilende medarbejdere ved hver forlystelse.

”Der er så fuld af sjov, inde i en skov” lyder sangen – det er ikke bare sjovt men også super hyggeligt, at gå rundt i skoven og prøve alle forlystelserne. Vi havde alle 3 en super dag i Fårup sommerland, ogvi kommer helt sikkert igen, for vi skal da også prøve vandlandet.

Vi sluttede fredag og ferien af på vores venners terrasse i Vejle med hygge og grillmad.

Nu kalder virkeligheden igen, ja hvem kunne ikke bruge mere ferie, men det bliver nu også dejlig at komme tilbage til hverdagen. Jeg har nydt hvert et øjeblik af ferie, og givet mig selv lov til at slappe fuldstændig af, selvom det kun var en søndag til lørdag.

Jeg håber, også at I har nydt jeres ferie, og har fået ladet batterierne op.

Thomas

 

1 kommentar

  • Lene aaen

    Dejligt at høre I har hygget Jer og slappet af i ferien.😊😎
    Vi var igen i Italien med campingvogn. Dejlig ferie – dejligt vejr – dejlig campingplads – dejligt selskab af nye & gamle venner & bekendte. 😎
    Eneste ting der trak ned har vores dovne negative teenager på 16 år som brokkede sig konstant og bare lå og så film hver dag for han gad da hverken strand eller pool 😳🧐😱

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ferien er udsolgt