Når børn har brug for hjælp

Se mine nye bryster

32597050_980546828788154_1308489523625197568_n

Jeg har ladet mig bemærke, at det er blevet kutyme at vise sine nye bryster frem, mine er dog ikke helt i mål endnu, men de er godt på vej.

Det er blevet mere og mere normalt at fortrinsvis kvinder får lavet deres bryster større, hvilket jeg intet har imod. Tværtimod hvis det kan hjælpe dem til større glæde eller lignende skal man selvfølgelig gøre det, det er helt sikket en privat sag.

Jeg afventer dog stadig en henvendelse fra et produktionsselskab som vil følge udviklingen, men derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for det.

Jeg startede medio april et personligt trænerforløb hos Anders Juul, bl.a. for at gøre mine bryster mindre og i den grad fastere.

Jeg har siden 2012 prøvet flere personlige trænere med mere eller mindre succes. Det vigtigste er helt sikkert at jeg selv er fokuseret på målet. Træningen er én ting men for mig er det helt sikkert det med kosten der er det vigtigste, og nej træerne vokser heller ikke ind i himlen hos mig.

Træningen med Anders og min egen træning går rigtig godt. Jeg kan mærke, at min krop bliver stærkere og faktisk også mere smidig. Det der har været rigtig godt med træningen med Anders, er klart at det hele er tilrettelagt ud fra det niveau jeg er på, og de begrænsninger min krop har.

Hver eneste træning ude eller inde er med nye øvelser og udfordringer til mig og ikke mindst min svage stive krop, og jeg glæder mig hver gang jeg skal afsted.

ny-traening-collage

En trænings-uge ser nogenlunde sådan her ud for mig:

Mandag: undervisning i dance fit I Soulhouse og cardio-træning I Fitness dk

Tirsdag:  træning med Anders og cardio-træning

Onsdag: cardio-træning

Torsdag: træning med Anders og cardio-træning

Fredag: Cardio-træning

Lørdag eller søndag: Cardio-træning

Så I kan godt se, at det er ikke træningsiver der mangler. Der er selvfølgelig uger, hvor det ikke kan hænge sammen sådan på grund af arbejde, og endnu mere styrketræning vil nok også være en fordel, og det er her Anders kommer ind i billedet.

31166961_10213085080625171_3444064223745802240_n

Men der hvor træerne ikke vokser ind i himlen, er klart med kosten. Det startede ellers rigtig godt, men jeg har været så meget på farten eller ude at spise, at det er rigtig svært for mig at holde.

Det hjælper heller ikke at jeg jævnligt bliver besat af nogle væmmelige snack-dæmoner, der besøger mig om aftenen. Jeg ved godt, at kosten er det vigtigste, og jeg kender desværre ikke en god exorcist, så jeg arbejder mig stille og roligt tilbage på sporet.

Det positive er, at vægten står stille med et minus på 3 kg, selvom jeg opbygger flere muskler

Vejen tilbage er for mig at tage et måltid af gangen og holde fokus på det.

I går spiste jeg følgende

Morgenmad

Shake fra Zincino

Frokost

Club wrap fra Palæo

Saftigt kyllingebryst, tørsaltet bacon, hjemmerørt avocadocreme, karry mayo, økologisk babyspinat & rød peber

Jordbær shake fra Palæo

Ingefær shot

Eftermiddags snack

Grapefrugt juice

Aftensmad

180 gram oksebøf, tomatsalat, pomfritter, tzatziki og hvidløgsbrød

Aftensnak

1 stk. mini champagnebrus

Jeg håber at komme igennem hele ugen uden mine små natbesøg i køleskabet. Jeg kan faktisk selv blive overrasket over, hvem der dog har spist den portion koldskål og efterladt skålen på køkkenbordret.

I dag står den igen på træning med Anders samt selvtræning (cardio), inden den står på lanceringsfest for Barebells nye is, og turen går til Dyrehavsbakken til middag og premiere på Cirkusrevyen.

32116980_447520345670271_4071710124245254144_n

Jeg er klar til at give den fuld gas, og glæder mig til at vise jer min faste nye små bryster efter sommerferien

Thomas

Måske du også vil synes om mine indlæg.

Når børn har brug for hjælp

De små blev de store

Jeg var i frist fald

 

2 kommentarer

  • Lene

    Nu kan du godt smide BH’en og gå topløs. Nej. Spøg til side. Det er herreflot arbejde! Tak for det lille tip ift om man vil brænde fedt af eller bygge muskler. Og stort når du offentligt deler dine oplevelser med snack-dæmonen. Vi er sikkert mange, som kæmper i det skjulte, og tror det kun er en selv, der har rygrad som overkogt spaghetti.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Åååh Thomas – sikken humor du har. Men den kost der – den skal du altså have kigget på 😉. For jeg kan dælme godt forstå, at der står tomme skåle om morgenen, når du står op. Det kender jeg nemlig godt selv. Køleskabet burde have en kæde om med kæmpe lås på 😀.
    Jeg vil ikke kloge mig på din kost – men en grapefrugtjuice som mellemmåltid? Det mætter da æ møj.
    Pøj pøj med dit projekt – og husk det er også viiiildt moderne at flashe sixpacks 😀.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når børn har brug for hjælp